KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK
KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK
KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
53 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK<br />
piger. De fleste etablerede idrætsforeninger henvender sig overvejende til unge piger, mens aktiviteter som gymnastik/fitness<br />
på særlige kvindehold er populært blandt de voksne kvinder. Formålet med de forskellige initiativer<br />
er at få kvinderne til at være mere fysisk aktive men også at opfordre til netværksdannelse og socialt samvær<br />
på tværs af kulturer.<br />
En anden stor kategori er initiativer, der har til formål at rekruttere og fastholde unge piger med etnisk minoritetsbaggrund<br />
i idrætsforeningerne. Metoden er kønsopdelte hold og kvindelige trænere samt fokus på forældresamarbejde<br />
og -tillid. Mange idrætsforeninger, der har børn og unge som primær målgruppe, arbejder desuden<br />
for at engagere og involvere forældrene i bestyrelser og i leder- og træningsopgaver.<br />
En tredje kategori af foreninger har fokus på undervisning og kursusafholdelse. Målgruppen for denne type<br />
er primært voksne/ældre kvinder, dog findes også enkelte undervisningsaktiviteter rettet mod unge piger. Undervisningens<br />
temaer breder sig fra betydningen af kost og motion over viden om sundhedsvæsen til vægttabs-<br />
og cykelkurser. En enkelt forening yder desuden støtte til kvinder, der ønsker at uddanne sig indenfor<br />
sundhedsvæsenet.<br />
En sidste form for projekter med fokus på sundhed henvender sig til unge og sårbare mødre og deres børn. Tilbuddene<br />
består typisk af motion, undervisning og børnepasning. Formålet er at forbedre kvindernes viden om<br />
reproduktion, kost, rygning, tandsundhed og det omgivende samfund, ligesom det er et mål at forbedre kvindernes<br />
sprogkundskaber, deres kompetencer som mødre, at styrke deres selvtillid og selvværd, så de og deres<br />
børn kan få de nødvendige ressourcer til at komme videre i det danske samfund.<br />
5.2.4 Etniske minoritetsforeninger<br />
Formålet med de nationale foreninger er typisk at skabe netværk, men også at styrke og bevare minoritetskulturer,<br />
traditioner og skikke, at styrke familien, arbejde for kvindernes sociale placering i samfundet samt oplyse<br />
om dansk kultur, traditioner og normer.<br />
De tyrkiske og især somaliske kvindeforeninger er de dominerende, men der findes en bred vifte af også bosniske,<br />
irakiske, ukrainske, swahili, palæstinensiske og grønlandske kvindeforeninger for blot at nævne nogle.<br />
Foreningerne henvender sig til kvinder og piger i alle aldre og ofte til mødre med børn.<br />
Aktiviteterne i disse foreninger er mangfoldige og mangeartede, men da mange af de etniske minoritetsforeninger<br />
henvender sig til kvinder og deres børn, er aktiviteter derefter. Således tilbydes der i flere foreninger<br />
hjælp til børnenes skolearbejde bl.a. gennem lektiehjælp og samtaler, dans, musik, museums- og biblioteksbesøg<br />
m.m. For foreningernes voksne kvinder tilbydes kreative aktiviteter af forskellig art, foredrag/debatarrangementer<br />
og socialt samvær med kvinder med samme nationale oprindelse.<br />
5.2.5 Multikulturelle foreninger<br />
Enkelte foreninger har ligestilling og fremme af indvandrerkvinders rettigheder som primært formål. Denne<br />
type foreninger ønsker at støtte og styrke kvinders liv og samfundsdeltagelse, at fremme ligeværdige vilkår for<br />
nydanske kvinder samt at skabe netværk på tværs af etnicitet, alder og tilhørsforhold. Målgruppen er kvinder i<br />
Danmark og i resten af verden. Aktiviteterne er typisk seminarer, oplysnings- og debatmøder, og foreningerne<br />
samarbejder gerne med andre foreninger og organisationer i Danmark såvel som i udlandet.