1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...

- 137 -
mor til Marguerite (Aase Clausen). Marguerite elsker Erik (Erling Schroeder), som er
søn af direktør Pedersen (Christian Arhoff). Kogekonen og direktøren var
ungdomselskende men fik aldrig hinanden, og den samme skæbne ser nu ud til at
skulle ramme de unge elskende. Svendsens rolle som moderlig trøster stiger til nye
højder, da hun sidst i filmen tager direktørfruen (Agnes Rehni) i sin favn.
De ældre generationers uforløste kærlighed har i Nyhavn 17, Den ny Husassistent og
Rasmines Bryllup udmøntet sig i uægte børn. Disse indtager en nøglerolle, da de helt
konkret bærer på arven fra flere klasser. Forældreløse i Panserbasse, Snushanerne,
Der var engang en Vicevært, 5 raske Piger og de forbyttede børn i Elverhøj tjener
lignende formål.
I Giftes nej tak! ønsker den frigjorte forfatterinde Ulla Hempel (Berthe Quistgaard) at
få barn uden at blive gift og får det. Som tiden går, føles det dog unaturligt for hende
at benægte den naturlige tiltrækning til barnets far (Henrik Bentzon), og de ender da
også sammen. Giftes nej tak! og Provinsen kalder --! behandler som de eneste film i
årtiet helt entydigt uægte børn som noget andet end et symbol på klassekonflikt.
11.2 Overvindelse af klasseskel
Københavnere, Barken Margrethe, Sol over Danmark, Plat eller Krone, Panserbasse,
Med Fuld Musik, Nyhavn 17, Genboerne er blandt mange film, der opstiller to
husholdninger som sociale modpoler, hvorimellem der opstår forbindelseslinjer. I
Panserbasse er det det fattige pensionat i arbejderkvarteret over for rigmandsvillaen i
forstæderne. I pensionatet bor et fattigt søskendepar, hun er syerske, han arbejdsløs
(Lis Smed og Poul Reichardt) med den forældreløse niece (Lille Connie). I
forstæderne bor til gengæld den velhavende opfinder af det lydløse maskingevær (Lau
Lauritzen, Jr.) med sin sportsvognskørende søster (Carola Merrild). Parringen af
søskendeparrene har tydelige symbolske implikationer.
En effektiv måde at arbejde med konkurrerende sociale miljøer er at lade en eller flere
karakterer fra ét socialt lag springe i klasser. Karakteristisk for mange af disse sociale
spring er, at de indebærer udklædning og intriger i stor stil. I En fuldendt Gentleman,
Odds 777 , Panserbasse og Sjette Trækning vinder jævne karakterer den store gevinst.
I Frk. Møllers Jubilæum er det opsparing og i Den mandlige Husassistent er det
arbejdsskifte, der muliggør social mobilitet. Karakterernes indtræden i de højere
sociale lag skaber ravage, da de ikke evner at leve op til normer og opførsel. På den
ene side fremstilles det som regulære faux pas, på den anden side som et udtryk for
karakterernes sunde sans for moral.
Mobiliteten går også den anden vej. I Millionærdrengen oplever den rige John Rowly
(Finn Mannu), hvad livskvalitet er i en arbejderfamilies skød. I De bør forelske Dem!
bliver Henrik Bentzons mangemillionær landarbejder på et ferie-/behandlingshjem og
oplever sande værdier. Det samme gælder i Inkognito, hvor Ib Schønbergs direktør
Brammer bytter identitet med den arbejdsløse Holgersen (Sigfred Johansen) og lader
sig ansætte i en af sine egne filialer. Holgersen finder lykken med direktørens bil og
kæreste, og direktøren med den søde ekspeditrice (Ellen Jansø).
I Champagnegaloppen indeholdes den sociale spænding i et byhus fra midten af det
attende århundrede. I stuen og på første sal bor borgerfamilie og anstandsdame.
Borgerdatter Amelie (Annie Jessen) tiltrækkes dog af livet i kælder og på kvist, hvor
kunstnere og bohèmer huserer. Violinisten Jens (Marius Jacobsen), der bebor
kvistkammeret, tiltrækkes også, men det er ikke så let endda.
Jens
Jamen hvorfor gik De ikke paa Skøjter, hvorfor kom De herop?
137