1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...

- 59 -
ene side og på den anden en flergenerations arbejderfamilie, der i sketchagtige
situationer viser forskellige relationer til mediet.
Da Brandstrup og Schønberg møder på arbejde en dag, er der ikke nogen til at
varetage dagens udsendelser. Kammersangeren beder dem om hjælp, og de
bestemmer sig for at gennemføre udsendelserne på deres helt egen måde, hvilket
inkluderer dans på bordene og respektløs omgang med Statsradiofoniens sendeflade.
Filmens plot tillader gang på gang Schønberg og Brandstrup at iscenesætte deres
stemmer i forskellige aldre, socialklasser, køn og nationaliteter. I deres sproglige og
lydlige lege og parodier kommer der fokus på alle dimensioner af stemmen, hvilket
inviterer til en næsten videnskabelig nydelse hos publikum. Brandstrup ordner
Pressens Radioavis og Vejret med højtidelig galskab, mens Husmoderens halve Time
- eller Den halve Husmor som det efterhånden bliver til – klares af Ib Schønberg, der
med feminin myndighed vejleder udi sylte og hjemmelavede julenisser. Det er vås og
vildt ekstemporerede vejledninger fra ende til anden, som i denne afskedssalut:
Halvanden Kilometer gråt Uldgarn koges under Laag en Uges Tid og tørres i
Solen. Næste Gang skal jeg fortælle, hvordan man opdrætter Kakkelakker i
Urtepotter.
Hvor er Jensen? parodierer hørespillet og har Brandstrup i alle roller. Den eksotiske
vrøvlehistorie om sheiker og sabelswung er fuld af rimede urimeligheder som i denne
passus:
Usling som sneg dig ind i mit Telt,
Gratis skal du ikke her spille Helt
Tusindfold skal du betale Licensen,
Hvad hedder du? - I.A. Jensen (dvd 30)
Schønberg laver geräusch til hørespillet, og vi ser, hvordan han fantasifuldt
iscenesætter alt fra lyden af hestegalop til halshugning med meget hverdagsagtige
remedier.
Som tak for redningsdåden får de aftenen fri af Kammersangeren, men kort efter
bliver Brandstup ringet op af en befippet og affekteret Generalkonsulinde Adelheide
von Wieseldæk (Maria Garland), der overtaler ham til at være konferencier i aftenens
radiotransmitterede kabaret. Da hun lægger røret, udbryder Brandstrup ”Du
almægtige Kammersanger!”. Udråbet er et hip til den belærende, højkulturelle og
fornuftige sprog- og stemmekultur, som Brandstrup og Schønberg har brugt første del
af filmen på at dekonstruere. Der er i udråbets absurde sidestilling af Guds
almægtighed med kammersangerens et gran af meningsfuldhed. Selvom det er i
forskellige størrelsesordner, så er Kammersangeren over Brandstrup i hierarkiet og
lige som Gud har sine bud, så har Kammersangeren sine finkulturelle love.
Det eksotiske og internationale
Aftenens kabaret samler verden fra nord til syd. I fremmedartet musik, instrumenter,
sprog, stemmeføringer og sangstrategier klinger det ukendte imod os. Der er tropisk
danseshow og Lily Gyenes’ all-woman-sigøjnerorkester, der spiller mellemeuropæisk
folkemusik og Strauss-valse. Der er et nationalt-eksotisk indslag med Erik Tuxens
potpourri af grønlandske melodier, der er amerikansk jazz. Kabaret’en har sågar en
indlejret transmission fra Hotel Majestic i London med dansemusik og optrædener.
59