KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

107 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK
KAPITEL 11:
BEST PRACTICE - FORANKRING
11.1 OM FORANKRING
Forankring henviser til sikring af indsatsers resultater og effekter på kort og på lang sigt. I forhold til denne rapports
fokus på kønsligestilling vil det sige, hvordan resultater f.eks. i form af kvindernes øgede ligeværd, viden om
rettigheder og lige muligheder for udfoldelse og deltagelse fastholder efterfølgende indsatsen. Det handler dog om
mere end bare resultaters forankring, men også om den opsamlede proceserfaring, metoder og viden om feltet.
Formålet med forankring er selvsagt, at erfaringer, viden og investeringer skal leve videre og ikke gå tabt efter indsatsens
udløb. Der er både faglige og økonomiske grunde til at undgå at skulle starte forfra igen og igen.
Samlet set kan man tale om forankring som:
• Fastholdelse af erfaringer med problemstilling
• Fastholdelse af erfaringer med målgruppe
• Fastholdelse af erfaringer med metoder
• Fastholdelse af resultater
Når man taler forankring bliver man nødt til at se på tidsperspektivet: Forankring handler ikke nødvendigvis om,
at et midlertidigt projekt gøres til en permanent foranstaltning. For det første viser den generelle udvikling indenfor
de socialpolitiske områder, at få, om nogen overhovedet, tiltag kan regnes for permanente. Skiftende økonomiske
betingelser og prioriteringer ændrer landskabet for indsatser hele tiden. For det andet kan forankringsformen
være en anden end en egentlig videreførelse af det oprindelige projekt. Det kan være, at dele af projektet som
metoder, medarbejdere, viden eller andet, eksporteres til en anden sammenhæng. Man kan for klarheds skyld tale
om en intern forankring, hvor selve indsatsen eller projektet videreføres og får en blivende status, eller om en ekstern
forankring, hvor projektet som helhed eller elementer heraf overføres til andre regi eller aktører.
En anden del af forankringens tidsperspektiv handler om den oprindelige indsats eller projekts varighed og levetid.
Alt andet lige er det mere vanskeligt at forankre et meget kortvarigt projekt, idet soliditeten af afprøvede
metoder og initiativer og opnåelse af resultater i sagens natur vil være mere begrænset. Samtidig er der et stort
behov for, at netop de kortvarige indsatser tøjres og fastholdes efterfølgende, for at have mere end en øjeblikkelig
og aftagende effekt. Der må altså på den ene side tages hensyn til, at kortvarige indsatser kan have begrænset
forankringspotentiale, men på den anden side, at de har et så meget desto større forankringsbehov.
11.1.1 Forankringsformer
Som antydet er der altså forskellige måder at forankre på. Man kan skelne mellem tre overordnede former:
• Institutionel forankring: Hvor en indsats eller et projekts resultater forankres i en eksisterende og blivende
institution. Det kan f.eks. være en kommune, en forening, en organisation m.v. Igen kan dette både være
en intern forankring, hvor en midlertidig indsats konverteres til en blivende eller ekstern, hvor den lægges
ind i et andet institutionelt regi.