KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

More documents

Recommendations

Info

80 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK kønsrollemønstre og - forståelser, som konflikter med den danske norm. Da tilgang delvist er et spørgsmål om idealer og menneskeforståelse grænser det til en politisk snarere end en analytisk øvelse at udråbe særlige tilgange som best practice. Hvad man dog godt kan - og skal - se på er, hvor bevidste de enkelte projektmagere er omkring deres tilgang, og om denne understøtter de ønskede målsætninger og resultater. På denne måde kan opdragsgivere være vidende om, hvad de finansierer, og om dette stemmer overens med deres forestillinger og ambitioner. Helhedsorienterede tilgange En del af indsatserne, særligt de med et indirekte ligestillingssigte, har en erklæret helhedsorienteret tilgang. Dette betyder, at der fokuseres bredt på kvindernes samlede livsomstændigheder og ikke blot et enkelt område. For særligt den mere udsatte del af målgruppen har det vist sig at være hensigtsmæssigt dels at tage de samlede problemkomplekser under behandling (inklusive praktiske hverdagsudfordringer) og dels at anlægge et mere familieorienteret perspektiv, hvor børn og familie tænkes med i sammenhængen. I forhold til at ligestillingsfremme har den helhedsorienterede tilgang den fordel, at problemstillingerne sjældent kan isoleres til den enkelte kvinde. De knytter sig ofte til hele familien, og er altså forbundet til kvindens forhold til mand, børn osv. og ofte også til nærmiljøet og de etniske netværk. Dette kan f.eks. i kommunale projekter handle om at involvere flere instanser, som i Legestuen Nylandshuset, hvor et samarbejde mellem sundhedsplejen, daginstitutioner, sagsbehandlere, beskæftigelsesområdet og sprogskoler anlægger en samlet strategi for den enkelte kvinde og hendes familie. Det kan også handle om at definere målgruppen som inkluderende børnene, som Mor-datter-svømmeholdet i Lyngby har gjort. Eller tage mændene ind som en direkte del af målgruppen som forudsætning for at kunne forandre praksis for kvinderne, som Foreningen mod Pigeomskæring gør. 9.1.2 Rekruttering af målgruppe En stor opgave i forbindelse med indsatserne består i rekruttering af deltagere. Særligt for de mindre og korterevarende projekter er det en udfordring at investere den nødvendige tid og energi til dels at informere bredt om indsatsens eksistens og dels at rekruttere de egentlige deltagere. Ofte står man også i den paradoksale situation, at opdragsgivere på forhånd ønsker dokumentation for, at et givent antal deltager, mens de potentielle deltagere ikke vil eller kan give tilsagn før de ved, om projektet bliver en realitet. Rekruttering er et af de sårbare områder, der kan afgøre projekters succes eller fald. Det handler dels om, hvor dygtige, vedholdende, kreative, systematiske - og heldige - projektholderne er, men også om de forudsætninger, som de har for arbejdet på forhånd. Som behandlet i forrige kapitel, er man halvt i mål ved at have forarbejde, målgruppe- og behovskendskab, netværk og erfaring på plads. Rapportens cases er udvalgt som best practice bl.a. på grund af deres soliditet og seriøsitet netop på dette område. Der er en række forskellige rekrutteringsstrategier, der enkeltvis eller (ofte) i kombination er de mest anvendte og effektive. De udvalgte cases her er også gode eksempler på, at denne strategi er til konstant forhandling, dvs. at den må tilpasses og udvides løbende, inklusiv at vælge kanaler fra, der ikke virker. Alt efter indsatsens form, målgruppe og opdrag satses der på forskellige primærkanaler i strategien. De mest anvendte kanaler er: • Netværk: At rekruttere deltagere gennem projektholders netværk, både professionelle netværk og i målgruppen. Et stjerneeksempel er opstarten på KVINFOs mentornetværk, hvor der meget hurtigt meldte sig over 300 travle danske veluddannede kvinder, der ville være mentorer.
