1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...

- 116 -
Brudflader kan også komme til udtryk i tydelig modstilling af forskelligartede
virkelighedsniveauer. Dette forekommer for eksempel, når de grelleste stereotyper
interagerer med realistisk fremstillede figurer. I Skaf en Sensation tilhører Stille helt
tydeligt en helt anden virkelighedstilknytning end filmens andre figurer, inklusive
Sus. Det kommer allertydeligst til udtryk i hans inkarnation af Greta Garbo, hvor han
optræder som stjernen og sig selv på en gang. Under alle omstændigheder er
komediens princip den markerede sammensætning.
Skaf en Sensation har så markant forskelligt genremæssigt, narrativt, diskursivt,
handlingsmæssigt indhold, at brudfladerne står tydelige mod hinanden. Filmen
fremstår på en gang episodisk og dog med sammenhænge i form af en kontakt-
performance og fremvisningsstrategi, som filmens narrative tråde væver sig ind i.
Søren Kjørup fremfører, at få andre trediverfilm har samme diffuse bredde som Skaf
en Sensation. Jeg lægger vægt på at, dens brudfladeæstetik er så forbilledlig klar, at
man kan bruge den som nøgle til at forstå brudfladeæstetikken i årtiets andre
filmkomedier.
Vi skal i det følgende se, hvordan fiktionsironien kommer til udtryk på forskellige
måder i tredivernes film.
10.2 Med fuld Musik – Karakter-kontekstsammenbrud
I Med fuld Musik 22 er brudfladedynamikken i stor grad skabt af sammenstillingen af
filmens stiliserede figurer, Fyrtårnet (Carl Schenstrøm) og Bivognen (Hans W.
Petersen) og forskellige genrebaggrunde, strukturer, de sociale modsætninger,
kærlighedshistorie og dramatiske hændelser, som de optræder overraskende og
uforudsigeligt i forhold til.
Filmens miljøer er opbygget efter et parallelitetsprincip. Således er underklassen
repræsenteret ved kunstnerkolonien Den syvende Himmel, der befinder sig i
loftsetagen af en etageejendom i centrum af København. Her bor der bohèmer,
arbejderklassepiger og sociale tilfælde. Heroverfor står det fine hjem med den
temperamentsfulde forlægger (Christian Schroeder) som familieoverhoved. Hans
husholdning tæller en Poul i den giftefærdige alder (Erling Schroeder), to jazzgale
teenage-børn (Gerd Gjedved og Finn Olsen), en brysk butler (Holger-Madsen) og en
musikalsk kok (Victor Cornelius).
I filmens første femogtyve minutter er paralleliseringen mellem de to sociale og
kulturelle modpoler filmens primære strukturelle cue. Trods markante sociale
forskelle er begge husholdninger inklusive familiestørrelser, der huser fysisk og
opførselsmæssigt ekstreme figurer. Kunstnerkolonien indeholder den rotunde og
joviale skulptør (Christian Møllback), den endnu mere rotunde forfatterinde (Olga
Svendsen) og den excentriske, tunghøre digter (Christian Arhoff). Paralleliteten
understreges af at begge miljøer har en spontan musikkultur. Den syvende Himmels
”ønskesang”, Naar bare du vil vente og forlæggerhjemmets scat-nummer (dvd 42) er
begge kollektive og karakteriserede ved spontanitet og opfindsomhed hos de
optrædende, og den musikalske parallelisering viser en affinitet mellem de to miljøer.
Filmens elskende par, Aase (Aase Clausen) fra Den syvende Himmel og
forlæggersønnen, Poul, fungerer som en yndig personificeret udgave af filmens
sociale parallelitet. Kærlighedsmotivet er understreget musikalsk. I deres første møde
22 Marguerite Engberg har udeladt Med fuld Musik fra sin monografi om Fyrtårnet og
Bivognen (M. Engberg: 1980), formentlig fordi Bivognens rolle ikke spilles af Harald
Madsen, der var syg.
116