1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...

More documents

Recommendations

Info

- 131 - genreuniverser er iscenesat ifølge en brudfladeæstetik. At give afkald på narration og sammenhængende universer giver splittede og uendelige universer. Afhandlingen har givet en række bud på, hvordan komediens brudfladeæstetik og dens spændstige rammer kan fungere som fortolkningsgrundlag for danske tonefilmskomedier. Resten af afhandlingen vil se på, hvordan komediens motiver og dens karakterer aktiveres i relation til komediens brudfladeæstetik. Først skal vi se på gammelkendte motiver: den lykkelige slutning, parret, sammenkomsten af klasser og generationer, de afsluttende fester, teaterets scener og virkelighedens spejling. Nogle af disse er allerede blevet berørt i dette kapitel. 131
- 132 - 11. Motiver Trediverkomedien har træk, der gør den til helt sin egen, filmenes jazz i kombination med bevægelige landskaber og revyagtige musiknumre, bylivet i København, en allestedsnærværende musikalitet og en insisterende sproglighed. Men på nogle punkter er det som at falde ned i en tidslomme, for her er motiver og temaer, der peger uendeligt langt tilbage. Unge elskende, der får hinanden, penge, der fordeles og klasser, der mødes i afsluttende fester er komiske topoi, som går igen i komedier på tværs af tid og kulturer. Ole Thomsen beskriver komediens stærke binding til traditioner og dens uendelige genbrug af karakterer, handlinger og motiver som et åbenlyst intertekstuelt projekt, hvor typernes og motivernes forslidthed selv er blevet et motiv (Thomsen 1986: 237). I tråd med dette ser Jens Kruuse det som en forudsætning, at komedien har gammelkendte, forudsigelige elementer til rådighed: ”en fiktion opretholdes i dem [komedierne], men det afgørende er, at denne fiktion er spinkel og bevidst spinkel. Man er til komedie” (Kruuse 1964: 192-3). Den spinkle fiktions genbrugsmotiver, populære holdninger og stereotyper muliggør komediens fiktionsironi. Elementerne bærer deres iscenesættelse tydeligt, vi genkender og gennemskuer dem og fordøjer dem let. Det unge par har i det forudsigelige handlingspotentiale indskrevet, at de søger og kan fuldbyrdes af en romantisk partner. Når de er så gennemskuelige, som de er, så kan der leges maskeleg med dem. Det er netop det, Georg Brandes så præcist beskriver i relation til Heibergs vaudeviller, hvor Brandes så rigtigt ser, at Heiberg reducerer sine unge elskende til robotagtige væsner, der bevidstløst render efter deres mage efter et på forhånd fastlagt mønster. Det ser ud som Frierleg, eller snarere som om disse Mennesker ikke var frie Væsner, men som var et Uhrværk skjult inden i dem, der tvang dem til bestandig at løbe imod hinanden i en vis Bue. (Brandes 1899b: 472) Kruuses tanke er, at det er forudsigeligheden og gennemskueligheden i motiverne, der gør dem så bøjelige og manipulerbare. Dette kommer ofte aggressivt til udtryk i komediens afsluttende bryllupsfester. I komediens afsluttende fester er vi vidne til det sociologiske fænomen, at to unges kærlighed bliver ophævet til en samfundsmæssigt velsignet størrelse. Vi kender brylluppet ud og ind fra hundreder af komedier, og vi var aldrig i tvivl om, at de unge i denne komedie ville komme hertil. Vi har med andre ord energi til overs fra de spinkle fiktioner. Dette overskud bruger vi til at kigge efter tvetydigheder i iscenesættelsen, som når festerne ændrer sig fra sociologiske fænomener til æstetiskdiskursive fænomener, der åbner sig ud mod os. Den