1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...

- 41 -
har til sinde at blive for meget ved det pæne. Kun for dig bliver således senere
overtaget af Victor Cornelius’ gæve kok, der jazzer den gevaldigt op. Da
kunstnerkollektivet, hvor Aase bor, har soiré, og Aase synger sangen for de andre,
klipper filmen ind så sent, at vi kun lige akkurat hører sidste linje af sangen samt Olga
Svendsens kommentar om, at den er da yndig. I Naar bare du vil vente, kommer
Lykken nok til dig er det Svendsen og Arhoffs excentriske stemmer, der snupper
rampelyset. En markant undtagelse er førsteelskeren Lau Lauritzen, Jr., der med en
sikker, smuk og kraftig stemme synger regelmæssigt. Andre undtagelser er Edgar
Hansens lidt mere gammeldags sangstemme i Saa til Søs og Skaf en Sensation. Poul
Reichardt får først for alvor luftet sit smukke og konventionelle sangtalent i 1937 i
Der var engang en Vicevært, men gør musikalsk opmærksom på sig selv i
Panserbasse og Frk. Møllers Jubilæum.
3.8 Mikrofonstemmer
Mikrofonen giver mulighed for en fløjlsblød ubesværet performancestemme, og den
kan næsten paradoksalt nok høres, selv blandt kraftfulde instrumenter. Den skaber
med sin ubesværede kvalitet en intimitet og nærhed og der etableres en ny type
performance.
Kai Ewans: Det begyndte ombord Marguerite Viby: Mille, Marie og mig
Mikrofonens fremtrædende placering.
I Det begyndte ombord swinger Kai Ewans croonende derud af med Tonen af i Dag,
der handler om modernitetens sjove klange. Han synger sagte, men den forstærkede
stemme dominerer orkesterets instrumenter, selv når de spiller igennem (dvd 51).
Hans performance er stilfuld og tilbageholdende og danner et behageligt lydtæppe for
de dansende på luksuslineren. Nummeret har dog en slående intim og inciterende
effekt på dansegulvets par. Mikrofonsangens tekster befinder sig også generelt i
intimssfæren.
I Inkognito synger Tangonini (Finn Olsen) Jeg elsker dig i et studie med mikrofon i
forgrunden og med stort orkester i baggrunden. På trods af en tilsyneladende helt
ubesværet fremførsel fylder lyden lokalet, og den bevæger sig sågar helt til Hamborg.
Det er under radiotransmissionen af sangen, at Dinna (Else Jarlbak) og Holgersen
(Sigfred Johansen) erkender deres forelskelse. Sangtekstens betydning spiller dog ofte
en mindre rolle end den intime lyd. Således bliver sprogets denotation delvist
udskiftet med bløde mmmm- eller ba-woau-lyde. Det oplever vi i natklubnummeret i
Mille, Marie og mig, da Mille (Marguerite Viby) synger en strofe som lyde. Senere i
filmen er det størstedelen af sangen, der således leveres betydningsløst, men med
masser af stemmeintimitet, der muliggøres af mikrofonen, som hun i begge numre
41