KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

34 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK
eneste eller primære mål. Disse projekter udformer sig typisk som kvindeklubber eller mentorordninger. Projekterne
skal både skabe netværk internt blandt kvinder i den etniske minoritetsgruppe og skabe netværk eksternt
mellem de etniske minoriteter og de etniske danskere. Formålet er at opbygge relationer, der dels skal
bringe kvinderne ud af isolation og dels skal skabe et grundlag for varige kontakter med den tryghed og vidensdeling,
der følger hermed. Mentorordningerne kan være en målrettet relation mellem to kvinder, men efterhånden
har en del indsatser også relationen mellem hele familier som fokus i de såkaldte mentorfamilier.
3.2.3 Familierelationer og børneopdragelse
En tredje tematik på familieområdet dækker projekter, der beskæftiger sig med emner som familierelationer og
børneopdragelse. Projekterne kan differentieres ved, at nogle fortrinsvis fokuserer på børneopdragelse af mindre
børn, hvor andre projekter fokuserer på familierelationer og samværsformer samt generationskonflikter
mellem f.eks. mor og datter.
Projekter angående børneopdragelse har oftest form som undervisning og information om f.eks. børns psykiske
og fysiske udvikling, i betydningen af et nært tillidsforhold mellem mor og barn og i vigtigheden af at løse
konflikter med fredelige argumenter. Projekter med fokus på familierelationer foregår typisk som rådgivning
eller er en form for helhedsorienteret indsats, der tager udgangspunkt i hele familien. Endelig er der ofte et særskilt
fokus på børnenes position i forhold til at lade børnene blive en del af den danske kultur (også).
3.2.4 Kønsroller og rettigheder
Den fjerde projekt-tematik, der er fremtrædende, omhandler kønsroller og rettigheder. Fælles for projekterne
er, at de har karakter af at være en form for holdningsbearbejdelse enten gennem information om rettigheder
og viden eller ved forskellige former for debat. Emnerne herunder går ofte helt ind i familiens private kerne, de
er personlige og endda intime. Eksempler på emner er kønsroller, piger med tørklæde, omskæring, uønsket graviditet,
ægteskab, demokrati og forældre som rollemodeller. Målgruppen for projekterne er bred, da der både
arbejdes med de unge kvinder/piger med minoritetsbaggrund og deres forældre, vejledere og lærere på skolerne
og de voksne kvinder.
Projekterne udformer sig som undervisningsmateriale til grundskolen, ungdomsuddannelser samt vejlederuddannelsen,
rollemodeller, debatter og foredrag. Langt de fleste projekter arbejder forebyggende med området,
mens enkelte projekter beskæftiger sig med at tage sig af konsekvenserne af problemer indenfor området.
En række af projekterne indenfor denne kategori beskæftiger sig med reproduktiv sundhed. Disse projekter behandler
emnet ved at informere om rettigheder samt videnskabelige fakta om f.eks. abort, mødom og prævention,
i en forebyggende indsats.
I andre projekter er der fokus på at forebygge unges kønsspecifikke uddannelsesvalg. Dette gøres både ved at
uddanne vejledere i ikke ubevidst at vejlede de unge i en kønsspecifik retning, ved at skabe debat blandt de
unge selv samt ved at sætte fokus på samarbejdet mellem skole og hjem og derved skabe rammer for, at de unge
etniske minoritetspiger får lov til at være med til skolens aktiviteter især i forbindelse med sociale sammenhænge
i skoleregi.
3.2.5 Kriser og vold
Indenfor temaet kriser og vold findes efterhånden en del projekter og indsatser. Disse henvender sig, dels
til unge kvinder fokus på de æresrelaterede konflikter og vold, dels til voksne/ældre kvinder, der har været
udsat for vold i ægteskabet. Herudover henvender enkelte projekter sig til fagpersoner, der er i kontakt
med målgruppen. Projekterne i denne kategori udmærker sig ved, at ofte at have længerevarende, og af og
til permanente, indsatser.