lykkelige slutning er også et af disse spinkle motiver, hvis forudsigelighed synes at åbne dem for eksperimenteren og leg. Igen står et handlingselement og peger på sig selv som iscenesættelse. Komedieslutningens lykkelige potentiale er blevet angrebet fra flere sider, herunder af Ole Thomsen, Jens Kruuse og L. J. Potts. Thomsen kommer med dette udråb: ”Hvis jeg med denne bog opnår dette ene: at rokke ved den almindelige mening, at ”den lykkelige slutning” er komediens endemål, siger jeg tak.” (Thomsen 1986: 219). Han ser komedier som skabt af citater og brudflader og afviser i forlængelse heraf entydige slutninger, lykkelige eller ulykkelige. Potts taler ligeledes om en for stor kompleksitet i komedien til, at man kan tale om entydigt lykkelige slutninger (Potts 1964: 21). Kruuse behandler tvetydigheder i forbindelse med 132
Page 1 and 2:
1930’ernes danske filmkomedie i e
Page 3 and 4:
73 6. Musiknummeret - kontakt, perf
Page 5 and 6:
- 2 - 1. Indledning Trediverfilmen
Page 7 and 8:
Problemformulering Jeg søger i den
Page 9 and 10:
iscenesættelse eller udklædning i
Page 11 and 12:
I Der var engang en Vicevært og Pl
Page 13 and 14:
- 10 - Blandt al denne negativitet
Page 15 and 16:
- 12 - fuldendt Gentleman”, i som
Page 17 and 18:
- 14 - Bondebjerg placerer med foku
Page 19 and 20:
Del I: Lyd og medier 1. Indledning
Page 21 and 22:
- 18 - Lydeffekter og Billeder” (
Page 23 and 24:
- 20 - Lydens vigtighed for tredive
Page 25 and 26:
- 22 - Jeg bruger således en modif
Page 27 and 28:
Henry Jenkins beskæftiger sig i Wh
Page 29 and 30:
- 26 - 1987: 73). Når den kommer t
Page 31 and 32:
forgrundsmusik, blandingsmusik (mus
Page 33 and 34:
- 30 - Kobberbryllup har flere ekse
Page 35 and 36:
- 32 - 2.6 Sammensætning af stilar
Page 37 and 38:
Fascination af talende hoveder. Kob
Page 39 and 40:
- 36 - double entendre. Det ligefre
Page 41 and 42:
- 38 - instrumentet, så har hun do
Page 43 and 44:
- 40 - Titte til hinanden fra Skal
Page 45 and 46:
vandrer rundt med blandt publikum.
Page 47 and 48:
- 44 - alle omstændigheder kunne t
Page 49 and 50:
- 46 - 4.3 Matchning - mund og spro
Page 51 and 52:
- 48 - potentielt højttravende rep
Page 53 and 54:
- 50 - spil, hvor sangens motiv und
Page 55 and 56:
- 52 - Sådanne ekstreme præstatio
Page 57 and 58:
fejltagelser skaber en folkelig spr
Page 59 and 60:
Volapykstrategi bruges også i You
Page 61 and 62:
advokat (Poul Rohde), der har lovet
Page 63 and 64:
- 60 - Stemmerne i transmissionerne
Page 65 and 66:
- 62 - 5. Modernitetens lyde Trediv
Page 67 and 68:
totalbillede af Kalundborgs master
Page 69 and 70:
- 66 - fædrelandssange til student
Page 71 and 72:
- 68 - 5.4 Ersatz-lyd Musikken unde
Page 73 and 74:
- 70 - 5.6 Moderne landskaber - Sol
Page 75 and 76:
- 72 - vi en benovelse hos passager
Page 77 and 78:
- 74 - I Sjette Trækning synger Ol
Page 79 and 80:
Svend Bille: Her I Poul Løwe har,
Page 81 and 82:
Roy Fox’ utvetydige kontakt i Kø
Page 83 and 84: - 80 - ekkoer i musikken og stemmen
Page 85 and 86: - 82 - og smidighed. I Cirkusrevyen
Page 87 and 88: - 84 - Karen Lykkehus fremfører de
Page 89 and 90: - 86 - karakteristika ved at beskæ
Page 91 and 92: - 88 - DEL II: Genre 8. Forskningso
Page 93 and 94: varieret. Eksempelvis i ”Panserba
Page 95 and 96: Sportsjournalisten og Sus. Edgar Ha
Page 97 and 98: - 94 - storbyunivers, dels fordi de
Page 99 and 100: - 96 - 9. Komedieteori Dette kapite
Page 101 and 102: - 98 - Gunning placerer slapstickko
Page 103 and 104: - 100 - Alligevel ender den dog med
