KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

48 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK
Hertil fremhæver flere kilder forældrenes egen manglende deltagelse og engagement som en faktor. Forældre
med anden etnisk baggrund er ofte er mindre aktive som frivillige ’foreningsforældre’ end de etnisk danske
forældre, hvilket kan give en række rent praktiske problemer, heriblandt manglende hjælp til kørsel, tøjvask og
leder/træner/instruktør-engagement. Når de etniske minoritetsforældre engagerer sig, beskrives de som værende
ekstra loyale og aktive.
Kønsrollemønstre og -forventninger
Erfaringer viser, at der er stor forskel på, hvad piger og drenge må, men også på hvad de mindre og de større piger
må. I nogle etniske familier er der en tradition for, at pigerne, når de når puberteten, i højere grad end før
deltager i aktiviteter og pligter i hjemmet og mindre udenfor hjemmet. Dette betyder dels et stort frafald af piger
i teenagealderen, dels at de er sværere at rekruttere. En anden barriere kan være, at forældrene for at værne
om pigernes ærbarhed og rygte ikke ønsker, at deres døtre skal deltage i et tilbud sammen med drenge, eller at
ikke alle foreningsaktiviteter opfattes som egnede for piger f.eks. fodbold og andre idrætsaktiviteter. 135
Økonomiske begrænsninger
Generelt er der påvist en sammenhæng mellem socioøkonomisk status og deltagelse i foreningslivet, og flere
undersøgelser har vist, at relativt færre fra lavere sociale lag end fra højere sociale lag deltager i frivilligt arbejde.
Dette har betydning for den statistiske repræsentation af etniske minoriteter i foreningslivet, da en stor del af
familierne med anden etnisk baggrund ligger blandt de lavere socioøkonomiske grupper. Hertil betyder økonomiske
begrænsninger, at en del forældre ikke har råd til at betale medlemskontingent, udgifter til sportsudstyr,
turneringer m.m. 136
De unges egen manglende viden og interesse
Litteraturen pointerer, at de unge også selv mangler viden om foreningsmuligheder og -deltagelse, og at det
særligt er blandt førstegenerationsindvandrere, nyligt ankomne flygtninge og sent ankomne børn og unge, at
den manglende viden er mest udtalt. Hele 85% af de pulje-støttede projekter under Puljeindsatsen 2003-2006
problematiserer de unge nydanskeres viden om udbud af træningstilbud og fritidsaktiviteter. 137
Foreningernes evne til at rekruttere og fastholde de unge
Undersøgelser har vist, at det traditionelle idræts- og foreningsliv oplever de etniske unge som mere omsorgskrævende
end danske unge. I evalueringen af Satspuljen - Unge nydanskeres deltagelse i idræts- og foreningslivet
fra 2003 angiver 70% af alle de adspurgte projektaktører, at foreninger generelt har svært ved at magte de unge
med etnisk minoritetsbaggrund, da mange er utilpassede (’de vilde’) eller svage (’de stille’) og har svært ved
at begå sig på lige fod med de danske unge. 138 Flere undersøgelse peger på, at foreningerne ikke gode nok til at
lave opsøgende arbejde eller til at formidle den danske foreningstradition. Derudover er der en oplevelse af, at
den nuværende foreningsstruktur ikke kan rumme alle former for og forventninger til integrationstiltag. Den
frivillighedsbaserede organisationsform og knappe ressourcer gør det vanskeligt og betyder bl.a. en stor udskiftning
og dermed manglende kontinuitet i forhold til at fastholde og føre projekter videre. 139
135 Boeskov & Ilkjær, LG Insight 2005
136 Koch-Nielsen 2005
137 LG Insight 2006a
138 LG Insight 2006a
139 Boeskov & Ilkjær 2005