KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

More documents

Recommendations

Info

50 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK Dertil betyder en traditionel opfattelse af køn, at der er en modstand mod, at kvinderne er i selskab med mænd udenfor den nærmeste familie eller færdes alene ude om aftenen. 144 Der foreslås, at hvis man skal tiltrække de kvinder, der har hovedansvaret for det huslige arbejde, må man planlægge aktiviteterne således, at de passer ind i kvindernes hverdag, f.eks. i weekenderne eller i dagtimerne, hvor børnene er i skole eller institution. Den lavere grad af deltagelse blandt de etniske kvinder kan også forklares ud fra en manglende viden om og erfaring med foreningslivet, hvilket afstedkommer usikkerhed og tilbageholdenhed. 145 Som beskrevet i forrige afsnit mangler mange kvinder (og mænd) med etnisk minoritetsbaggrund viden om de eksisterende tilbud, om foreningslivets praksisser og om de demokratiske processer i foreningerne og i det danske samfund generelt. Frivillighed blandt kvinder med etnisk minoritetsbaggrund De få kilder, der beskæftiger sig med frivillighed blandt etniske minoriteter, består af forskningslitteratur baseret dels på interview med nøglepersoner, dels på surveyundersøgelser blandt frivillige foreninger. Spørgsmålene i litteraturen drejer sig oftest om repræsentation, om hvordan etniske minoriteter definerer begrebet frivilligt socialt arbejde samt hvad der motiverer dem til at engagere sig i det. Litteraturen beskæftiger sig udelukkende med etniske minoriteter som samlet gruppe og mangler derved blik for de kønsforskelle og ligebehandlingstemaer, der kan ligge i emnet. 146 5.1.4 Politisk deltagelse og medborgerskab Den videnskabelige interesse for etniske minoriteters politiske deltagelse og indflydelse har indtil 1998 været minimal, og er det til dels stadig, hvorfor det er begrænset, hvad der findes af viden på området. De kilder, der typisk beskæftiger sig med emnet, er forskningslitteratur, statistiske undersøgelser og opgørelser samt enkelte specialer og avisartikler. Politisk deltagelse og medborgerskab anskues her bredt som al udadvendt adfærd, hvis sigte er at opnå indflydelse på beslutninger, der vedrører fællesskabet i både mindre og større sammenhæng. Det kan være aktiviteter, der vedrører egen dagligdag f.eks. i forbindelse med arbejdspladsen, børnenes skole eller daginstitution, ligesom det kan være valgdeltagelse, deltagelse i partipolitik, offentlige møder, protestaktiviteter, underskriftindsamlinger m.m. Kvindernes politiske deltagelse De etniske minoritetskvinder er mindre aktive i det politiske liv end etniske mænd, men når det kommer til valgdeltagelse, er de unge kvinder godt repræsenteret. Blandt danskere med tyrkisk oprindelse bruger de unge kvinder deres valgret i højere grad end de unge mænd og i langt højere grad end de ældre kvinder. Selv sammenlignet med de jævnaldrende etniske danske kvinder stemmer de kvindelige efterkommere oftere, ved såvel kommune- som folketingsvalg. De stærkeste kønsforskelle i forhold til politisk deltagelse optræder blandt unge fra Pakistan og de svageste kønsforskelle blandt unge fra Eksjugoslavien. 147 144 Dahl og Jakobsen 2005 145 Faber 2010, Christensen 2008 146 Se bl.a. Hjære & Balslev 2001, Christensen & Christensen 2006, Koch-Nielsen m.fl. 2005, Jørgensen 2007 147 Holst 2004, Togeby 2003
51 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK Barrierer for politisk deltagelse Begrænset viden, opbakning og netværk Også på dette område angives begrænset viden hyppigt som en barriere for engagement og deltagelse i politik. Ligeledes fremhæves manglende opbakning i den nærmeste familie samt manglende netværk i det politiske liv og i det danske samfund generelt som en barriere for deltagelse. 148 Kønsroller og -forventninger Argumentet om kønsbestemte adfærdsnormer i visse etniske miljøer fremhæves også som en barriere i forhold til politisk deltagelse. Bl.a. peges på, at det offentlige fokus på personlige forhold, f.eks. familie, religion, fremtoning m.v., gør det ekstra vanskeligt for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, ikke mindst pga. familiens frygt for medfølgende rygtedannelse på grund af kvindens politiske arbejde uden for hjemmet. 149 Manglende sociale og politiske ressourcer Der peges også på sociale og politiske ressourcer som en barriere for indvandrerkvinders deltagelse i det politiske liv. Herunder at etniske minoriteter i en række henseender har færre ressourcer end den øvrige befolkning, f.eks. kortere uddannelse og svagere arbejdsmarkedstilknytning. Dertil kommer ofte ringere sproglige kompetencer, et mindre netværk og det, der kaldes politisk beredskab - dvs. ressourcer til at følge med i politik, tage stilling og deltage. Det konkluderes, at der er store forskelle på tværs af nationaliteter men også på tværs af køn. 150 Diskrimination Litteraturen viser også, at der kan være en vis modvilje mod og nedværdigende holdning overfor kvinder i politik, en holdning der bl.a. kommer til udtryk i ovennævnte fokus på personlige forhold, som ofte er mere udtalt for kvindelige politikere end mandlige. Dertil antages det, at etniske minoriteter og måske særligt kvinder oplever en manglende anerkendelse pga. deres kompetencer og faglige viden, men ofte bliver inviteret til et bestemt forum i kraft af deres etnicitet og køn. 151 Endelig er der særskilt fokus på tørklædet som en barriere - ikke pga. af religion, men pga. af partifællers stereotype forestillinger om muslimske kvinder med tørklæde. 152 5.2 PROJEKTER OG INDSATSER TIL FREMME AF LIGESTILLING PÅ FORENINGSOMRÅDET 153 Generelt kan det siges, at langt de fleste foreninger, der henvender sig til piger og kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, udelukkende er tilbud for kvinder – mænd er altså forment adgang både som deltagere, frivillige og undervisere. Grundene til dette er mange, men gennemgående erfaringer er, at kvinderne føler sig mere trygge og tør mere, fordi de er opdraget og opvokset i et socialt miljø, hvor mænd og kvinders roller er anderledes end i Danmark. Dog understreges det fra flere, at kønsopdelingen ”ikke er et mål i sig selv, men snarere et middel til opnåelse af ligestilling mellem kønnene”. 154 148 Statens Information 1998, Siim 2003, Togeby 2003 149 Statens Information 1998, Siim 2003, Togeby 2003 150 Togeby 2003 151 Statens Information 1998 152 Holst 2003 153 Se bilag 4 for en oversigt over projekter 154 Se bl.a. Bie, Charlotte; Skadhauge, Jette: Hytten. Danskundervisning til kvinder i Taastrupgård. Høje-Taastrup Sprogcenter, 2008.
Page 1 and 2: KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MI
Page 3 and 4: 3 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 49: 49 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 59 and 60: DEL III DEL III BEST PRACTICE PÅ K
Page 101 and 102:
101 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179:
show all

KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?