KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

57 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK
Dvs. troende eller ej, de kvinder, som har oprindelse i de typiske indvandrings- og flygtningelande som Pakistan,
Tyrkiet, Mellemøsten, Irak og Somalia. Dette har den nærliggende forklaring, at det ofte er den gruppe,
der umiddelbart adskiller sig mest fra normer, adfærd og levestil i Danmark. Der er alt mulig god grund til, at
målgruppen både i forhold til viden og indsatser prioriteres.
Herudover er der dog grupper, som i sammenligning med den større ’muslimske kvindegruppe’ bliver overset.
Dette handler dels om kvinder fra blandede ægteskaber og dels om kvinder fra andre etniske/kulturelle grupper
end de muslimske.
I forhold til kvinderne fra blandede ægteskaber ville det være interessant at undersøge deres levevilkår grundigere,
herunder om de oplever de samme migrations- og minoritetsproblematikker som andre etniske minoritetskvinder.
I særdeleshed ville det være interessant at undersøge social isolation blandt denne gruppe. Hertil
kommer de kvinder, der er gift med udenlandske mænd: Er der særlige relevante ligestillingsproblemstillinger
for denne gruppe kvinder? I forhold til kvinderne fra andre etniske grupper ville det være interessant og hensigtsmæssigt
at behandle ud fra samme optik som de muslimske: Dvs. selv om de ofte i de asiatiske grupperinger
er selvforsørgede og derfor ikke påkalder sig politisk opmærksomhed, er der så fællesnævnere i forhold til
manglende viden om det danske samfund, det danske sprog, danske normer og kønsroller, børneopdragelse,
social isolation, social kontrol m.v. Den manglende viden herom ansporer også til en overvejelse omkring, om
der af samme grund er en gruppe kvinder, som også trænger til støttende foranstaltninger i forhold til ligestillingsfremmende
og ligestillingsmuliggørende indsatser.
Ægteskaber og familieforhold
Der er rigtig mange gode kilder og indsatser på familie- og ægteskabsområdet, og det bærer præg af at være et
tema, der har haft bevågenhed gennem de senere år. Det kunne være interessant at tage alt den ekspertise og
erfaring, der er opbygget og udvide fokus til andre grupper. Dels for at finde ligheder og forskelle, men dels
også for at teste de konklusioner, der er for ’etniske minoriteter’ som en bred kategori. F.eks. ville det være oplagt
at have et selvstændigt fokus på de blandede ægteskaber. Det er kendt viden, at børn af blandede ægteskaber
ofte har problemstillinger, der i høj grad minder om efterkommernes, og derudover formentlig har nogle
yderligere problemstillinger f.eks. i forhold til identitet og kulturelt tilhørsforhold. De mange tiltag, der har
været rettet mod forældre og børn med anden etnisk baggrund kunne måske finde anvendelse på disse familier
også - ligesom ny viden kunne tilvejebringes. Der er mange forældrekurser, der fokuserer på redskaber til
at støtte børnene i deres position mellem to kulturer, men sjældent noget målrettet forældre og børn af blandede
ægteskaber. Måske fordi der ligger en formodning om, at tilstedeværelsen af en dansk forælder automatisk
virker brobyggende mellem kulturerne. Det er dog tvivlsomt om dette holder stik i virkelighedens verden, og i
hvert fald er der et behov for at undersøge feltet mere målrettet.
I forhold til ægteskab og familieforhold savnes også viden om, hvad der sker i de etniske minoritetsfamilier, når
kvinderne bliver stærkere og mere selvstændige. Ikke fordi, at denne begivenhed skal problematiseres, men der
synes at mangle indsigt i, hvad alle disse gode tiltag, der skal styrke kvindernes handlemuligheder og autonomi
betyder, på godt og ondt. Hvad sker der med de interne dynamikker i familierne, med rammerne for familielivet,
med hhv. kvinderne og mændene efter en evt. skilsmisse, hvordan påvirker det kvindens liv efterfølgende,
hvilke behov for socialt efterværn er der, hvis eget etniske netværk også forsvinder i samme ombæring m.v.
Seksualitet og reproduktiv sundhed
Temaerne indenfor intimsfæren er også vokset i omfang i de senere år. Der er dog muligvis en tendens til at
holde viden og indsatser på holdningsbearbejdelse, statistiske sammenligninger og oplysningsvirksomhed.