KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK
KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK
KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
73 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK<br />
eller udsatte være svære at nå, skabe kontakt til eller motivere til at deltage, mens den gruppe af kvinder, som er<br />
veluddannede kan have svært ved at identificere sig som målgruppe for ligestillingsprojekter. På samme måde<br />
organiseres og modtages projekter på ligestillingsområdet meget forskelligt, afhængig af, hvilken type af aktør,<br />
der står bag projektet, hvorfra initiativet kommer, hvilken type af økonomi der er knyttet til projektet, samt<br />
hvor lang tidshorisonten er. Der er f.eks. forskel på, om et projekt opstår som resultat af en ministeriel prioritering,<br />
eller om det er født ud af lokalt græsrodsarbejde. Derfor er emner som målgruppekendskab, viden om<br />
behov samt erfaring med og afprøvning af metoder og redskaber m.v. helt afgørende at forholde sig til, hvis<br />
projektet skal levere de ønskede resultater og effekter.<br />
Målgruppekendskab<br />
De fleste af de projekter, som kan betegnes som best practice på ligestillingsområdet er kendetegnet ved, at de<br />
er initieret af erfarne aktører, som i forvejen har haft et indgående og mangeårigt kendskab til målgruppen eller<br />
dele heraf. De aktører, som i udgangspunktet var helt nye på et område, har i højere grad kompenseret for<br />
manglende viden og erfaringer ved at bruge tid i den indledende fase på at foretage analyser af målgruppe, behov,<br />
anvendte metoder m.v. En sådan indledende research kan f.eks. bestå i researchinterview, kontakt til samarbejdspartnere<br />
med større erfaring, inspiration fra rapporter, evalueringer m.v. som berører samme område.<br />
Et eksempel er Place de Bleu, hvor tre kvindeforeningers daglige indsats med at tilbyde en sårbar målgruppe<br />
meningsfyldte og udviklende aktiviteter kombineret med en stadig kamp for at vise samfundet, at disse kvinder<br />
har kompetencer og ressourcer at bidrage med har skabt rammerne for en helt ny måde at tænke beskæftigelse<br />
på. Forarbejdet hertil bestod bl.a. i at supplere det personlige målgruppekendskab med en grundig analyse<br />
af behov og metoder indenfor socialøkonomiske virksomheder. Et andet eksempel er Kvindehuset i Århus,<br />
hvor en stor del af forarbejdet gik på at udnytte og indsamle mange forskellige aktørers kendskab til målgruppen.<br />
Initiativet udsprang af et målrettet samarbejde mellem forskellige kvindeforeninger og centrale aktører på<br />
området, og Kvindehuset blev således til på et seriøst og underbygget forarbejde med det erklærede mål at skabe<br />
rammerne for et nyt tilhørssted.<br />
Et indgående målgruppekendskab kan også komme til udtryk på helt konkrete områder i forhold til planlægningen<br />
af projektet. Flere af projekterne fremhæver således hvordan projektets fysiske placering i form af lokaler, projektmedarbejdernes<br />
base osv. har afgørende betydning for rekruttering og fastholdelse af deltagere. For KVINFOs<br />
vedkommende er projektmedarbejdernes egen analyse, at successen med at rekruttere udsatte grupper af kvinder<br />
som mentees i Odense, bl.a. må forklares med at projektet har til huse i Vollsmose hvor en stor del af denne gruppe<br />
af kvinder bor, mens mentornetværket i København har base i KVINFOs lokaler på Kalvebod Brygge og dermed<br />
langt fra de boligområder, hvor denne del af målgruppen typisk bor. Place de Bleu har lokaler på Blågårds<br />
Plads i København, og denne placering blev valgt fordi målgruppen har sin daglige gang i dette område, og man<br />
dermed forhindrede barrierer i form af transporttid og utryghed ved at færdes i ukendte områder af byen.<br />
Viden om behov<br />
En entydig fællesnævner i alle udvalgte cases for best practice er en solid viden omkring behovet for indsatsen,<br />
udsprunget af konkrete observationer og erfaringer. Initiativerne er opstået som resultat af, at opdragsgiver eller<br />
initiativtager har set et presserende behov hos målgruppen. Indsatsen har med andre ord været relevant.<br />
I kølvandet på praktisk erfarede behov opstår udover en særlig indsigt ofte også et engagement, som er afgørende<br />
for at være vedholdende. Når behovet så at sige er selvoplevet og konsekvenserne af manglende indsatser tydelige<br />
og mærkbare for aktørerne i deres daglige virke, ligger der en enorm motivation for at gennemføre indsatserne<br />
på trods.