KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

71 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK
• De frivillige som rollemodeller: I mange projekter, som omhandler ligestilling mellem etniske minoriteter, får
de frivillige en slags rollemodelstatus i forhold til projektets deltagere. Projektets deltagere får indsigt i de
frivilliges liv og virke, og kan lade sig inspirere af deres valg og løsninger i hverdagen. I og med, at de frivillige
ofte har en særlig interesse i og erfaring med det pågældende projekt, de er tilknyttet, ligger der ofte
også en identifikationsmulighed for deltagerne.
• Menneskeligt og socialt supplement: I mange projekter og indsatser er de frivillige et supplement til lønnede
medarbejdere. De har dermed ikke et formelt projektansvar og kan derfor bruge deres tid målrettet med
deltagerne og ofte i en social sammenhæng. Særligt i små projekter kan dette frigøre de ansatte til at nå at
dække de mange administrative opgaver også.
• Integrationseffekt: I mange indsatser rettet mod etniske minoritetskvinder er de frivillige danske kvinder.
Dette kan i sig selv have en integrationseffekt, idet mange af deltagerne ofte ikke har en kontaktflade til etniske
danskere. Det kan vise deltagerne, hvordan de frivillige som danske kvinder får hverdagen til at hænge
sammen, og det kan i sig selv give større indsigt i det danske samfund og hverdagsliv. Både integrationsmæssig
og ligestillingsmæssig kan dette gøre en stor forskel.
Svagheder ved frivillighed
Udover de åbenlyse gevinster ved at tilknytte frivillige, viser erfaringer fra projektarbejde, at der også kan være
en række svagheder eller potentielle faldgruber knyttet til frivillighed.
• Potentielt manglende kontinuitet: Mange projekter oplever en stor udskiftning i gruppen af frivillige. En
svaghed ved at basere en for stor del af projektet på frivillige kan derfor være, at der opstår forvirring og
usikkerhed hos deltagerne, hvis der mangler kontinuitet i den stab, der er tilknyttet projektet. Særligt i
forhold til gruppen af udsatte kvinder er tillid og tryghed ved projektstaben en forudsætning for, at projektet
har en effekt. I de tilfælde, hvor frivillige løfter et større og administrativt projektansvar, er der desuden
fare for, at deres viden og erfaring forsvinder ud af projektets samlede vidensreservoir, og derfor efterlader
strukturerne mere sårbare. Det må derfor tænkes ind i projektet, hvordan frivillige indgår og fastholdes
i projektet.
• Manglende mulighed for at stille til ansvar: En oplagt faldgrube ved frivillighed er, at det ikke er muligt at
stille de frivillige til ansvar ved f.eks. manglende fremmøde. Det kan af samme grund udgøre et problem i
forhold til planlægning og udførelse af projektet, hvis for stor en del af projektplanlægningen knyttes til frivillige.
Projekter og indsatser, som udelukkende er baseret på frivillighed kan opleve mere ustabile forløb,
end projekter som har tilknyttet lønnede medarbejdere.
• Balance mellem at være ven og hjælper: Som nævnt er det personlige engagement en styrke ved frivillighed.
Men det er vigtigt at finde en balance i relationen mellem de frivillige og projektets brugere eller deltagere.
Grænsen mellem frivilligt engagement og venskab kan hurtigt blive udvisket, og det er derfor vigtigt for de
frivillige at have nogle retningslinjer eller en sparringspartner, som kan give vejledning i forhold til gråzoner.
F.eks. er det vigtigt at forholde sig til, i hvilken grad de frivillige kan og skal forholde sig til personlige
problemer og opgaver hos de enkelte deltagere.