1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...

- 44 -
alle omstændigheder kunne tilskuere på tværs af nationer relatere sig til dem som
deres egne, og de blev succesfuldt lanceret med lokale sprogspecifikke navne, Helan
og Halvan, Long and Short, Pat und Patachon. Betegnende nok var de sidste
stumfilms-spillefilm, der blev produceret i Danmark med dansk films to internationale
bastioner Fyrtårnet og Bivognen: Hr. Tell og Søn og Pas paa Pigerne i 1930, Krudt
med Knald i 1931 og I Kantonnement i 1932.
Med lydfilmen forsvandt alt håb om international eksport og dansk film bliver fra nu
af en national affære.
Sproget ekkoer tilhørernes sprog og giver karakterer, landskaber, handlinger en
utvetydig dansk kontekst. Det er i en navngiven Dyrehave, de unge kører i Barken
Margrethe, og det er dansk, så det klinger - og det skal forestille at være dansk - når
den nyudnævnte Styrmand Poul Hansen (Lau Lauritzen, Jr.) og hans venner synger
Nu skal vi ud og slaa til Søren (dvd 24). Filmene viser med deres sprogfokus på
geografiske, sociale, kulturelle tilhørsforhold, at dansk sprog er mange ting.
4.2 Danske lokaliteter og motiver
Man mærker en fryd ved at se alt fra Rådhuspladsen til fiskeauktioner ved
Vesterhavet. Det danske er fremtrædende og ofte eksplicit. Kun enkelte film foregår
ikke i Danmark. Flugten fra Millionerne og Millionærdrengen foregår i udlandet og
den helt gennemført symbolske komedie Fange Nr. 1 i en fantasistat.
Titler som Barken Margrethe, Nyhavn 17, Københavnere, Bag Københavns Kulisser,
København, Kalundborg og ? og Sol over Danmark markerer tiltrækningskraft til det
danske. Det samme gælder titler, der refererer til hel- eller halvfiktive danske
lokaliteter: Komtessen på Stenholt, Livet paa Hegnsgaard, Nøddebo Præstegård og
Elverhøj. Cirkusrevyen og Champagnegaloppen markerer deres tilknytning til det
danske ved at henvise til nationale klenodier. Blaavand melder Storm placerer sig
også i relation til det nationale ved sin titel, der refererer til Danmarks vestligste punkt
lige nordvest for Esbjerg.
Blaavand melder Storm har en dramatisk handling, der starter omkring
århundredeskiftet, hvor et stort antal fiskere omkommer i brændingen under en storm.
Femogtredive år senere er fiskeriet en velfungerende industri, der er bygget en havn,
og fiskerne har bedre redningsmateriale, men de er stadig truet af den storladne natur,
og en storm er på vej igen. Også menneskelige konflikter truer i form af en fatal
broderjalousi mellem den mørke og den lyse bror (John Price overfor Lau Lauritzen,
Jr.). Den dødelige storm, der kommer tilbage, og familiedramaet har markant episk
kvalitet, og kunne have foregået ved den skotske, franske eller græske kyst for den
sags skyld. Men det danske er på alle måder fremhævet. Filmens ekspliciterer det
vestjyske miljø i en montage af en industrialiseret fiskeindustri, der vises i starten af
filmen. Tydeligt i billederne er navneskilte på fiskeindustriens fabrikker: Esbjerg
Hermetikfabrik A/S og Esbjerg Tovværksfabrik, De forenede Isværker og S.I.
Kjeldsens Skibsbyggeri.
Herudover placerer filmens prolog ved statsminister Stauning filmen i en social,
økonomisk og politisk kontekst. Han omtaler blandt andet fiskeriets vigtige rolle for
dansk erhvervsliv. Dette nationale tilhørsforhold afspejles også i fiktionen, som her,
hvor Mads (Sigurd Langberg) trøster sin svigerinde, der er blevet enke efter den store
ulykke på havet:
Alle af de fiskere, der blev derude, de har hver især udført en stor Mission. De
mistede Livet, men der er da andre, der skal leve efter dem. Og nu har hele
44