KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

72 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK
• Risikoen for skuffede forventninger: Frivillige lægger deres tid og arbejdskraft, fordi de ønsker at gøre en forskel.
Med sårbare målgrupper og økonomisk begrænsede indsatser kan det dog af og til være vanskeligt at
aflæse tydelige og målbare effekter. Dette medfører en risiko for, at de frivillige bliver skuffede, hvis de føler
at effekten af deres arbejde udebliver. I forhold til målgruppen er det vigtigt at være opmærksom på, at
de frivilliges forventninger om projektets resultater ikke kommer til at virke som et ekstra krav pålagt deltagerne
- med andre ord, at der ikke bliver brugt for mange kræfter på at opretholde de frivilliges forventninger
frem for deltagernes.
Frivillige i organiseringen af indsatser
Med ovennævnte styrker og svagheder in mente bliver det ekstra vigtigt at have et klart sigte og en fungerende
strategi for brugen af frivillige. De indsatser, der har størst succes med frivillige er netop kendetegnet ved, at de
frivillige i udgangspunktet har fast definerede roller, som de skal varetage, og hvor de bidrager med noget ekstra
til indsatsen uden, at denne falder sammen, hvis de frivillige falder fra. De fleste af vores udvalgte cases har
netop fundet en balance, der sikrer et fast organisatorisk fundament uden at have deponeret overlevelsen eller
den daglige drift i frivillige kræfter, og som samtidig får en masse positivt tilføjet ved de frivillige, der faktisk
er. De to store cases, Rettighedskampagnen og KVINFOs mentornetværk, er de eneste projekter, der ikke organisatorisk
har involveret frivillige (KVINFO har i sagens natur en masse frivillige tilknyttet som mentorer,
men ikke i selve organisationen). De har begge en vis volume og er indlejret i en større velfungerende organisation,
der understøtter den særlige indsats. Endelig gør Vi læser avisen sammen heller ikke brug af frivillige. Det
er et lille projekt, som er en del af bibliotekets tilbud og er derudover et meget afgrænset og målrettet produkt,
hvor behovet kan dækkes af ansvarlige ansatte alene.
Der er som bekendt altid undtagelser til reglen. To af de udvalgte cases er udelukkede baseret på frivillighed.
FUNK og Foreningen mod Pigeomskæring er begge små projekter, der ikke har en fysisk base, men derimod
er funderet i netværk og kommunikation. De er i sagens natur underlagt de begrænsninger og svagheder, der er
i en ren frivillig organisation, men de arbejder på at imødekomme disse og bruge det konstruktivt. Deres best
practice har frivilligheden som grundvilkår og er skabt ikke på trods af, men på grund af denne. FUNK bruger
frivilligheden til at give ejerskab og medansvar til deltagerne, der hver løfter forskellige opgaver for at få det
hele til at fungere. Foreningen mod Pigeomskæring trækker på ekstremt garvede kræfter, der står til rådighed
og har meget lang erfaring, hvilket i sig selv er foreningens videns- og erfaringspulje. Som en del af frivilligheden
er dog også det vilkår, at foreningerne i perioder er mere aktive end andre. De bliver meget afhængige af
de involveredes tid og øvrige liv, dels for at søge om midler til aktiviteter og dels for at udføre disse aktiviteter.
Begge de nævnte foreninger her har dog i mindre travle perioder kunne omstille sig og vedblive at fungere.
8.2 MÅLGRUPPEKENDSKAB OG BEHOV
Opskriften på et succesfuldt projekt ligger i viden om målgruppen og dens behov. Mange indsatser er faldet på
ikke at have forarbejdet på plads, uanset hvor velmenende og positivt tiltagene i øvrigt måtte fremstå. Kombineret
med ovenstående omkring projektleders og medarbejderes kompetencer og profiler, er forberedelsesfasen
en forudsætning for at lykkes.
Som tidligere beskrevet er gruppen af kvinder med etnisk minoritetsbaggrund meget sammensat, og forskellige
problemstillinger knytter sig til forskellige dele af målgruppen - og som beskrevet i kortlægningen er der
også forskellige barrierer i forhold til disse grupper. Eksempelvis kan de kvinder, som betegnes som isolerede