1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...

Carl Johan
Hun har sovet sammen med tolv Husarer.
Stine
(eftertænksomt)
Det er jo en noget Voldsom maade at begynde Ægteskabet, er det ikke
Skilsmissegrund?
Carl Johan
- og De kan stole paa, at jeg la’r mig skille
- 120 -
Stine
Hov, hov, hov, lad os nu vente lidt. Det kan jo være hun kan vænne sig af med det.
Carl Johan ved godt, at der ikke er sket noget, men han er ude af sig selv over det
pinlige i situationen og er angst for, hvad folk vil tænke. Stine, derimod, er ganske
fattet, selvom hun tydeligvis tror, at hendes nye frue har haft gang i hele kasernen.
Selvom Stine selv bringer skilsmisse på banen, har hun dog også en mindeligere
løsning, der går ud på, at fruen måske kan ”vænne sig af med det”.
Det meget pragmatiske forslag om afvænning har Stine måske mærket på egen krop.
Hun har tidligere betroet Mona, at hun ”har ogsaa ligget ved Fodfolket, saadan
indirekte”.
Scenen leder vores opmærksomhed væk fra det virkelige problem, ”ægtepar har ikke
tilbragt deres bryllupsnat sammen”, til det ekstreme og tankevækkende ”gruppesex
med 12 husarer”. Stines ro og pragmatisme omkring fruens skørlevned introducerer
en eftergivende holdning her overfor og i forlængelse heraf en form for legitimering
af de vovede handlinger, der vel at mærke ikke er forekommet.
Knud Hallest og Marguerite Viby: Min Kone er Husar!
Det lykkes for Mona og husarerne at kamuflere hendes identitet, men hun bliver
populær hos ritmesteren, der gør hende til sin oppasser, og hun må fortsætte
120