1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...

- 128 -
tyverne og trediverne bestod revyen af afgrænsede sidestillede numre 26 .Yderpunkterne
i nummer-revyen var PH-revyerne og de overdådige Scala-revyer. Fra et narrationsudgangspunkt
kan nummerrevyen anskues som modsætning til spillefilm. Det er dog
samtidig en slående tanke, at revyens numre forløser et helt centralt
komediekarakteristikum.
Potts’ tanker om et rummeligt eller æstetisk domineret plot er givtige her, da han
beskriver, hvordan brudflader og fiktionsironi kan iscenesættes uden for et kausalttidsmæssigt
plot. Frem for en kausal udvikling taler han om en æstetisk udvidelse af
karakteren. I dette er der en slående parallel til karakterarbejdet i revy og
performanceteater.
Revyens begrænsede antal performere spiller i løbet af en forestilling en række
forskellige roller. Disse roller er ofte iscenesat efter forskellige genre- og
virkelighedstilknytninger. Samme kunstner kan i et nummer appellere til tårer og
sentimentalitet og i næste balancere på kanten af abstraktioner. Ikke sjældent bliver
stumper af en rolles maske siddende på skuespilleren, som han/hun bevæger sig fra
rolle til rolle. Dette kan i yderste konsekvens betyde, at skuespilleren fungerer som et
løbende æstetisk og udsigelsesmæssigt eksperiment. Numrene kan herudover i
forskellige grader fremvise performeren i tandem med rollen, således at deres kunst
fremstår i forskellige grader af fiktivitet 27 .
Med de filmatiserede revyer Cocktail og Cirkusrevyen kan vi med eget eftersyn se
revyens karakterarbejde i trediverne. Følgende analyse ser på Osvald Helmuth og
Ludvig Brandstrups optrædener i Cirkusrevyen. Osvald Helmuth fremstiller klinisk
adskilte case studies af den lille mand, der hver især er forskelligt sammensatte af
forskellige genrer og diskursive strategier.
I Dit Hjerte er i Fare, Andresen!, der oprindelig er fra Apollorevyen 1936, er han den
hæmmede titelfigur med hunden Sigrid. I princippet er han en stereotyp stakkel, men
finesserne i teksten markerer et andet diskursivt niveau end den stakkels mands.
Andresen-figuren byder således på nogle brudflader, der betyder en åbning for
Helmuth til at vise mere, end hans figur ved. Andresen synger her om, at kærligheden
har kaldt. Tekstens double entendre er tilsyneladende spildt på Andresen selv, mens
26 Fra revyens start i 1849 med Nytaarsnat var der tale om handlings-revy, hvor numre
var bundet op på en mere eller mindre sammenhængende narration. Af de mindre
sammenhængende nævner Kjærulf og Ramsøe i standardværket Den danske Revy
sommerrevyen Reisen til Maanen fra 1877, hvor narrationens refærdiggørelse er at
den bliver underkastet alle mulige og umulige prøvelser, jvf. næste note. En
anmeldelse af Rejsen til Maanen i Dagbladet 4 august 1877 skriver ”Særkjendet for
dem alle er, at de ikke gjøre Forsøg paa at tilfredsstille nogensomhelst æstetisk
Fordring, men gaa ud fra Valgsproget: Jo galere, jo bedere. En eller anden af de
lettere materialer forfærdiget Ramme, der giver Anledning til Fremvisning af
fantastiske Dekorationer og barokke Kostumer, benyttes til Omfatning af en del
Kupletter og en Dialog, der vrimler med kaade Indfald, Brandere og Kjældermænd og
Allusioner til Dagens Begivenheder” (Kjærulf og Ramsøe 1934:125).
Handlingsrevyen overlever indtil Første Verdenskrig (Marott 1991: 31). Om
sketchens betydning for handlings-revyens tilbagegang, se Marott 1991: 39.
27 Disse interne sammenhænge er måske den yderste konsekvens af spændstighed i et
univers som i Rejsen til Maanen fra 1877, hvis rolleliste inkluderer et rigtigt
Menneske, een af Taarbæk-Nationen og et Foyerspørgsmål. I Sommerrevyen 1878
eller De Danske i Paris optræder Shaen af Persien, Talia, Niels Husar, Den praktiske
Poesi og Mademoiselle Godard. (Kjærulf og Ramsøe 1934:127).
128