KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

42 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK
Samtidig skal der gøres opmærksom på, at der er store forskelle indenfor de forskellige nationale grupper, særligt
tyrkiske gruppe af kvinder er meget polariseret. Her ses både en procentuel større andel, der er velintegreret
på det danske arbejdsmarked end andre flygtninge/indvandrergrupper, men samtidig også en procentuel større
gruppe, der er langvarigt uden for arbejdsmarkedet og stærkt marginaliseret. 112
Enkelte undersøgelser beskæftiger sig med selvstændige kvinder på arbejdsmarkedet, og her falder resultatet
ud til kvindernes fordel. Det viser sig nemlig, at indvandrerkvinder er bedre til at drive selvstændige forretning
end indvandrermænd. Deres omsætning og overskud er større, hvilket begrundes med, at kvinderne er bedre
til at etablere sig uden for de traditionelle indvandrerbrancher, hvor pengene ofte er små og ofte sorte. Dette
har også betydning for ligestillingen i familien, da børnene til de selvstændige kvinder oplever, at deres mødre
klarer sig selv og inspireres heraf. 113
4.2 PROJEKTER OG INDSATSER TIL FREMME AF LIGESTILLING PÅ
BESKÆFTIGELSESOMRÅDET 114
Målgruppen for indsatser på beskæftigelsesområdet er langt overvejende kvinder, der slet ikke eller i minimalt
omfang har erhvervserfaring og uddannelse. Overordnet opdeler projekter og indsatser sig i to kategorier.
Den første kategori er rettet imod kvinderne og har til formål at gøre dem mere arbejdsmarkedsparate. Her er
fokus typisk på holdningsbearbejdelse, opkvalificering (herunder sprog og kortere uddannelsesforløb), motivation
og faktorer i kvindernes hverdag, der kan virke som barrierer for beskæftigelse, f.eks. sygdom, familieforhold,
sociale problemstillinger m.v.
Den anden kategori er rettet imod virksomheder og institutioner og har til formål at skabe adgang til arbejdsmarkedet.
Her er fokus typisk på rummelighed, oplysning om arbejdsmarkedsregler og støtteordninger, mangfoldighedspotentiale
m.v.
4.2.1 Mangfoldighed
Projekter, som henvender sig til aftagere på arbejdsmarkedet, omhandler ofte mangfoldighedspolitik og antidiskriminering
med det formål at udruste og motivere virksomheder til at ansætte etniske minoriteter. Derudover
er der også projekter rettet mod fagbevægelsen og deres rolle i kampen for etnisk ligestilling. En særlig
kategori af virksomhedsrettede projekter går på at udvikle og afprøve metoder, dels til rekruttering og dels til
fastholdelse af de etniske minoritetskvinder, f.eks. ved at kombinere sprogundervisning og praktik/aktivering.
En særlig metode går på at vise konkrete resultater og succeser med mangfoldighed ved f.eks. at formidle erfaringer
og historier fra kvinder, der er kommet i arbejde. Mens nogle projekter således har fokus på at skabe
plads til etniske minoriteter på arbejdsmarkedet gennem mangfoldighedskultur, så har andre fokus på at tilpasse
denne mangfoldighed til en dansk arbejdsnorm.
4.2.2 Helhedsorienterede indsatser
Langt de fleste projekter beskrives som helhedsorienterede indsatser, der satser på både en personlig udvikling
og en faglig udvikling og opkvalificering. Formålet med disse bredere indsatser er en kombination af at
112 Se bl.a. LG Insight 2005, Bjørn, Pedersen & Rasmussen 2003, Jagd 2007
113 Rezaei 2006; Thomsen 2005; Mikkelsen 2008
114 Se bilag 4 for en oversigt over projekter