1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...

6.3 Scener og sceneetablering
Musikkens lyriske potentiale kan komme til udtryk på forskellige måder. Inden for
musical-forskningen er der tradition for at differentiere mellem musicalnumre, der
foregår inden for fiktionen eller dem, der foregår i grænselandet mellem fiktion og
fortælleniveau. De diegetiske numre er typisk knyttet til en sceneoptræden, der
foregår inden for fiktionen. I de ekstra-diegetiske foregår optrædenen i
grænseområdet mellem handlingsplan og fortælleplan.
Heather Laing arbejder med de ekstra-diegetiske musiknumre, og hun beskriver den
helt særlige lyriske fornemmelse, der etableres i det ekstra-diegetiske nummer, hvor
diegetisk sang og musik mødes med baggrundsmusikken.
- 77 -
The otherwise rational narrative is being taken over by what might be termed
the logic of the emotional, which is marked as all the more subversive by a
collapsing of the conventional divisions between the sources of music. Music
which comes from the diegetic space, through, for example, the character
beginning to sing, becomes accompanied by music on the non-diegetic track.
This results in a state of music which seems to belong exclusively to neither
level but instead occupies an entirely new space. (Laing 2000: 8)
I ekstra-diegetiske musiknumre oplever vi således, at baggrundsmusikken pludselig
synes at blive tilgængelig for filmens karakterer. Det skaber en lyrisk situation, som
Laing kalder a logic of the emotional, hvor filmens figurer ”har helle” fra det
rationelle narrativ, så de kan fremføre deres følelser.
Laing angiver selv, at den skelnen mellem forskellige typer musiknumre er principiel,
idet et følelses-helle også kan opleves i diegetiske numre (Laing 2000: 6). I relation til
dansk film i trediverne er netop det karakteristisk, at denne lyriske følelseslogik
fremstår lige så tydeligt i diegetiske som i ekstra-diegetiske musiknumre. Inden for de
enkelte film blandes i stor grad diegetiske og ekstra-diegetiske sangnumre, hvilket
peger på, at den skelnen, der er tradition for at opstille, ikke passer til afhandlingens
korpus. Hvad enten numrenes udgangspunkt er realistisk motiveret eller ej, så synes
der at være tendens til, at de etablerer et lyrisk intimunivers, som Laing beskriver i
forhold til det ekstra-diegetiske nummer. Samtidig er det karakteristisk, at de ekstradiegetiske
får en markant performance-kvalitet, der peger på en sceneaffinitet.
Der er en meget fremhævet tendens til at arbejde systematisk med scener, der
etableres og nedbrydes for at opnå enten intimisering eller performance-kvalitet.
Lad os starte med at se på, hvordan nedbrydelsen af scenen skaber en intim
performance for scenekunstnere. I præsentationen af Lily Gyenes’
introduktionsnummer i København, Kalundborg og ?, står hun med sit orkester på
scenen i Tivoli. Som musikken spiller, bevæger kameraet sig tættere og tættere på den
intenst skuende Gyenes, og det kommer til at virke som om hun med sine mørke øjne
suger sig mod kameraet for til sidst helt konkret at overskride den prosceniumgrænse,
som nummeret startede med at etablere (dvd 4).
77