KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

More documents

Recommendations

Info

56 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK foreningsdeltagelse er helbred, kønsroller og arbejdsdeling i hjemmet, manglende viden om tilbud og manglende interesse i at deltage. Dette gælder for både de yngre og de ældre kvinder. Ligeledes sættes politisk deltagelse og aktivt medborgerskab ind i denne ramme. 6.2 STATUS PÅ INDSATSER TIL FREMME AF KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER Der er mange fællesnævnere i de indsatser, der har kønsligestillingsrelevans på familie-, beskæftigelses- og foreningsområderne. Mange tilgange og metoder er generelle for integrationsområdet, idet de i højere grad tager udgangspunkt i målgrupperne end i de enkelte problemstillinger. En af de tilgange, der bl.a. har vist sig hensigtsmæssig i forhold til de mere udsatte grupper, er den helhedsorienterede, der netop har mange forskellige delelementer og områder i spil, hvorfor der forekommer hyppige overlap mellem analytisk opdelte kategorier. Nogle af de gennemgående indsatser både i forhold til at styrke kvindernes familieposition og -funktion, deres adgang til beskæftigelse og deres deltagelse i foreningsliv har fokus på netværk og kønsrollenormer og -forventninger. Derudover arbejdes der meget med sundhed og sygdomsopfattelser, ligesom børnenes trivsel og børneopdragelse inddrages aktivt. Langt de fleste indsatser har ligeledes et element af sprog- og samfundsundervisning. Ud fra et kønsligestillingsperspektiv er den røde tråd i indsatserne, at kvinderne skal støttes i og hjælpes til at udvikle forudsætninger for at benytte de rettigheder og muligheder, de har som borgere i Danmark. Dette inkluderer et kundskabsløft af mere generel karakter (f.eks. sprog, forståelse af samfund og institutioner, medborgerskab m.v.), men også en konkret håndtering af de særlige problemstillinger, som gør sig gældende for etniske minoritetskvinder. Sidstnævnte handler i høj grad om i samarbejde med kvinderne at identificere muligheder og løsninger og klæde på i forhold til handlinger og beslutninger. Nogle indsatsmetoder har efterhånden fået en så stor udbredelse og succes, at de udgør idealtyper på integrationsområdet, og herunder også i forhold til kønsligestilling blandt etniske minoriteter. Disse inkluderer som ovenfor nævnt den helhedsorienterede tilgang, men herudover også ambassadørmodellen, Gribskovmodellen og mentormodellen. Alle idealtypiske modeller bruges flittigt i forhold til etniske minoriteter og har som fælles udgangspunkt at anerkende snarere end underkende særlige behov og omstændigheder og derfra tilrettelægge indsatser, der skaber forandring og løsninger. 6.3 HVOR MANGLER VI VIDEN OG INDSATSER I FORHOLD TIL KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER? Dette afsnit vil fokusere på de områder, hvor der indenfor rapportens afgrænsede område skønnes at mangle viden eller indsatser. Det vil sige, at fokus her fortsat er på kvinderne indenfor kortlægningens tre områder. De større udfordringer og mangler på det generelle område for kønsligestilling blandt etniske minoriteter vil blive behandlet i Del IV. Målgruppe I forhold til målgruppen af kvinder med anden etnisk baggrund er den eksisterende viden og de registrerede indsatser om ikke entydigt så med kraftig slagside på gruppen, der ofte betegnes som ’muslimske kvinder’.
57 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK Dvs. troende eller ej, de kvinder, som har oprindelse i de typiske indvandrings- og flygtningelande som Pakistan, Tyrkiet, Mellemøsten, Irak og Somalia. Dette har den nærliggende forklaring, at det ofte er den gruppe, der umiddelbart adskiller sig mest fra normer, adfærd og levestil i Danmark. Der er alt mulig god grund til, at målgruppen både i forhold til viden og indsatser prioriteres. Herudover er der dog grupper, som i sammenligning med den større ’muslimske kvindegruppe’ bliver overset. Dette handler dels om kvinder fra blandede ægteskaber og dels om kvinder fra