81 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK • Opsøgende og oplysende indsats: At rekruttere deltagere ved at opsøge dem på de steder, hvor de i øvrigt befinder sig. For den mere udsatte gruppe af kvinder med anden etnisk baggrund er eneste kontaktflade at ringe på døren i deres hjem (som nogle Bydelsmødreprojekter har gjort), mens det i andre sammenhænge kan være i klubber, foreninger m.v. Der kan også foretages en opsøgende informationsindsats, hvor der holdes oplæg, uddeles materiale m.v. Sidstnævnte strategi har også særligt i starten været benyttet af KVINFO i forhold til at rekruttere mentees. • Offentlige myndigheder: At rekruttere gennem offentlige instanser som jobcentre, sagsbehandlere, sundhedsplejersker m.v. Dette kan både være som obligatorisk deltagelse, hvor fravær bliver sanktioneret eller som frivillig opfordring. F.eks. gik Legestuen Nylandshuset fra frivillig rekruttering til obligatorisk, hvilket sikrede, at kvinderne blev tvunget til at give det en chance og endte med at få stor glæde af det. Erfaringen fra Vi læser avisen sammen er ligeledes, at det er svært at fastholde deltagerne, hvis deltagelse er baseret på frivillighed - det for nemt at blive væk. Omvendt har andre projekter haft dårlige erfaringer med den manglende motivation, der ofte følger med at være pålagt en aktivitet fra kommunen. De har fundet det vanskeligt at skulle være involveret i en kontrol og potentiel sanktionering af kvinderne, når den øvrige tilgang bygger på tillid. • Institutioner og foreninger: At rekruttere gennem institutioner og foreninger, hvor der indgås aftale med disse om deltagelse, enten hele foreningen/holdet eller som tilbud til medlemmerne/deltagerne. Undervisningen i Rettighedskampagnen finder f.eks. primært sted på sprogskoler landet over, hvor kvinderne allerede har deres daglige gang. Rettighedskampagnens arrangementer inkluderes som en del af denne undervisning. Lyngby svømmeklub har rekrutteret en del af sine medlemmer gennem en arabisk kvindeklub i lokalområdet, og det har været en ret effektiv metode til rekruttering. Som en interessant undtagelse til reglen er Kvindehuset i Århus, hvor denne primærstrategi til alles store overraskelse ikke virkede. De omlagde derfor strategien til at være målrettet offentlige instanser, hvor der viste sig at være mere held. • Sociale arrangementer og events: At rekruttere gennem afholdelse af sociale begivenheder, der danner rammen om dels samvær og dels opfordring til deltagelse. Kvinderne kan her lære hinanden at kende og skabe et socialt netværk, som kan virke motiverende og trygt i forhold til at deltage i projektets indholdsmæssige aktiviteter. FUNK har med stort held benyttet sig af denne model i forhold til de unge kvinder. • Sociale medier: At rekruttere gennem sociale medier som f.eks. Facebook og hjemmesider. For en del af målgruppen vil denne metode ikke have relevans, men f.eks. for FUNK har særligt Facebook været primærstrategi til rekruttering af de unge medlemmer. • Mund til mund: At rekruttere ved hjælp af mund til mund, hvor tidligere eller nuværende medlemmer spreder budskabet og dermed hverver nye deltagere. Denne strategi er af gode grunde svær at iværksætte og systematisere, men ender som regel med at være den mest effektive. Af samme grund benytter langt de fleste af indsatserne også denne strategi, alene eller sammen med øvrige. Bydelsmødrene, som koncept, er et godt eksempel på, at der kan arbejdes samtidigt med alle strategier, både imellem de forskellige bydelsmødreprojekter, men også internt i det samme. Bydelsmødrene mødes ofte en-tilen med målgruppens kvinder, hvor rekrutteringen også kan være målrettet sprogligt og kulturelt fællesskab mellem bydelsmor og deltager. I KVINFOs mentornetværk, der også har den individuelle kontakt, vil fællesnævneren ofte være et fagligt fællesskab mellem den (typisk danske) mentor og menteen. For andre projekter
Page 1 and 2:
KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MI
Page 3 and 4:
3 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30: 29 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 59 and 60: DEL III DEL III BEST PRACTICE PÅ K
Page 79: 79 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 101 and 102: 101 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 131 and 132:
131 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179:
show all

KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?