KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

More documents

Recommendations

Info

130 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK Projektsøgningen Søgning efter projekter og indsatser foregik i samme kategorier af kortlægningskanaler, som er beskrevet herover. Det drejer sig bl.a. om offentlige myndigheder, f.eks. i projektdatabaser hos ministerier, styrelser og kommuner, universiteter, forskningsinstitutioner, videnscentre, arbejdsmarkedsinstitutioner, råd og nævn, private aktører, konsulentvirksomheder, foreninger og organisationer. Herudover er der søgt kontakt til landets 98 kommuner for at sikre, at alle kommuner fik mulighed for at byde ind med deres indsatser på området, og at kortlægningen faktisk udgør et nationalt overblik. Via Integrationsministeriets Integrationsservice og i samarbejde med Ligestillingsafdelingen under Minister for Ligestilling, kontaktedes kommunernes integrationskonsulenter/-medarbejdere via email, hvor kortlægningens formål, fokuspunkter og afgrænsninger blev introduceret, og integrationsmedarbejdernes hjælp til at skaffe det afgørende overblik over indsatser på området blev efterspurgt. Dette affødte dog et meget begrænset antal tilbagemeldinger, og derfor blev næste skridt at kontakte kommunerne telefonisk. Da der ikke eksisterer et samlet kontaktnetværk af kommunale medarbejdere på hverken ligestillings- eller integrationsområdet og da forsøget med at tage kontakt via email heller ikke gav det ønskede resultat, blev det besluttet at udvælge et repræsentativt udsnit af kommuner i de fem regioner. Udvælgelsen skete på baggrund af et udtræk fra Danmarks Statistik. De kommuner med samlet antal af indvandrere og efterkommere, der procentuelt ligger over landgennemsnittet blev valgt til, lige som alle kommuner med over 3000 personer med etnisk minoritetsbaggrund gjorde det. For at få et repræsentativt udsnit på tværs af regionerne, blev enkelte kommuner i Nordjylland, der lå under på begge kriterier, dog kontaktet. I alt har 49 kommuner landet over været kontaktet på denne baggrund. De udvalgte kommuner er blevet kontaktet først telefonisk og med en opfølgende informationsmail. Herefter blev alle kommuner rykket en ekstra gang via email, hvis de ikke havde ladet høre fra sig. I de fleste kommuner er integrations- og ligestillingsprojekter spredt over forskellige forvaltninger, og, og typisk har der derfor været kontakt til både jobcenter og flere forskellige kontorer i samme kommune. I alt er der kommet information om relevante projekter fra 18 kommuner. 13 kommuner har afvist at have relevante projekter eller ikke kunnet finde relevante oplysninger indenfor undersøgelsens tidsramme. 18 kommuner har givet tilsagn om at have relevante projekter, men har ikke fremsendt det nødvendige materiale med beskrivelse af projekterne, hvorfor de ikke er medtaget i kortlægningen af projekter. Projektsøgningen blandt kommunale projekter kan således ikke siges udgøre en fuldstændigt opgørelse over kommunale projekter, men snarere er der tale om et overblik over forskellige typer af projekter. Ekspertinterview I den indledende fase foretoges der i alt 12 ekspertinterview. Eksperterne har vidt forskellige faglige baggrunde og arbejder med emnet i forskellige sammenhænge og med forskellige metoder. Nogle kender primært til området gennem forskning eller arbejde i den offentlige forvaltning, men størstedelen har dog arbejdet med ligestilling og etniske minoriteter i praksis. 11 ud af 12 interviewede eksperter var kvinder, og heraf havde størstedelen en anden etnisk baggrund end dansk. Denne afdækkende interviewundersøgelse har haft til formål at kvalificere, målrette og afgrænse undersøgelsen, bl.a. i forhold til temaer som betydningen/forståelsen af begrebet ligestilling, udfordringer i forhold til kønsligestilling blandt etniske minoriteter, erfaringer i arbejdet med kvinderne, best practice i forhold til projekter mm.
131 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK BEST PRACTICE Best practice analysen bygger på mere dybdegående studier af ti udvalgte projekter (3 på beskæftigelsesområdet, 3 på foreningsområdet, 4 på familieområdet). I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten er der samlet set foretaget 30 interview, heraf 17 enkeltinterview (heraf 11 telefoninterview og 6 ansigt-til-ansigt interview) og 13 gruppeinterview. Interviewformen er tilrettelagt alt efter hvor mange relevante personer, der var på det enkelte projekt. I tre tilfælde har vi foretaget fokusgruppeinterview blandt deltagerne på projektet. Endvidere bygger analysen på 22 besvarelser af spørgeskema udsendt til projektledere på de enkelte projekter. Nogle steder har projektlederen svaret på spørgeskemaet, andre gange har projektlederen svaret i samarbejde med relevante medarbejdere, og i et enkelt tilfælde har to relevante personer besvaret spørgeskemaet. På de landsdækkende projekter har flere forskellige projektledere besvaret spørgeskemaet, sådan at projekternes forskellige lokale tilgange er blevet belyst. Således har 4 projektledere for de enkelte afdelinger i KVINFOs mentornetværk besvaret spørgeskemaet. På Projekt Bydelsmødre er der udsendt spørgeskemaer til projektledere fra de 21 enkeltstående afdelinger landet over, og heraf har 10 projektledere indsendt besvarelser. Ud over interview og spørgeskemaer er der i best practice analysen inddraget allerede udgivet materiale om projekterne, information fra projekthjemmesider samt øvrigt indsendt materiale fra projektlederne.
Page 1 and 2:
KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MI
Page 3 and 4:
3 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
DEL III DEL III BEST PRACTICE PÅ K
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80: 79 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 101 and 102: 101 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 129: 129 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 179: 179 Kønsligestilling blandt etnisK
show all

KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?