1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...
1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...
1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
centrum af undersøgelsen, hvilk<strong>et</strong> forklares ved, at der traditionelt er mange<br />
latterskabende strukturer i ko<strong>medie</strong> 16 .<br />
- 101 -<br />
However, if laughter and humour are not by themselves definitive of comedy,<br />
they are definitive of the comic and its forms, gags, jokes, wisecracks, and<br />
plot-based comic moments. Most co<strong>medie</strong>s contain examples of these forms.<br />
It is for this reason that the consideration of humour and laughter is important.<br />
(Neale <strong>og</strong> Krutnik 1990: 63)<br />
Mange komedi<strong>et</strong>eor<strong>et</strong>ikere tager tråden op fra Palmer <strong>og</strong> Neale <strong>og</strong> Krutnik, der<br />
placerer latteren i centrum af deres teorier om ko<strong>medie</strong>n 17 . Således opstiller Geoff<br />
King sit udgangspunkt i mon<strong>og</strong>rafien Film Comedy ”A comedy might initially be<br />
defined as a work that is designed in some way to provoke laughter or humour on the<br />
part of the viewer” (King 2002: 2).<br />
Både Palmer <strong>og</strong> Neale <strong>og</strong> Krutnik forudsætter en række psykiske mekanismer <strong>og</strong><br />
mentale processer hos tilskueren. Disse bliver definer<strong>et</strong> inden for k<strong>og</strong>nitivismens<br />
teori. En del af denne tager som sit udgangspunkt, at der ikke er n<strong>og</strong>en<br />
grundlæggende forskel mellem reception af film <strong>og</strong> af virkelighed. Derfor er pointen<br />
<strong>og</strong>så nærliggende, at d<strong>et</strong> komiske i høj grad er uafhængig af æst<strong>et</strong>iske <strong>og</strong> formelle<br />
træk. Dirk Eitzen tager i The Emotional Basis of Film Comedy således afstand fra<br />
Bordwell, Thompsons <strong>og</strong> Staigers opstilling af filmens narrative fremdrift <strong>og</strong><br />
medfølgende tilskuerarbejde som d<strong>et</strong> vigtigste i den klassiske hollywood-film. Eitzen<br />
påpeger, at der er masser af elementer i film, som falder uden for narrationens<br />
fremadskriden såsom svælgen i vold, sex, nøgenhed, speciel effects,<br />
følelsesnærbilleder <strong>og</strong> baggrundsmusik. Især komiske elementer fremhæver han som<br />
havende tendens til at modarbejde narrativ<strong>et</strong> <strong>og</strong> stoppe den fremadskridende<br />
hypotesedannelse, selvom komiske elementer indgår i en overordn<strong>et</strong> problemstyr<strong>et</strong><br />
narrativ fremdrift. Han siger, at d<strong>et</strong> absurde, overraskende, forvirrende nærmere peger<br />
bagud end fremad. Vi må således ofte suspendere vores kausale styring til fordel for<br />
gentagelser <strong>og</strong> omvæltninger, der ikke peger fremad. Eitzen anskuer latteren som<br />
emotionelt pay-off i forhold til ubehagelige <strong>og</strong> overskridende situationer som flovhed,<br />
smerte, fare. I disse stop-situationer bliver tilskueren ifølge Eitzen tilbudt <strong>et</strong><br />
følelsesmæssigt kick i en sikker situation.<br />
We laugh when we are embarrassed or when someone else is embarrassed.<br />
Contrary to popular belief, Hollywood movies are not primarily about happy<br />
endings; they are about just such emotionally charged personal and social<br />
situations. They are about skirting or surviving a series of potential disasters.<br />
16 Neale <strong>og</strong> Krutnik giver ikke helt slip på en ide om en formel narrativ definition af<br />
ko<strong>medie</strong>n. De tager udgangspunkt i klassicismens store komedi<strong>et</strong>eor<strong>et</strong>iker Evanthius,<br />
der foreskriver en bestemt opbygning af ko<strong>medie</strong>n bestående af protasis, epistasis,<br />
catastasis <strong>og</strong> catastrofe. I deres diskussion argumenterer de, at d<strong>et</strong> komiske ikke ligger<br />
i handlingens opbygning, da denne ikke skiller sig grundlæggende ud fra tragediens<br />
<strong>og</strong> drama<strong>et</strong>s opbygning. De finder d<strong>og</strong> karakteristisk overraskende, unaturlige,<br />
fantastiske elementer i overgangene mellem narrationernes hoveddele (Neale <strong>og</strong><br />
Krutnik 1990: 26).<br />
17 Gerald Mast ser latter som essentielt, men d<strong>et</strong> diskuteres ikke (Mast 1973: 26-7).<br />
Hans opprioritering af ko<strong>medie</strong>karakterernes overskridende potentiale tyder på, at d<strong>et</strong><br />
essentielle ved latteren er dens samfundskritiske <strong>og</strong> omvæltende karakter.<br />
101