andre etniske/kulturelle grupper end de muslimske. I forhold til kvinderne fra blandede ægteskaber ville det være interessant at undersøge deres levevilkår grundigere, herunder om de oplever de samme migrations- og minoritetsproblematikker som andre etniske minoritetskvinder. I særdeleshed ville det være interessant at undersøge social isolation blandt denne gruppe. Hertil kommer de kvinder, der er gift med udenlandske mænd: Er der særlige relevante ligestillingsproblemstillinger for denne gruppe kvinder? I forhold til kvinderne fra andre etniske grupper ville det være interessant og hensigtsmæssigt at behandle ud fra samme optik som de muslimske: Dvs. selv om de ofte i de asiatiske grupperinger er selvforsørgede og derfor ikke påkalder sig politisk opmærksomhed, er der så fællesnævnere i forhold til manglende viden om det danske samfund, det danske sprog, danske normer og kønsroller, børneopdragelse, social isolation, social kontrol m.v. Den manglende viden herom ansporer også til en overvejelse omkring, om der af samme grund er en gruppe kvinder, som også trænger til støttende foranstaltninger i forhold til ligestillingsfremmende og ligestillingsmuliggørende indsatser. Ægteskaber og familieforhold Der er rigtig mange gode kilder og indsatser på familie- og ægteskabsområdet, og det bærer præg af at være et tema, der har haft bevågenhed gennem de senere år. Det kunne være interessant at tage alt den ekspertise og erfaring, der er opbygget og udvide fokus til andre grupper. Dels for at finde ligheder og forskelle, men dels også for at teste de konklusioner, der er for ’etniske minoriteter’ som en bred kategori. F.eks. ville det være oplagt at have et selvstændigt fokus på de blandede ægteskaber. Det er kendt viden, at børn af blandede ægteskaber ofte har problemstillinger, der i høj grad minder om efterkommernes, og derudover formentlig har nogle yderligere problemstillinger f.eks. i forhold til identitet og kulturelt tilhørsforhold. De mange tiltag, der har været rettet mod forældre og børn med anden etnisk baggrund kunne måske finde anvendelse på disse familier også - ligesom ny viden kunne tilvejebringes. Der er mange forældrekurser, der fokuserer på redskaber til at støtte børnene i deres position mellem to kulturer, men sjældent noget målrettet forældre og børn af blandede ægteskaber. Måske fordi der ligger en formodning om, at tilstedeværelsen af en dansk forælder automatisk virker brobyggende mellem kulturerne. Det er dog tvivlsomt om dette holder stik i virkelighedens verden, og i hvert fald er der et behov for at undersøge feltet mere målrettet. I forhold til ægteskab og familieforhold savnes også viden om, hvad der sker i de etniske minoritetsfamilier, når kvinderne bliver stærkere og mere selvstændige. Ikke fordi, at denne begivenhed skal problematiseres, men der synes at mangle indsigt i, hvad alle disse gode tiltag, der skal styrke kvindernes handlemuligheder og autonomi betyder, på godt og ondt. Hvad sker der med de interne dynamikker i familierne, med rammerne for familielivet, med hhv. kvinderne og mændene efter en evt. skilsmisse, hvordan påvirker det kvindens liv efterfølgende, hvilke behov for socialt efterværn er der, hvis eget etniske netværk også forsvinder i samme ombæring m.v. Seksualitet og reproduktiv sundhed Temaerne indenfor intimsfæren er også vokset i omfang i de senere år. Der er dog muligvis en tendens til at holde viden og indsatser på holdningsbearbejdelse, statistiske sammenligninger og oplysningsvirksomhed.
Page 1 and 2:
KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MI
Page 3 and 4:
3 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 5 and 6: 5 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 55: 55 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 59 and 60: DEL III DEL III BEST PRACTICE PÅ K
Page 101 and 102: 101 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 107 and 108:
107 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179:
show all

KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?