1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...

- 71 -
moderne transportmidlers livtag med landet, idet sangene lægger en tradition og
historie hen over den motoriserede bevægelse.
Vi oplever personernes rejse i og interaktion med et landskab ladet med modernitet,
folkelighed og tradition. I præstens afsluttende tale fastslås denne tematiske pointe,
mens en montage, der er musikunderlagt med Vi elsker vort Land, genkalder billeder
fra den film, vi har set.
Det er ikke kun landskaber og byer, som er mål for filmens blik. Sol over Danmark
har en stærk fornemmelse for mennesker i landskaber, og viser mange flygtige, til
tider slående portrætter af anonyme danskere, børnehaveplejersker ved
Gefionspringvandet, en skælmsk bondeknøs, en genert ølkusk og en lykkelig far og
søn på færgeoverfarten mellem Grenå og Hundested. Nedtoningen af plot og intriger
bevirker, at portrætterne af de anonyme danskere pådrager sig meget opmærksomhed.
Danske portrætter i Sol over Danmark, en skælmsk bondeknøs, en genert ølkusk og
en lykkelig far og søn på færgeoverfarten mellem Grenå og Hundested
5.7 Moderne blikke og filmens begivenhed
Det er en moderne erfaring, der kommer til udtryk, når vi følger lyntogets flugt over
den nyopførte Lillebæltsbro eller kører ud ad de asfalterede veje igennem landet.
Filmen tilbyder i montagen et musikaliseret, moderne landskab i evig bevægelse - på
engang overvældende i sin hast og hypnotisk fredfyldt.
Sol over Danmark er fuld af betragtere, men den springer uforudsigeligt mellem dem,
og man får hele tiden knyttet landskaberne, der glider forbi til nye, de cyklende piger,
Lars i lastbilen og Jørgen, der indtager landet stående op igennem soltaget på Pouls
bil. Beskuerens rolle i filmen slås an fra filmens start, hvor en ung anonym mand står i
kanten af billedet med ryggen til og betragter landskabet. Næste billede tematiserer
igen betragterens syn, men denne gang uden et betragtende individ. Der er det blot
kamerabevægelsen, der følger en lillebitte bil i billedets øverste kant i et stillestående
landskab.
I Københavnermontagen besjæler filmen billederne af byen med flygtige point of
views fra den anonyme kanonfotograf ved Gefionspringvandet til skorstensfejeren på
taget af det Kongelige Teater.
Herudover er filmen fuld af landskabsbilleder, der ikke kan knyttes til filmens
personer, og betragterpositionen knyttes i de lange perioder, hvor landet bevæger sig,
uden at vi ser betragterne, til biografpublikummet, og der skabes et fluktuerende,
generaliseret blik (dvd 57).
På gader og stræder i Danmark vender folk sig om og kigger mod os. Filmen åbner
sig med disse blikke med en både følelsesmæssig og dokumentarisk kraft. Fyrre meter
vinkende og hurraråbende skolebørn i vejkanten ved Silkeborg. Det er på et niveau
vores unge trafikanter de kontakter, men filmen giver mulighed for at tolke det som
om, henvendelsen også er til os. Under dansen på Grenå-hundested-færgen registrerer
71