1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...
1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...
1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Fascination af talende hoveder. Kobberbryllup. Lili Lani <strong>og</strong> Eva Heramb.<br />
- 34 -<br />
M<strong>et</strong>te (Eva Heramb) <strong>og</strong> Inge (Lili Lani) er placer<strong>et</strong> i halvnær foran kamera<strong>et</strong> i starten<br />
af scenen, hvor Inge trøster M<strong>et</strong>te. Der klippes ind til en næsten frontal nær<br />
indstilling, da scenen overgår fra trøst til bekendelse. Her fortæller Inge om sit<br />
kærlighedsløse ægteskab. Hendes dybe, l<strong>et</strong> nasale stemme fortæller næsten<br />
kontrapunktisk roligt <strong>og</strong> messende om aldrig at have elsk<strong>et</strong> sin mand. Alt er<br />
interessant ved hendes stemme i denne situation, dens <strong>lyd</strong>e, dens pauser, dens tid. En<br />
enkelt gang, da hun gengiver en floskel, hun engang sagde for at l<strong>et</strong>te stemningen<br />
mellem hendes mand <strong>og</strong> hende, røber hendes stemme følelser.<br />
Vi er i allerbedste position til at fange M<strong>et</strong>tes medfølende <strong>og</strong> udtryksfulde reaktioner<br />
uden at gå glip af Inges kontrollerede ber<strong>et</strong>ning i bare <strong>et</strong> enkelt sekund. Der klippes ud<br />
igen efter klimaks, men d<strong>og</strong> stadig sådan at man ser begges ansigter (dvd 12).<br />
3.2 Stemmen som udklædning <strong>og</strong> performance<br />
Da stemmernes b<strong>et</strong>ydning <strong>og</strong> signalværdi er så fremhævede i årti<strong>et</strong>, er d<strong>et</strong> oplagt at<br />
inddrage musikteor<strong>et</strong>ikeren Simon Friths teori, der fokuserer på stemmens<br />
performative karakteristika. Frith udviklede begreber til at arbejde med performative<br />
stemmer <strong>og</strong> giver <strong>et</strong> landkort over stemmens repræsentationelle effekter <strong>og</strong><br />
b<strong>et</strong>ydningspotentiale. Frith arbejder med stemmens fremtoning <strong>og</strong> dens abstrakte<br />
b<strong>et</strong>ydninger, id<strong>et</strong> han nedbryder stemmen i en række l<strong>og</strong>iske delelementer. Han<br />
skelner mellem stemmen som a musical instrument, a body, a person, a character -<br />
instrument, krop, personlighed <strong>og</strong> karakter/rolle (Frith 1996:183ff). Disse fungerer<br />
som differentieringsredskaber for tilhøreren, der igennem dem tolker, forstår <strong>og</strong><br />
vurderer stemmens b<strong>et</strong>ydninger.<br />
- Stemmen som instrument b<strong>et</strong>egner dens <strong>lyd</strong>skabende kvalit<strong>et</strong>er som<br />
d<strong>et</strong>erminer<strong>et</strong> af stemmebåndenes længde, svælg<strong>et</strong>s størrelse, højde, tone <strong>og</strong> farve.<br />
- Stemmen som krop er den fysisk-kropslige materialit<strong>et</strong>, som tunge, glottis,<br />
hals, læber, som <strong>lyd</strong>en resonerer i. Roland Barthes har <strong>og</strong>så beskrev<strong>et</strong> stemmens<br />
kropslighed i Le grain de la voix. Barthes, som vi kommer tilbage til, foreslår, at vi<br />
forholder os med en umiddelbar intimit<strong>et</strong> eller erotisk til kropslige stemmer, fordi vi<br />
er vant til at mærke stemmen ræsonnere i vores egen krop.<br />
34
Change language