1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...

- 133 -
komediens snusfornuftige moraler (Kruuse 1964: 44). Ligeledes peger han på det alt
andet end lykkelige i slutningernes farveløse unge kærlighed. Uligevægten i
komediernes galskab er mere tiltrækkende:
Den genoprettede ligevægt efterlader fornemmelse af et tab; selv en falsk
højhed, selv en indbildt storhed, selv en drømt finhed rørte dog ved det høje,
det store, det fine (Kruuse 1964: 78-9).
De lykkelige slutninger sætter punktum, de unge pars kærlighed reddes, men
forudsigeligheden får os til at søge efter brud i den lykkelige overflade.
I den følgende gennemgang af motiver lægges der både vægt på motivernes
spinkelhed og den mulighed, det medfører for introduktionen af andre skæve og
legende motiver.
11.1 Parret - spinkel dominans
Ung kærlighed mellem mand og kvinde er måske det allertydeligste citat, som
komedierne har at gøre godt med. Det unge pars sammenkomst er så genkendelig og
mejslet ind, at komedien ikke kan vælge noget mere effektfuldt, når den vil spille op
ad af vores transtekstuelle erfaring. I tredivernes komedier er de unge par rigeligt til
stede i sund, yndig, charmerende mængde, spillet af Sigfred Johansen, Erling
Schroeder, Lau Lauritzen, Jr., Asta Hansen, Aase Madsen, Aase Clausen, Poul
Reichardt, Karen Lykkehus, Carola Merrild, Lis Smed, Inger Stender og Karina Bell.
Deres kurmageri indgår i filmens handling, og pardannelsen bliver fulgt til dørs med
forlovelser. Det skal dog fremhæves, at det unge par typisk er en dramaturgisk passiv
størrelse, hvis sammenkomst gøres mulig af en række skæve og ukonventionelle
karakterer, de gamle, excentrikerne, børnene, splejsene og de tykke, spillet af
Christian Arhoff, Ib Schønberg, Frederik Jensen, Olga Svendsen, Arthur Jensen, Liva
Weel og lille Connie.
Spinkel dominans - Sigfred Johansen og Karina Bell: Nyhavn 17
De unge, der drages mod hinanden med en seksuel naturkraft, er næsten uvægerligt
knyttet til mere diffuse størrelser som klasser og nationaliteter, som deres
sammenkomst repræsenterer. Det romantiske motiv og den endelige forløsning
fungerer som et dominerende struktureringsprincip samtidig med, at det har et
133