KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

More documents

Recommendations

Info

112 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK udgangspunktet indlejret i en forening eller organisation, f.eks. boligforeninger, kvinde- og sundhedshuse, kommuner, store NGO’er m.v. Der er altså tale om en potentiel kilde til intern forankring i de tilfælde, hvor initiativerne finansieres videre, som f.eks. i Vollsmose under Fyns Almennyttige Boligselskab. Andre af de lokale projekter har haft en høj grad af frivillighed i udgangspunktet, og søges fortsat som sådan. Dog arbejdes der centralt på en model, hvor de samlede bydelsmødreprojekter blev forankret i Den Sociale Fond, hvor bl.a. også Natteravnene har til huse. Dette ville sikre en organisatorisk stabilitet og forankring, som ville være en klar fordel for de mange små projekter. Rettighedskampagnen er anderledes i og med, at det er en kampagne, og at forankring dermed ikke er forudsat i udgangspunktet, men mere er afledt af aktiviteterne. En kampagne er i sagens natur et midlertidigt tiltag for at oplyse, holdnings- og handlingsændring. Dog er denne kampagne så omfangsrig med sin netværkstilgang, at den på nogle måder antager form af en mere traditionel indsats. Og det er da også tydeligt, at Ligestillingsafdelingen har arbejdet målrettet med den faglige forankring, bl.a. gennem det udviklede undervisningsmateriale, som er tiltænkt undervisningen på sprogskolerne. Herigennem kan sprogskolelærerne både forberede sig på kampagnens arrangementer, og de kan fortsætte på egen hånd herefter. Derudover er et meget vigtigt redskab i den faglige forankring af kampagnens budskaber, at der i forbindelse med arrangementer uddeles materialer med kontaktoplysninger på rådgivningstelefoner, retshjælp osv. 11.3 FORANKRINGSUDFORDRINGER OG - SUCCES 11.3.1 Barrierer og udfordringer Der er mange potentielle udfordringer og barrierer i forhold til at lykkes med forankringen af sin indsats. Der er alle de projektinterne processer, der skal stemme overens: Forventnings- og ansvarsafstemninger, samkørende dagsordener, kommunikation, økonomi, medarbejdere m.v. og samtidig de projekteksterne processer: Bevillinger, samarbejdspartnere, målgruppe m.v. Alle ti cases har i første omgang vist deres succes ved at overleve. Dette kan lyde overflødigt at konstatere, men i en politisk og omskiftelig projektverden er dette i sig selv en præstation. De har fundet metoder, processer og opnåelser, der passer til deres ønskede aktiviteter og udfald. Dermed dog ikke sagt, at der ikke er udfordringer eller barrierer - selv for dem. Tydeligst måske for Place de Bleu, der endnu er ungt, og som oven i købet har den ekstra udfordring i sit innovative koncept ikke at have præcedens og veludviklede modeller at skele til. Place de Bleu er dog ikke det eneste projekt, der peger på økonomi, som den største barriere for den ønskede forankring. Størstedelen af indsatserne fremhæver netop midler som det punkt, der giver de største udfordringer. Ingen oplever barrierer i form af svigtende interesse og velvilje, hverken blandt deltagere, medarbejdere eller politisk, mens en mindre andel dog også peger på udskiftning af medarbejdere som en risikofaktor for forankring. 11.3.2 Overordnet forankringssucces Samlet set er en af de ting, der kendetegner de udvalgte cases, at de har haft et seriøst fokus på og arbejde med forankringen af deres indsatser. Udover forankringsplaner og -strategier kan en vellykket forankring også være et spørgsmål om heldige og uheldige omstændigheder - f.eks. tilgængelighed af økonomi og ressourcer, samarbejdspartneres velvilje og interesse, politisk opbakning og prioritering, fortsat behov i målgruppen, kontinuitet i medarbejder- og frivilligstaben m.v. Størstedelen af de ti udvalgte cases mener selv, at forankringen i meget høj grad eller i høj grad er lykkedes for dem. Der er fortsat usikkerhed om nogle af bydelsmødreprojekterne, ligesom Place de Bleus fremtid endnu er usikker.
113 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK Ovenstående analyse om forankringsstrategier stemmer pænt overens med projektledernes egne svar omkring forankringsformerne som fordelt mellem kommune, foreninger og frivilliggruppen. Herudover peger 40 % på, at forankringen også ligger i deltagerne selv - et faktum, vi har behandlet under effekter, men som også kan tælle som en forankring, idet deltagerne er bærere af forandringerne fra indsatsen. Forankring er ikke en nem størrelse, og det er derfor ekstraordinært, at de udvalgte indsatser i så høj grad er lykkedes med en så bred forankringsplatform som er tilfældet. Det er alle indsatser, der ved deres forarbejde, målgruppeadgang og -kendskab, metoder og aktiviteter har skabt en solid og seriøst fundament for at kunne binde effekt og forandringer på lang sigt. Og ikke mindst har de hver især udviklet koncepter med indbygget fleksibilitet, omsættelighed og soliditet til at være bæredygtige og vedvarende.
Page 1 and 2:
KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MI
Page 3 and 4:
3 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
DEL III DEL III BEST PRACTICE PÅ K
Page 61 and 62: 61 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 101 and 102: 101 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 111: 111 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 163 and 164:
163 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179:
show all

KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?