Page 105 and 106: We know a movie is over, when there
Page 107 and 108: - 104 - August spørger, hvor de er
Page 109 and 110: - 106 - For Thomsen er ironien den
Page 111 and 112: - 108 - sættes i værk via sproget
Page 113 and 114: - 110 - ja, selve det faktum, at ko
Page 115 and 116: Afhandlingen lægger vægt på at s
Page 117 and 118: - 114 - tredivermelodramaet Tango,
Page 119 and 120: - 116 - Brudflader kan også komme
Page 121 and 122: - 118 - Deres vagabondtøj, deres k
Page 123 and 124: Carl Johan Hun har sovet sammen med
Page 125 and 126: - 122 - fortolkningen være åben f
Page 127 and 128: - 124 - ”nødopkaldene” fra den
Page 129 and 130: den etablerede revykunstner, Lulu Z
Page 131 and 132: - 128 - tyverne og trediverne besto
Page 133: - 130 - Brudfladerne er markerede,
Page 137 and 138: - 134 - markant symbolsk potentiale
Page 139 and 140: - 136 - I løbet af den betagende t
Page 141 and 142: Amelie Kan hænde, fordi De ikke ko
Page 143 and 144: plotopsummerende og sociologiske fu
Page 145 and 146: - 142 - sker, vises Lasse og Basses
Page 147 and 148: - 144 - 12. Karakterer I komediens
Page 149 and 150: - 146 - stædighed: ”Der er ingen
Page 151 and 152: - 148 - I 7-9-13 spiller Svend Bill
Page 153 and 154: - 150 - manuskriptets side, da han
Page 155 and 156: - 152 - forestillinger. Georg Brand
Page 157 and 158: Tilbage i stuen Stine Jeg skulle si
Page 159 and 160: - 156 - Lasse og Basse, spillet af
Page 161 and 162: - 158 - I Kidnapped optræder barne
Page 163 and 164: - 160 - universets forandring i for
Page 165 and 166: - 162 - rumklip. Hendes performativ
Page 167 and 168: - 164 - Sigfred Pedersens digtrecit
Page 169 and 170: - 166 - Filmen bruger givetvis Møl
Page 171 and 172: - 168 - 13. Opsummering Opsummering
Page 173 and 174: - 170 - egenskaber forædles til fy
Page 175 and 176: - 172 - er blevet argumenteret, at
Page 177 and 178: - 174 - Crisis historiograhpys meto
Page 179 and 180: 20. Komplimenterende og kontrastere
Page 181 and 182: 62. Morgenen efter i Min Kone er Hu
Page 183 and 184: Brandes, Georg II 1899b Ludvig Holb
Page 185 and 186:
Bind I-II. København: Aschehoug. H
Page 187 and 188:
Nørgaard, Erik 1971. Levende Bille
Page 189 and 190:
1930’erne danske filmkomedie i et
Page 191 and 192:
Danske spillefilm i 1930'erne - kro
Page 193 and 194:
Medvirkende: Eyvind Johan-Svendsen
Page 195 and 196:
Ib Schønberg (Quintus Ph. Petersen
Page 197 and 198:
Klip: Edla Hansen Dekorationer: L.
Page 199 and 200:
Musik: Wilfred Kjær, Henry Willum,
Page 201 and 202:
Henrik Brandts operette De blaa Dre
Page 203 and 204:
Gudrun Lendrop (Marie Andersen, han
Page 205 and 206:
Musiknumre: Det begyndte så sødt
Page 207 and 208:
Svend Asmussens Swingband. Dirigent
Page 209 and 210:
Flugten fra Millionerne, 1934, Nord
Page 211 and 212:
Løjtnant von Buddinge forsøger at
Page 213 and 214:
I Folkets Navn, 1938, A/S Nordisk F
Page 215 and 216:
Danmark, da gangstere er ude efter
Page 217 and 218:
Radiofolkene Ib Schønberg og Ludvi
Page 219 and 220:
Mestertyven Lynet flygter fra fæng
Page 221 and 222:
Astrid Neumann William Bewer Aage H
Page 223 and 224:
Karen Poulsen (Sidse, lugekone) Pou
Page 225 and 226:
Ib Schønberg (Herkules Hansen, tje
Page 227 and 228:
Jacoba Jessen (jordemoder) Tre enfo
Page 229 and 230:
Instrumentation: Peter Deutsch Sang
Page 231 and 232:
Instruktør: Alice O'Fredericks og
Page 233 and 234:
Asbjørn Andersen (roer) Tove Walle
Page 235:
1937.02.09 Inkognito af Valdemar La
show all

1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?