1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...

- 135 -
ung pardannelse, der varetager den symbolske og romantiske dimension. Det gør det
ikke mindre festligt, som man kan se i Bolette og Mortens sang De har nok i
Kærlighed. Sangen handler om kærlighedens magt over de unge, og i løbet af sangen
bliver det tydeligt, at Bolette og Morten lader sig inspirere af de unges kærlighed.
Efterhånden som de udlægger de unges drifter, smitter det af på de to syngende, der
bliver mere og mere løsslupne og ekvivokke. Det afsluttende vers forklarer, hvordan
de unge må klare sig uden brudetøj, og Morten og Bolette proklamerer under megen
moro nøgenheden og en meget mere konkret kærlighed, end det tegnede til i starten.
Bolette: De skal giftes inden længe, de har ingen Penge
Morten: Hvad skal de med Penge, de har nok i Kærlighed
Bolette: Han gaar omkring paa Strømpesokker, men som sagt for Pokker,
hvad skal han med Støvler, han har nok i Kærlighed
Morten: Og hvis for dig en Dag det Store sker
Bolette: Saa sig til hende, som Sofie sagde til Per:
Til vores Bryllup har vi hverken Kjolen eller Særken
Begge: Hvad skal vi med Særken, vi har nok i Kærlighed?
Kropsligheden er i det hele taget mere fremtrædende, når de ældre par artikulerer
deres kærlighedsbehov. Uden den symbolske dimension, står kærligheden frem som
et konkret behov, en drift. Det siges uden omsvøb i Rasmines Bryllup, når Rasmine
taler om, at hun bestemt ikke er ”for gammel”, og det antydes i Champagnegaloppen,
hvor Lene (Ellen Gottschalck) opfordrer Bierbaum (Johannes Poulsen) til at skrive til
sig igen (dvd 67).
Bolettes Brudefærd ender med dobbeltbryllup og forsoning mellem familier og gamle
fjender. Brylluppet står som en handlingsmæssig og symbolsk forening, men motivets
forudsigelighed kan ikke udradere indtrykket af konflikter og smerte, som filmen har
præsenteret os for.
Den fattige tjenestepige Sofie (Asta Hansen) og Karl (Pouel Kern) har fået tvillinger,
men hans fader, gårdejer (Peter Nielsen), vil ikke have en simpel tjenestepige til
svigerdatter. Den snu, direkte Bolette med det upolerede væsen arrangerer en intrige
for at få de unge splejset sammen, der går ud på at få tvillingerne i armene på den
stædige farfar. Spændingen om udfaldet er ikke stor, og intrigen løser næsten for
effektivt det unge pars problemer. Til gengæld gemmer intrigen på et drama af
proportioner, da den placerer Bolette i en intim situation med den mand, der forlod
hende i gravid tilstand og var skyld i, at deres barn blev bortadopteret.
Vi har med egne øren hørt, hvad dette brud betød for hende, da Bolette konfronterede
Karl og gårdejeren med Sofies graviditet. Hun oprullede visionen af, hvad der kunne
ske med Sofie, hvis Karl nægtede faderskabet. (dvd 68).
Bolette
Gratis Ophold hos bedre Familie mod daglig Husgerning. Det vil sige, at Sofie skal
slide fjorten Timer i Døgnet, og naar hun saa endelig har dølget for at faa Ungen, saa
er den væk, og saa kan hun gaa Resten af Livet og spekulere paa, om den er kommet i
Tugthuset, eller om den er Generaldirektør for Statsbanerne.
Vil du virkelig give Sofie saadan en Fremtid, hva’ Karl, vil du? Og lade hende gaa
omkring som en gammel Original, der spyer Edder og Galde ud over Mandfolkene
bare fordi hun ikke selv er blevet gift. Og så øser hun al sin Kærlighed ud over en
pjusket Kanariefugl eller et Bed Radiser.
Ja, ja, nu kan du tænke over det, Karl.
135