KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK
KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK
KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
45 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK<br />
KAPITEL 5<br />
– VIDEN OM <strong>KØNSLIGESTILLING</strong> PÅ FORENINGSOMRÅDET<br />
Dette kapitel præsenterer et overblik over ligestillingslitteratur og -foreninger/projekter omhandlende etniske<br />
minoriteter i foreningslivet. Foreningsområdet dækker over den offentlige og udadvendte sfære. Det drejer sig<br />
konkret om piger og kvinders deltagelse i det frivillige foreningsliv men også om deres generelle medborgerskab,<br />
politiske deltagelse og om frivillighed blandt kvinder med etnisk minoritetsbaggrund. Den første del af<br />
kapitlet indeholder en kortlægning af den eksisterende viden og kilder, mens anden del omhandler projekter og<br />
indsatser iværksat for - direkte eller indirekte - at fremme ligestilling.<br />
5.1 EKSISTERENDE LITTERATUR OM <strong>KØNSLIGESTILLING</strong> PÅ FORENINGSOMRÅDET<br />
Der findes en del bøger, artikler og rapporter, som fokuserer på foreningsliv, men et vigtigt udvælgelseskriterium<br />
har været, at der var et kønselement til stede. Langt de fleste kilder bygger deres undersøgelser på professionelle<br />
og frivillige projektaktørers besvarelser i hhv. kvalitative interviews og spørgeskemaer, mens kun få undersøgelser<br />
baserer deres viden på kvindernes, pigernes og deres forældres egen opfattelse af foreningslivet, dets<br />
barrierer og muligheder. Overordnet set deler kilderne sig over fem grupper, nemlig baggrundslitteratur, forskningsrapporter/specialer,<br />
lokale undersøgelser, evalueringer og idékataloger/anbefalinger.<br />
5.1.1. Integrations- og ligestillingsværdi<br />
Deltagelse i foreningslivet fremhæves ofte som en afgørende del af etniske minoriteters integration i det danske<br />
samfund. Størstedelen af kilder på området har som udgangspunkt, at aktiv deltagelse i foreningslivet gør en<br />
positiv forskel for såvel politisk, kulturel som social integration og i forlængelse heraf for kønsligestilling. Ligestillingsaspektet<br />
er særligt tydeligt i forhold til at give kvinder og piger mulighed for deltagelse på linje med<br />
mændene og i forhold til at lade denne deltagelse være katalysator for viden og oplysning om kvinders rolle og<br />
rettigheder i det danske samfund. At være aktiv i foreningslivet er endvidere pointgivende i forhold til at opnå<br />
opholdstilladelse i Danmark. 115<br />
En række enslydende forklaringsmodeller går igen omkring de gevinster, der er at hente, når det lykkes at integrere<br />
etniske minoriteter i foreningslivet. Særligt fremhæves, at deltagelse i foreningslivet giver: netværk, øget<br />
kendskab til dansk kultur, normer og værdier, sociale færdigheder og en bedre sundhedstilstand. 116<br />
De positive aspekter ved foreningslivet dækker dels at deltage og være medlem i en forening og dels at være aktiv<br />
som frivillig i en forening. Erfaringer viser, at der er en positiv sammenhæng mellem frivilligt socialt arbejde og<br />
graden af integration i forhold til f.eks. viden om det danske samfund, uddannelse og beskæftigelse. 117 Ligeledes<br />
peger både litteratur og indsatser på, at foreningslivets kulturelle fællesskaber har stor betydning for særligt børn<br />
115 Faber 2010<br />
116 Boeskov & Ilkjær 2005, LG Insight 2005a, Dahl & Jakobsen m.fl. 2005<br />
117 Christensen & Christensen 2006