1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...

- 159 -
I trediverkomedien finder vi fordobling af de unge par i Sol over Danmark. Balletten
danser arbejder med komisk fordobling af kærligheden med en stemningsmæssig
variation, idet Beatrice Bonnesen og Laurus Paulssons unge par danner karikeret
modvægt til det realistisk tegnede førstepar Bodil Kjær og Ebbe Rode. I Flugten fra
Millionerne er Erling Schroeder og Inga Arvad det romantiske par over for Christian
Arhoff og Tudlik Johansens skæve tjenerpar. Samme strategi er til stede i
parfordoblingerne i filmatiseringerne Nøddebo Præstegaard, Genboerne og Elverhøj.
Forbindelse mellem den klassicistiske og den fysiske komediekarakter
Afhandlingen placerer de klassicistiske og de fysiske karakterer i hver deres kasse,
fordi de førstnævnte er karakteriseret ved ide, de andre ved fremtræden. Dog findes
der i begge karaktertyper en mulig bevægelse mod den anden. Dette er allerede blevet
fremført i forhold til den klassicistiske figurs fysiske voldsomhed.
Prototypen på idekarakterer er idealisten Don Quixote og pragmatikeren Sancho
Panza. Men de byder også meget åbenlyst på fysisk komik. Idealisten med hovedet i
skyerne er gestaltet som høj og tynd og højt til hest og den jordbundne pragmatiker
som en æselridende lille prop. At forskellen mellem dem kan fortolkes til en samlet
ide ændrer ikke ved, at gestaltningsstrategien benytter sig af karakterens umiddelbare
og slående fysiske forskelle.
Heller ikke de fysiske komediekarakter, lige meget hvor endimensionelle de kan
synes, er urørlige overfor at blive knyttet til noget abstrakt. Lau Lauritzen, Sr.s Don
Quixote fra 1926 er et eksempel på dette, idet Fyrtårnet og Bivognens overvejende
fysiske komediekarakterer kobles til de nominelle karakterers idepotentiale 39 . De
fysiske karakterer er som de klassicistiske forståelige via en høj grad af abstraktion
hos publikum. Abstraktionsevnen er ligeledes på spil i relation til stjernekarakteren,
hvor den stimuleres af en evig vekslen mellem stjerne og rolle.
12.3 Stjernekarakteren
I de forrige afsnit så vi, hvordan karakterer enten ved et symbolsk potentiale eller et
overdrevent fysisk potentiale modsætter sig psykologiske love og æstetiske normer.
Stjernekaraktererne byder os ligeledes at abstrahere men med udgangspunkt i
forholdet mellem rolle og stjerneskuespiller. En stjernefilm giver en figur en
performativ bredde, hvorved denne kommer til at fremstå som meget mere æstetisk og
diskursivt facetteret end resten af filmens figurer. Jeg ser i denne sammenhæng
stjerne som en æstetisk-diskursiv kategori og definerer kun stjernefilm i forhold til
æstetiske-diskursive overvejelser.
Den stjernestatus, der fremhæves i trediverkomedierne er i langt overvejende grad af
performativ art. Heather Laings overvejelser om skuespilleres narrative magtfuldhed i
musicalnummeret er interessante i denne sammenhæng. Laing forklarer, at når den
ikke-diegetiske musik toner frem, og den diegetiske spiller begynder at synge/danse,
oplever vi det, som om skuespilleren er i en privilegeret og magtfuld relation til det
udsigelsesmæssige niveau (Laing 2000: 8-9). Rick Altman har også arbejdet med
denne overskridelse under betegnelsen Personality dissolve, hvor fokus også ligger
inden for rammerne af den fiktive karakter (Altman 1987: 80ff). Begge forfattere
fortolker musiknummeret som en ønske fra en fiktiv karakter om at udtrykke sig og
39 Der er tradition for at anskue fysiske karakterer som Chaplin, Keaton og Lloyd som
en form for personificeret barnlighed eller ud fra samfundsmæssig utilpassethed, jvf.
diskussion i genreindledningen.
159