1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...

og ydmygt, når han ser en fordel i det: et helt symfoniorkester af krænkelse,
vrede og fingeret sorg. – En teaterpræstation, men hvilken! (Piil 1998: 412)
- 37 -
Kropsligheden er meget udtalt hos Arthur Jensen, der systematisk arbejder med sin
sprøde stemme og sit høje register. Inden for de første otte minutter af Week-end
demonstrerer han kropligheden i stemmen som udtryk for anstrengelse, sarkasme og
angst. Filmen starter med, at Jensen som styrmand for en roer-firer råber sine
rokammerater an med sin rytmiske gentagelse af ”Nu”. Lyden kommer samtidig med
sammentrækninger i hans mave, der skyldes bådens rykvise bevægelse. Lyden får
derfor karakter af en ufrivillig kropslig reaktion frem for en villet lyd. Denne
kraftfulde effekt forstærkes på det voldsomste af den påspændte mikrofon. (dvd 15). I
omklædningsrummet efter roningen revser han friskfyragtigt og vrængende og
sarkastisk Egil Reimers dovne og trætte roer for at være en ”slap fyr” (dvd 16). Under
bruseren kvitterer han med skingre hvin og skrig, når han som fast prygelknabe bliver
udsat for mandespøg af sine venner. Senere udstøder han helt utrolige sprøde skrig,
når han forfølges på motorcykel (dvd 17).
3.4 Stemmen som køn
Drag-fænomenet oplever et boom i lydfilmen, og dragstemmen er da også et af de
mest oplagte eksempler på stemmens versatilitet. I tredivernes drag-optrædener
bruges stemmen som konkret udklædning og viser, at dens forklædninger ikke står
tilbage for tøjets.
Kønslegen leges flittigt med Arthur Jensen i Inkognito, Kidnapped, Giftes nej tak! og
Flaadens blaa Matroser. Christian Arhoff i Flaadens blaa Matroser, Skaf en Sensation
og Under Byens Tage, Ib Schønberg i København, Kalundborg og ? og Flaadens blaa
Matroser, Børge Rosenbaum i Alarm, Bruno Tyron i Cirkusrevyen, Marguerite Viby i
Han, hun og Hamlet, Saa til Søs, Min Kone er Husar! og Cocktail og Liva Weel i De
blaa Drenge.
Arthur Jensen og Marguerite Viby er de to flittigste drag-kunstnere, der bruger
stemmen på forskellige måder til at springe i køn. Arthur Jensen med
stemmeinstrumentet og attitude, Viby udelukkende med attitude.
Den mest gennemgående mandlige drag-stemme er Arthur Jensen, hvis høje
stemmeleje og brug af falset kan gå for en kvindes stemme. I Giftes nej tak!
efterligner han en kvinde, der synger i brusebadet. Det slående ud over hans høje
stemme er også den kraft og sikkerhed drag-stemmen fremstår med. Det er dog ikke
kun registeret og kraften, der batter. Yderst vigtigt er også en række attituder, der kan
fuldende lydbilledet af en kvinde i bad. Jensen benytter sig af en række konventioner
om hvordan kvinder bruger stemmen, hvilket her vil sige det skabede, hysteriske,
forfinede. I Inkognito byder intrigen ham at agere grandtante til Ib Schønbergs figur.
Her er det igen de affekterede stemmemæssige attituder, der i samklang med kostumet
fuldender forklædningen. Filmens brug af forklædning i intrigen gør, at der naturligt
kommer fokus på der, hvor Jensens mandlige attituder, stemmens sprøde kvalitet eller
dens styrke er i fare for at afsløre ham.
Marguerite Viby kom i løbet af tiåret via sine mandlige, drengede og ufeminine
attituder til både at definere og være indbegrebet af friskfyragtig. Marguerite Vibys
kønsleg opererer inden for et mere begrænset plan end Arthur Jensens, idet hun ikke
som ham benytter sig af stemmeinstrumentets bredde. Hendes stemmeinstrument har
ikke dybden til overbevisende at agere mand. Min Kone er Husar!, hvor plottet er
bundet op på Vibys overbevisende drag-optræden fremstiller hendes maskepi som
vellykket, på trods af hun ikke har instrumentet til at agere mand. Hvis hun ikke har
37