1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...

- 51 -
Analysen er ikke præcis, for i Livet paa Hegnsgaard taler de, der spiller vestjyder
uden undtagelse vestjysk 7 . Det, der kan opleves som skurrende, er at der er en række
forskellige versioner af vestjysk på spil i disse film. Holger Reenberg leverer et totalt
overbevisende vestjysk, mens Karin Nellemoses dialekt tydeligvis er en mere indlært.
Begge bruger med Simon Friths terminologi stemmen og sproget som karakter, idet
de agerer eksklusivt i relation til fiktionen og handlingens logik. Et mere karikeret
sprog og spil finder vi hos Axel Frische i rollen som Per Søwren. Overfor de spillere,
der bruger sproget pointeret, har filmen mere nedtonede præstationer hos Karl Heger
som Visti og den lille sanger fra før, der slet ikke stiller sig an.
Blaavand melder Storm byder også på gradbøjning af det vestjyske. Der er en tydelig
forskel på det autentiske vestjyske hos Ellen Løjmars fiskerkone og den overdrevne
teatralske dialekt, man hører hos Sigurd Langberg og Carl Fischers sladdervorne
fiskere. Det teatralske findes hos en fænomenal syvårig Frits Helmuth, der både evner
det vestjyske og at indgå i og underbygge fiktionen.
Karikeret eller pointeret dialekt, der for alvor markerer komedie illustrerer tydeligt, at
dialekterne kan overskygge betydningsproduktionen og dyrke stemmen og dens
excentriske lyd. Det findes for eksempel i Peter Malbergs hønsekræmmer i Bolettes
Brudefærd, Alex Frisches lune jyde i Den mandlige Husassistent, Ib Schønberg
fynske fætter Peter i Week-end og i en række af Sigurd Langbergs dialektroller.
Christian Arhoff er et ekstremt eksempel på denne sprogstrategi. Lige meget hvad
hans rolle nominelt skal forestille, er den via sprog, og særligt dialekt, altid
repræsenteret i det overdrevne. Han var tredivernes hovedleverandør i en form for
allround-dialekt, der teknisk set er mest sjællandsk iblandet andre dialekter, men som
i filmene går for fynsk, amagerkansk, sjællandsk og jysk. Når Arhoff, Malberg og
Frische er på banen, nærmer sproget sig betydningens afgrund.
I Den kloge Mand, der også foregår i Vestjylland, er konflikten understreget ved, at
de udannede og jævne taler med dialekt og de moderne og dannede uden dialekt. Carl
Alstrups spiller den kloge jyske blytrækker, hvis dialekt både fungerer som
realismemarkør men via filmens hovedkonflikt også dramatisk. Konflikten udspiller
sig mellem ham og den ikke-dialekttalende distriktslæge spillet af Albrecht Smidt
(dvd 27), der er modstander af hans kvaksalveri. I andendelen bryder konflikten også
ind i den kloge mands egen husholdning, idet hans egen søn, spillet af en ikkedialekttalende
Ebbe Rode, går på de dannedes side imod sin far.
4.7 Sociolekter
Sociale forskelle er et sine qua non i trediverfilmene, hvor forlovelser, venskaber og
forretning på tværs af klasseskel er hverdagskost. Nyhavn 17 omhandler forskellene i
sproget mellem det mondæne Hellerup, hvor stormagasinsdirektøren (Frederik
Jensen) bor med sin ægte datter (Lili Lani) og sin svigerinde (Mathilde Nielsen) i
proletariatets Nyhavn, hvor hans tidligere kæreste (Karen Poulsen) driver værtshuset
Nyhavn 17 og opfostrer deres fælles datter Primula (Karina Bell). Lani og Nielsen
giver den en ordentlig gang skolekomedie med affekteret sprog og en række
kvindelige attituder, når de kræver ind og skælder ud på den stakkels Primula i
stormagasinet, hvor hun arbejder.
7 At museumsinspektør Kai Uldall også fungerede som konsulent på Livet paa
Hegnsgaard er et sikkert tegn på, at intentionen var at skabe et virkelighedstro
(gammeldags) dialektalt sprog.
51