1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...

I Der var engang en Vicevært og Plat eller Krone bruges tilstedeværelsen af scener,
forklædninger og andre fiktioner til at aktivere en karakteristisk brudfladestrategi.
Dette er ligeledes tilfældet med dokumentariske optagelser, der ikke sjældent
pådrager sig opmærksomhed som virkeligheds-citater iscenesat i stiliserede
kontekster.
- 8 -
I kapitlet om motiver fremstilles centrale traditionsbundne motiver, som
trediverkomedien arbejder med. Her er tale om det romantiske par, den lykkelige
slutning, den afsluttende fest og teaterscener, der indgår i eller befordrer filmens
struktur og handling. Motivernes dominans beskrives som spinkel, idet de ikke
sjældent bliver udstillet som gammelkendte citater i komediens manipulerende leg.
Denne spinkle dominans gælder i særdeleshed parret, hvis betydning for filmens
struktur er uomtvistelig, men hvis tilbagetrukne karakteristika indbyder til at lede efter
andre fokuspunkter.
Komediens afsluttende fester præsenteres som sociologiske fester, der ikke sjældent
udvikler sig til at danne ramme om skuespillets og filmens kontaktstrategi.
I karakterkapitlet demonstreres, hvordan brudfladeæstetikken kommer til
udtryk i fire komedieprototyper.
- den klassicistiske karakter/ idekarakteren, hvor der forekommer en
bearbejdning hen imod et abstrakt potentiale.
- den fysiske karakter, hvor der forekommer en bearbejdning hen imod
et udelukkende kropsligt potentiale (par og grupperinger behandles under den
fysiske karakter).
- stjernekarakteren er splittet mellem en nominel rolle og en
performer-/skuespilleridentitet.
- collagekarakteren invaderes af æstetisk og diskursiv leg, og der gives
helt afkald på ideen om en central rolleidentitet.
I opsummeringen af genredelen fremhæver jeg en rækker begreber og elementer som
karakteristiske for tonefilmskomedierne: citatkunst, brudfladeæstetik, spændstighed
samt fiktionsironi, der iværksættes via virkeligheds- og fiktionsreferencer.
Teaterscener, udklædninger, intriger, det unge par, overvindelse af klasseskel og
afsluttende fester er ligeledes vigtige motiver. I relation til karaktererne vægtes
idepotentiale, karikering, kropslighed, performance og kontakt.
Afhandlingen konkluderer, at man ved at se på lyd, mediekonvergens og genre kan
opstille en samlende og dækkende beskrivelse af tredivernes filmkomedier. Til slut
argumenteres det, at tonefilmkomediens dominans i dansk trediverfilm beror på
genrens brudfladeæstetik og spændstighed, og at filmene originalt og flertydigt
udvikler lydmediets muligheder inden for komediens elastiske rammer.
8