1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...

- 85 -
7. Opsummering
Filmenes stemmer, lyde og musik afspejler et medium, der er karakteriseret ved lydlig
bredde, matchning, lyrik, kontakt, performance og kropslighed.
Lydlig bredde
Filmene huser en flerhed af sang, tale, lyde, musik fra højtidelig nationalromantik til
moderne slang og fra råbesange til høvisk tale. Lydene påkalder sig opmærksomhed
for deres egen skyld, som lyd, og de er kun i begrænset omfang underordnet narrative
eller tematiske principper.
Matchning af lyd og billede
Lyd- og billedmatchning giver krop til lydene, informerer om eksotiske lyde og deres
kilder og lader publikum dyrke splejsningen af lyden og dens kilde. Den audiovisuelle
matchning af de moderne medier har ofte en pædagogisk-teknisk kvalitet. Den lyd og
billedadskillelse, der forekommer, er ofte legende iscenesat og understøtter, at der
findes en generel tendens til matchning.
Lyrik
Musikken er allestedsnærværende, og den bærer en gennemgående lyrik med sig.
Musikken indgår i forskellige tætte relationer med tale og lyde, hvilket skaber
nuancer, der udvider billedet af den klassiske baggrundsmusik.
I det allestedsnærværende musiknummer er musikken sammensat med og påvirker
sproget og performer lyrisk. Det gælder også de mange montager af land- og
bylandskaber i musik og bevægelse.
Kontakt
Direkte kontakt forekommer i et stort antal musiknumre via den optrædende, der
enten direkte eller indirekte anerkender sit publikum. Musiknumrene er meget
åbentlyst lyriske kontaktflader med den optrædende i fokus. I montagerne opstår
filmens kontakt i fraværet af filmenes karakterer, idet de indbyder publikum til en
trafik- og bevægelsessimulering i land- og byskaber.
Performance
Filmene iscenesætter sig som forum for performance. Filmene synes at skabe en
personlighedskult om flere af sine stjerner. Filmens performance kommer særlig til
udtryk i, at den er åben for isolerede spektakulære fænomener, der passer skævt ind i
narrative eller tematiske sammenhænge.
Kropslighed
Den fremhævede kropslighed i tale og sang og performance peger på, at filmen i dette
årti er et meget taktilt medium. Filmenes fokus på lyd giver i sig selv en karakteristisk
taktititet, hvilket også kommer til udtryk i den måde, lydmatchningen giver krop og
energi til de levende billeder. Kropsligheden er allertydeligst i de performende
kroppe, der aldrig er langt fra en scenemæssig overskridelse.
Det er en oplagt konklusion, at disse fænomener tjener det formål at gøre mediet
tilgængeligt, relevant og fascinerende for publikum, og dette vil blive behandlet i den
endelige konklusion.
Det er ligeledes blevet fremført, at filmen assimilerer og går i dialog med andre
medier, idet den afprøver sine muligheder og identitet. Den påtager sig disse mediers
85