1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...

- 84 -
Karen Lykkehus fremfører den harmløse kærlighedsduet med en næsten desperat
livskraft, hvor kroppen og stemmens voldsomhed på mange måder utydeliggør
nummerets musik (dvd 45). I filmens logik er hendes vilde og spontane fremførsel
dog lige sagen. Alle er begejstrede, og den københavnske teaterdirektør giver netop
hende en stor del af ansvaret for succesen. Med nutidige briller på er denne
anerkendelse helt uforståelig, og man identificerer sig nok mere med Knud Heglund,
der optræder med hende, og som tydeligvis rt utilpas ved al den livskraft.
Kabaretdronningen Lulu Ziegler medvirker i Der var engang en Vicevært med Tidens
Rytme, hvor sidste vers netop er karakteriseret af en vitalistisk fremførsel (dvd 47). I
7-9-13 fremfører Solveig Oderwalf-Lander Kys mig, naar du vil og giver sangens
sidste linjer en karakteristisk vitalistisk bevægelse, idet hun ukontrolleret smider
armene op og ud mod os. I melodramaet Tango giver Else Skouboe den hele armen i
den fatalistiske finaleversion af En Dag er ikke levet uden Kærlighed, ligesom de
elskende (Svend Methling og Karin Nellemose) ikke lader hende noget tilbage at
ønske, når de spiller sig ind i døden i Kirke og Orgel. Vitalistisk spillestil uden for
musiknumrene ses for eksempel i Henrik Bentzon og Illona Wieselmanns spil i De
bør forelske Dem!, hvor kropslige ukontrollerethed når nye højder i deres vilde ridt i
filmens slutning, der mere end antyder, at vitalismen har et markant seksuelt
potentiale (dvd 46). Mette (Eva Heramb) har nogle slående vitalistiske scener i
Kobberbryllup, som dog i nogen grad fremstilles som en behavioristisk brist.
84