KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

37 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK
erhvervserfaring i Danmark, manglende netværk, dårligt helbred m.m. Specifikt for kvinderne er de traditionelle,
patriarkalske kønsrollemønstre, der betyder kvinden har det primære ansvar for hjem og børn, mens
manden typisk har hovedansvaret for forsørgelse og for de mere udadvendte aktiviteter. Hertil peger litteraturen
på, at familieforhold og det at have små børn kan gøre kvinden særligt udsat. 80
4.1.2 Barrierer i forhold til uddannelse
Køn er tilsyneladende en kraftigere sorteringsmekanisme end etnicitet, når det gælder uddannelse - og tilknytning
til arbejdsmarkedet. Kønsforskellene er for eksempel meget markante, når man ser på de unges valg
af ungdomsuddannelse. Blandt de 16-19-årige er der langt flere kvinder end mænd, der går i gymnasiet. Omvendt
er der flere mænd end kvinder på erhvervsuddannelserne, men frafaldet er stort. Statistikken viser således,
at de kvindelige efterkommere klarer sig bedre i uddannelsessystemet end de mandlige efterkommere, så
godt at de i dag næsten ligger på niveau med de etnisk danske kvinder. Alligevel er perioden efter endt uddannelse
til det første job længere for de kvindelige efterkommere end for de mandlige 81 . For nogle kvinder med
etniske minoritetsbaggrund ser det dog ud til, at netop deres multikulturelle kompetencer og sprogkundskaber
kan være medvirkede til at sikre dem en hurtig ansættelse 82 .
På uddannelsesområdet er en del barrierer, som er generelle for etniske minoriteter, og som har betydning for
gennemførelsestendensen på tværs af køn. Det drejer sig bl.a. om manglende sproglige kvalifikationer, negativ
social arv, manglende viden om uddannelsessystemet og det danske samfund og manglende netværk.
Specifikt for kvinderne står igen traditionelle kønsrollemønstre, der kan betyde forventninger om at unge kvinder
gifter sig i en tidlig alder, ligesom social kontrol og restriktioner for færden udenfor hjemmet rammer kvinder
hårdest, hvilket har betydning for pigernes/kvindernes deltagelse i aktiviteter uden for undervisningstiden
på uddannelsesinstitutionerne. På den positive side kan opdragelsen af kvinderne til en hjemmekultur bevirke,
at de unge piger får mere tid og motivation til at klare skolearbejdet. Samtidig ser det ud til, at nogle kvinder
bruger uddannelse som en frigørelsesstrategi for via den vej på længere sigt at opnå noget af den frihed, som de
etniske minoritetsmænd har lettere adgang til. Nyere undersøgelser viser ligeledes, at der i kvindernes netværk
er en stor opbakning i forhold til at kvinderne uddanner sig, da dette ses som en mulighed for at avancerer på
den sociale rangstige. 83
4.1.3 Samfundsmæssige forhold for ligestilling på beskæftigelsesområdet
Litteraturen på beskæftigelsesområdet vidner om både samfundsmæssige og personlige forhold som afgørende
for ligestilling af etniske minoritetskvinder. De samfundsmæssige forhold består både af en række
økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige strukturer på makroplan og af en række institutionelle faktorer
på mesoplan.
Økonomi og arbejdsmarked
Arbejdsløshed og tilknytning til arbejdsmarkedet er påvirket af de økonomiske konjunkturer, og denne tematik
afspejler sig i litteraturen på beskæftigelsesområdet. Når konjunkturerne er høje, har det danske samfund
i høj grad brug for alle på arbejdsmarkedet, men når konjunkturerne falder, er det ofte de typiske
80 Mikkelsen 2008, Mikkelsen 2001, Dahl & Jakobsen 2005. Se desuden afsnit 3.1.1. om familieformer, kønsroller og normer i nærværende
rapport
81 Maïa Consult 2009, Mortensen 2007, Dahl & Jakobsen 2005, Sørensen 2007, Cowi 2009
82 Jacobsen & Liversage 2011
83 Mikkelsen 2008, Mikkelsen 2001, Dahl & Jakobsen 2005; Jacobsen & Liversage 2011