1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...
1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...
1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
- 123 -<br />
Denne stilstand afbrydes med <strong>et</strong> handlingsintermezzo, da sangen afbrydes af Hercules<br />
<strong>og</strong> Hennas forskellige indkøb. Indkøbene repræsenterer samtidig <strong>et</strong> brud på den<br />
tydelige fiktion, som Hercules <strong>og</strong> Henna repræsenterer. De opleves tydeligt i deres<br />
interaktion med de meg<strong>et</strong> virkelige københavnere, der optræder i indkøbssekvensen -<br />
slagterdamen i den nybyggede kødby, fiskerne i havnen (ill.) <strong>og</strong> den amagerkanske<br />
grønthandlerske på Amager Torv. Alle har de dial<strong>og</strong> med Hercules <strong>og</strong> Henna, <strong>og</strong><br />
samtalerne mellem de virkelige københavnere <strong>og</strong> de fiktive er ikke uden æst<strong>et</strong>iske<br />
gnidninger. Grønthandlerskens afmålte replikskifte kontrasteres til skuespillerne, der<br />
strutter af smarte bemærkninger <strong>og</strong> performance. Hver af disse københavnere<br />
fungerer som <strong>et</strong> dokumentar-citat, der er indført i Hercules’ <strong>og</strong> Hennas<br />
sangperformance.<br />
Kontrasten mellem filmløjer <strong>og</strong> virkelighed bliver understreg<strong>et</strong>, id<strong>et</strong> en ung dame har<br />
opdag<strong>et</strong> løjerne <strong>og</strong> holder diskr<strong>et</strong> interesser<strong>et</strong> øje med Henna <strong>og</strong> Hercules’ fiktive<br />
indt<strong>og</strong> på Amager Torv. På sin egen uintenderede måde fungerer denne nysgerrige<br />
københavner som virkelighed helt konkr<strong>et</strong> indskrev<strong>et</strong> som citat i filmen. Efter<br />
indkøbene genoptager Hercules <strong>og</strong> Henna sangen <strong>og</strong> sætter de afsluttende gåseøjne<br />
om d<strong>et</strong> dokumentariske København.<br />
Dokumentariske billeder af verden har meg<strong>et</strong> and<strong>et</strong> at byde på end<br />
virkelighedsgengivelse i tredivernes ko<strong>medie</strong>r, hvor de <strong>og</strong>så kan indgå i<br />
brudfladeæst<strong>et</strong>ikkens strategier. At virkeligheden som citat gælder på tværs af<br />
historiske ko<strong>medie</strong>forekomster afspejles med en slående parallel hos Jens Kruuse, der<br />
i virkelighedsreferencer ser <strong>et</strong> stort ko<strong>medie</strong>potentiale.<br />
ja, selve d<strong>et</strong> faktum, at ko<strong>medie</strong>rne hentyder til hin spisevært i Købmagergade<br />
eller den pris for at komme op i Rund<strong>et</strong>årn, giver deres ironi forny<strong>et</strong> kraft, thi<br />
dermed forlades illusionsprætentioner – når man oppe på scenen taler om d<strong>et</strong>,<br />
der ligger få skridt fra salen.”(Kruuse 1964: 112-3, min udhævning).<br />
Dokumentar-alarm <strong>og</strong> scenespas: Poul Reichardt, Lau Jr., Børge Rosenbaum: Alarm.<br />
En række film baserer deres fiktion i realistiske kontekster af <strong>danske</strong> institutioner.<br />
Således er i Alarm en slående blanding af ko<strong>medie</strong>fiktioner <strong>og</strong> dokumentariske<br />
skildringer af Falcks redningsarbejde. I filmens dokumentariske optagelser er<br />
integrer<strong>et</strong> en række komiske situationer <strong>og</strong> minihandlinger. Filmen blander disse<br />
ganske aggressivt, id<strong>et</strong> den lader sk<strong>et</strong>chagtige situationer med stiliser<strong>et</strong> optræden<br />
fungere som r<strong>et</strong>ardation i forhold til de realistiske plots. D<strong>et</strong> gælder for eksempel<br />
123
Change language