1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...

fokuserede arbejde med narration, identifikation og selvforglemmelse. Ikkehermetiske
genrer (non-hermetic genres) som comedian comedy, musicals og
tegnefilm har mere åben narrativ struktur, som anerkender sin tilskuer og fremviser
sin narration:
a more open and expansive narrative structure which acknowledges the
spectator, narrative exposition, by actors who ”step out” of character, a
foregrounding of its marks of production, essential artificiality, and a
deconstruction of its signifying practices. (Seidman 1981: 55)
- 97 -
Steve Seidman, som vi kommer tilbage til under ritualer, tages op af de såkaldte
revisionister, der kritiserer hans bog for at være uhistorisk (Krutnik 2003: 10).
Seidman bløder også op i sin artikel fra 2003 ”Performance, Ennunciation and Selfrefence
in Hollywood Comedian Comedy”. I praksis betyder det, at han arbejder mere
med historisk specifikke forløbere og paralleller i folkeligt underholdningsteater frem
for at se comedian comedy som en stabil og uforanderlig genre. Henry Jenkins er
repræsentant for den nye skole af historierevisionister. I What made Pisstacio nuts?
behandler han det, han kalder anarkistiske komedier (anarchistic comedies) i
Hollywood efter overgangen til lydfilmen. Han formulerer forholdet mellem revyæstetik
(vaudeville aesthetic) og den klassiske film som to modsatrettede principper.
Mødet mellem dem skaber film, der er karakteriseret af
competing if not directly contradictory aesthetic impulses, one that assert[s]
the centrality of narrative only to puncture that narrative with a series of selfcontained
performance sequences that are often far more memorable than any
story the film might tell, one that rupture[s] character consistency to allow for
a constant display of performer virtuosity. (Krutnik, red. 2003: 99)
Det er meget tydeligt, at Jenkins går et skridt videre end at registrere en samkørsel af
narrationen og gagens uforenelige principper. Der ligger en klar positiv vurdering af
vaudevilleæstetikken (far more memorable, performer virtuosity) over for et kedeligt
narrativ. Jenkins nomenklatur peger ligeledes på en påskønnelse af det performative.
Komediens ideologiske potentiale bliver ikke sjældent fremstillet som potentielt
omvæltende af dem, der ser gagen som antitetisk til Hollywood-narration. Crafton
formulerer det således: ”the frequent intrusion of spectacle produce a kind of narrative
lurching that often makes the plots of slapstick comedies distinctively incoherent (and
delightfully so)” (Crafton 1995: 108).
En række forfattere tolker de performative elementer som integrerbare i narrativet.
Tom Gunning taler i en diskussion med Crafton om 1920’ernes slapstickkomedie for
et nuanceret tvesyn (double view) på gagene. Han argumenterer, at der ikke er tale
om, at gagen opløses i narrationen eller omvendt, men at der i mødet mellem dem
sker en omkørsel af narrativet.
In their contact with narrative, gags do not simply lose their independence, but
precisely subvert the narrative itself. This is not done through their
nonnnarrative exess, their detouring of narrative concerns into pure attraction,
but precisely through their integration with narrative, their adoption of
narrative’s form of logic anticipation, and then their subversion of it. (Gunning
1995b: 120)
97