KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

More documents

Recommendations

Info

26 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK 3.1.2 Ægteskab, pardannelse og familiesammenføring De kilder der beskæftiger sig med pardannelse, familiesammenføring, tvangs- og arrangerede ægteskaber består primært af forsknings- og konsulentrapporter og bøger samt debatartikler. Hertil kommer enkelte personlige beretninger, portrætinterview og biografier, der beskæftiger sig med følelsen af at være splittet mellem to kulturer, mellem de danske og de muslimske normer. 33 En enkelt kilde er bygget op som et idékatalog, hvor også udenlandske erfaringer opgøres. En sidste type af kilder er de politiske dokumenter og debatter på området. En stor del af forskningslitteraturen udspringer af Regeringens forskellige lovtiltag på udlændingeområdet bl.a. ændrede regler for familiesammenføring. Disse kilder undersøger, ud fra såvel statistiske data som kvalitative interview, hvilke konsekvenser lovgivningen har haft for de berørte parter. En anden stor del af forskningslitteraturen har fokus på ægteskabstraditioner og -mønstre og udvikling blandt nationale grupperinger. 34 Tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber Overgangen mellem tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber er ofte flydende og vanskelig at fastsætte, og i mange kilder ses tvangsægteskaber som en gradbøjning af det arrangerede ægteskab, hvor forældrene egenrådigt vælger ægtefælle til deres barn. 35 Et tvangsægteskab defineres i litteraturen som et ægteskab, hvor forældre eller slægt arrangerer et ægteskab for et familiemedlem, uafhængigt af eller i modstrid med denne persons ønsker og forventninger. Et arrangeret ægteskab dækker over flere muligheder kendetegnet ved, at både familien og den unge tager del i processen. Nogle arrangerede ægteskaber bliver indgået under stærkt pres, mens andre kan karakteriseres som samtykkeægteskaber, hvor den unge selv har spillet en stor rolle i valget af ægtefælle. Det forhold, at det er nødvendigt at anvende tvang, vidner generelt om, at der er brydninger mellem de unge og deres familier, og tvangsægteskaber kan således ses som et udtryk for en magtkamp mellem forældre og velintegrerede unge. Rådgivere beskriver, at de unge ofte ændrer betegnelsen fra arrangeret ægteskab til tvangsægteskab, når et tillidsforhold er blevet etableret mellem rådgiveren og den unge, hvorfor nogle rådgivere mener, at de fleste arrangerede ægteskaber indeholder mere eller mindre tvang. 36 Der kan ifølge litteraturen være flere grunde til, at familien ønsker, at de unge skal indgå arrangerede ægteskaber. En begrundelse, der går igen flere steder, er forældrenes frygt for at miste deres børn, ved at de bliver ’fordanskede’ eller for velintegrerede tvangsægteskaber - at tvangsægteskaber således kan ses som et udtryk for en magtkamp mellem forældre og velintegrerede unge. Ægteskabet kan ses som en sidste kulturel bastion, der skaber religiøs og kulturel samhørighed. Dertil spiller ægteskabet en væsentlig rolle i forhold til at knytte bånd mellem forskellige familier, og det kan yderligere være et middel til at opretholde og styrke forbindelsen til hjemlandet. En sidste årsag til, at familien ønsker børnene gift med en mand/kvinde med samme kulturelle/religiøse/etniske baggrund, kan være en forventning om, at en sådan ægtefælle vil opfylde sociale og økonomiske forpligtelser overfor svigerforældrene og den øvrige familie, og at deres alderdom dermed er sikret. 33 For personlige beretninger om ægteskab, familie, kultur og religion m.m. se f.eks. Aamand & Uddin 2007; Khader 2001; Mørck 1998, Khader 2002, Larsen 2004; Mortensen 1991, Bom & Motlani 2006; Birdi & Lønstrup 2008, Sareen 2005, Thomsen 2006 34 For undersøgelser med fokus på nationale grupperinger (primært personer med oprindelse i Eksjugoslavien, Tyrkiet, Pakistan, Libanon og Somalia) se bl.a.: Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark 2007, Liversage & Schmidt 2008, Rytter 2003, 2003a og 2006, Just 1989, Schmidt & Jacobsen 2000 og 2004, Schmidt 2000 og 2002. 35 F.eks. Rytter 2006, Madsen 2000 36 Madsen 2000 og 2002, Schmidt 2002a, Mikkel 2006
