1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...

- 94 -
storbyunivers, dels fordi den komediemæssige og musikalske stil på bedste vis
forbandt noget nationalt med amerikansk screwball og musical. (...) [I
karakteren] samles både reelt og symbolsk tre dele af den moderne
kvindelighed som den selverhvervende, elskerinden, moderens; storbykvinden
og provinskvinden. (Bondebjerg 2005: 186)
I denne fremlægning ser vi, hvordan en bestemt vellykket æstetisk kombination af
handlingselementer og æstetiske-diskursive forhold udmunder i en fokuseret
udpegning af kulturelle konfliktpunkter, som filmen påstås at behandle.
Bondebjerg er den, der mest indgående har behandlet musicalen i et dansk perspektiv
(Bondebjerg 2005: 31). I indledningen til kapitlet ”Kærlighedens melodier” om den
danske filmmusical indledes med en opsummering af tredivernes musiknumre.
Liva Weel, Marguerite Viby, Bodil Ipsen, Peter Malberg, Ib Schønberg bryder
alle pludselig ud i sang i 1930’ernes komedier (...) Mange af de populære
danske filmhelte og filmheltinder har deres baggrund i revy og operette, og i
stedet for at give os deres kunnen på filmens lydside, indlægges sangene som
direkte element i filmen, således at filmens handling stoppes eller tildeles en
mere lyrisk og følelsesmæssig dimension. (Bondebjerg 2005: 234)
Bondebjergs beskrivelse udpeger numrene som uforløste, og musikfilmenes
ustringente principper synes at være et meget godt billede på det, som forfatteren i
indledningen har betegnet ”1930’ernes mere svingende og meget indadvendte
produktion” (Bondebjerg 2005: 9).
Bondebjerg fremhæver den ”egentlige musical” som karakteriseret ved ”at selve
musik- og danseverdenen bliver en dominerende del af filmenes handling, og at
musik, dans og sang bliver et æstetisk-psykologisk element i filmens udtryksform og
stil.” (Bondebjerg 2005: 234). Dette vurderes i en dansk sammenhæng at komme til
udtryk i Alle gaar rundt og forelsker sig fra 1940, der opstilles som den første danske
musical (Bondebjerg 1005: 238). Forfatterens definitioner er opstillet på baggrund af
teoretikere som Jane Feuer (Feuer 1993) og Thomas Schatz (Schatz 1981), der
eksplicit tager udgangspunkt i amerikansk filmkultur. På samme måde er forfatterens
gennemgang af musicalens former en beskrivelse af hollywoodfilmen fra Warner
Brothers backstagefilm i starten af trediverne til MGMs Freed Unit-musicals i
halvtredserne. Den amerikanskorienterede forståelse af musicalen ses blandt andet
ved, at han bruger Leo Braudys analyse af Fred Astaire og Gene Kellys dansestilarter
(Braudy 1972), som basis for sin beskrivelse af musicalens æstetiske spændvidde
(Bondebjerg 2005: 236).
Ud fra de præmisser, Bondebjerg stiller op, er der ingen tvivl om, at han har ret i, at
Alle gaar rundt og forelsker sig er den første danske musical.
8.1 Opsamling
Enigheden om genrer og genrebetegnelser er ikke særligt slående hos de behandlede
forfattere, og det peger på en flertydighed i filmenes potentiale. Når man ser på,
hvordan trediverfilmenes genretilhørsforhold bliver sat i fortolkningsmæssigt
perspektiv, er deres flertydige potentiale ligeledes tydeligt. Dette ses, idet forfatterne
giver markant forskellige bud på, hvorfor komedierne er så dominerende i årtiet.
Buddene på komediegenrernes dominans i trediverne rækker fra kulturel forhandling
over underholdningsfunktion, kulturel fallit, økonomisk nødvendighed til eskapisme.
94