KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

98 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK
profiteret af indsatsen, og dels at målgruppen bl.a. grundet regler på udlændingeområdet ikke er vokset i de senere
år. Et konkret udfald heraf er, at Nylandshuset har omstillet sin virksomhed til nu at tage sig af en ny sårbar
gruppe: De unge danske mødre.
Foreningen mod Pigeomskæring
I Foreningen mod Pigeomskæring handler forandringen hos målgruppen om at oplyse den somaliske målgruppe
om de fysiske konsekvenser ved omskæring, sådan at de undlader at lade deres døtre omskære. Foreningen
mener klart at kunne mærke en udvikling i opfattelsen af omskæring som følge af sit arbejde, så færre piger
dermed bliver omskåret. Men præcis hvor mange piger, der bliver omskåret, kan man først sige noget om,
når pigerne bliver voksne og mødre, for det er først på det tidspunkt man kan se, hvor mange der er omskåret.
Foreningen er lykkedes med at angribe et svært tilgængeligt, meget privat og politisk kontroversielt emne, og er
desuden brugt som videnscenter og ekstern rådgivning i forhold til bl.a. medier. Kombinationen af medarbejdere
med kulturelle og sproglige kompetencer (somaliske kvinder) og sundhedsfaglige kompetencer har sikret
en tilgang, der dækker begge vinkler.
Som et markant resultat er det desuden lykkedes foreningen at inkludere mændene som en nødvendig forudsætning
for at kunne skabe forandringer for kvinderne. Med en direkte kønsligestillingstilgang arbejdes der på
at ændre mændenes opfattelse af pigeomskæring og få dem til at være åbne omkring, at mange mænd faktisk
foretrækker at have seksuelle forhold til kvinder, der ikke er omskåret. Traditionelt har mændene ikke taget ansvar
for omskæringen, men blot finansieret den. Inddragelsen af mændenes rolle i problemstillingen er i direkte
forlængelse af at give empowerment til kvinderne, sådan at pigerne lærer at sige fra overfor omskæring, og at
presset blandt kvinderne bliver mindre, for det er ofte kvinderne, der tager beslutningen om omskæring.
På et samfundsmæssigt plan er det et resultat overhovedet at have fået sat problemstillingen på den politiske,
kulturelle og sundhedsmæssige dagsorden. På trods af, at problemet omhandler en relativ lille gruppe kvinder,
har foreningen skabt opmærksomhed om disse kvinders grundlæggende rettigheder - både i minoritetsetniske
kredse og i det danske samfund generelt.
Rettighedskampagnen
En vigtig målsætning for Rettighedskampagnen har været, at kvinderne skal få større viden om deres rettigheder
og muligheder om ligestilling, og at dette skal sætte dem bedre i stand til at handle. 159 Fokus er fra det generelle
rettighedsniveau til det konkrete informationsniveau, f.eks. hvor de kan henvende sig, hvis de har brug
for hjælp. Underviserne i kampagnen beskriver, at den nye viden dermed er medvirkende til at forebygge konflikter,
fordi kvinderne ved, hvor de skal henvende sig for at få hjælp, før konflikten eskalerer. Samtidig opleves
det, at angsten for myndighederne bliver mindre i kvindegruppen. Det tilskrives stor betydning, at en underviser
i en ministeriel kampagne siger, at det ikke er kvindernes egen skyld, hvis de har været udsat for vold eller
voldtægt - det puttes ind i en strukturel ramme, som betyder, at skylden fjernes fra den individuelle kvinde.
Kampagnen har været vidt omkring med sine over 50 arrangementer og er blevet mødt positivt af både kvinder
og arrangører. Tallene fra den kommende evaluering tyder på et godt koncept og en vellykket udførsel. Det
er i sig selv effektfuldt på et samfundsmæssigt plan, at en myndighed som Ligestillingsafdelingen vælger at gå
aktivt ind og gennemføre en aktiv kampagne. Der er sat mange ressourcer og kræfter ind på en seriøs indsats,
159 COWI har foretaget en ekstern evaluering af Rettighedskampagnen. Denne udkommer i foråret 2011. Center for Integration foretog i
2007 en evaluering af den tidligere (første) rettighedskampagne, der dog var noget mindre i omfang og udbredelse. Se Larsen og Jeppesen
(2007).