27 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK Der findes ikke nogen samlet opgørelse over, hvor mange tvangsægteskaber, der finder sted i Danmark. En større undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet viser, at 4 % af unge med anden etnisk baggrund svarer, at de ”slet ikke var involveret” i valget af egen ægtefælle. 37 Men derudover er der svært at danne sig et billede af udbredelsen. Blandt de kvindeforeninger der registrerer henvendelse i forbindelse med tvangsægteskaber, oplever man, at der sket en stigning 38 i antallet af henvendelser, og at størstedelen af disse kommer fra unge med minoritetsbaggrund, der er opvokset i Danmark. På samme måde peger flere undersøgelser på, at etniske minoriteter gradvist lader sig påvirke af de danske værdier og normer - at de efterhånden bliver integreret i den danske kultur i forhold til holdning til selvstændigt valg af kærester og pardannelse. 39 En kvalitativ undersøgelse af kvindernes eget forhold til arrangerede ægteskaber viser, at de ikke nødvendigvis er modstandere heraf. De henviser til de alarmerende høje danske skilsmissetal og til ordsproget: ”Arrangerede ægteskaber er som en kedel med vand på en kold kogeplade, der med tiden bliver varmere, medens kærlighedsægteskaber starter på en varm kogeplade, der med tiden bliver koldere”. 40 Samtidig kan dette argument også tolkes som loyalitet og forsvar af familiens valg i lyset af den massive kritik af og politiske indsats imod tvangsægteskaber. Skilsmisser er trods alt ikke et ukendt fænomen i etniske minoritetsfamilier. Yderligere understreges det, at en kvinde, som selv vælger ægtefælle, men uden accept fra forældrenes side meget let kan stå isoleret, hvis ægteskabet med denne person viser sig at være mislykket. Udlændingelovens betydning for familiesammenføring og arrangerede ægteskaber Flere kilder beskæftiger sig som nævnt med udlændingelovens 41 konsekvenser for familiesammenføring og arrangerede og tvungne ægteskaber, samt for etniske minoriteters pardannelsesmønstre, udvandringer, uddannelse og beskæftigelse. Et bærende argument for lovgivningsændringen var, at man herigennem kunne bremse tvangsægteskaber, ligesom det var håbet, at stramningerne ville føre til holdningsændringer, der bl.a. kunne fremme integrationen, beskytte de unge mod tvangsægteskaber og sikre, at nydanske piger fik en uddannelse inden de blev gift. 42 Flere studier konkluderer, at reglerne har betydet en signifikant stigning i alderen for ægteskabsindgåelse blandt unge fra ikke-vestlige lande og i de første år efter lovens indførelse et drastisk fald i transnationale ægteskaber 43 . Derimod har ægteskabsmønstrene mere generelt ikke ændret sig, og det stadig normen for mange etniske minoriteter, at gifte sig med en person fra oprindelseslandet. 44 37 Schmidt & Jacobsen 2004 38 Det er uvist om den registrerede stigning i henvendelser reelt skyldes en stigning i antallet af tvangsægteskaber eller blot en øget viden og/eller holdningsændringer blandt de unge. De foreninger der registrerer antallet af kvinder, der henvender sig på grund af tvangsægteskab er bl.a. ”INDsam”, ”Foreningen mod tvangsægteskaber Broen” og ”Etnisk Konsulentteam. LOKK registrerer ikke hvor mange kvinder, der henvender sig i den forbindelse. For videre læsning se: Madsen 2002 39 Schmidt & Jacobsen 2004, Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark 2007, Madsen 2002 40 Madsen 2002 41 De mest centrale – og omdiskuterede - regler under udlændingeloven er: 24-årsreglen, tilknytningskravet og formodningsreglen om tvangsægteskab. Alle trådte i kraft i 2002, med undtagelse af formodningsreglen om tvangsægteskab, der trådte i kraft i 2003. For yderligere gennemgang af reglerne se Schmidt 2009 og Udlændingeloven 2008 42 Regeringen 2003, Schmidt 2009, Thomsen 2006 43 Fra første til andet halvår af 2002 faldt antallet af indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande, der blev gift med en person bosat i udlandet, således fra 2.083 til 289, se Andersen & Pedersen 2003 44 Schmidt 2009, Andersen & Pedersen 2003
Page 1 and 2: KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MI
Page 3 and 4: 3 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 25: 25 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 59 and 60: DEL III DEL III BEST PRACTICE PÅ K
Page 77 and 78:
77 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
101 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179:
show all

KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?