1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...

- 117 -
i dyrehandlen, hvor Aase arbejder, erklærer de sig for hinanden i nummeret Kun for
dig alene mit Hjerte banker. Senere hører vi Aase synge lidt af sangen til
kunstnerkollektivets musikalske soiré, hvor dens yndighed kommenteres. Til
ungdomsfesten hos forlæggeren spilles den af kokken, og den genkendes af de unge.
Sangen kan integreres i begge miljøer og synes at foregribe de tos endelige forening.
Sociale og æstetiske outsidere
Det er tydeligt at filmen bygger på en helhedsorienteret tematisk og motivmæssig
parallelitet. Denne helhed bliver i nogen grad sat på prøve af Fyrtårnet og Bivognen.
Da Aase, Fyrtårnet og Bivognen afleverer dyr til forlæggerens hus, sørger Pouls
lillesøster for at Aase inviteres med til ungdomsmiddag. I forhold til kærlighedsplottet
er denne scene central, for nu har Poul og Aase lejlighed til at møde hinanden officielt
og ikke som før, ved stjålne møder. Den unge datter beder om, at hun siger ja, da de
ellers vil være tretten til bords, og Aase siger ja, og det er, som om
forlovelsesklokkerne næsten kan høres. Da bryder Fyrtårnet ind i samtalen, på en
gang høflig og genert, og i hælene på ham, Bivognen.
Fyrtårnet
Hvis der er nogen der er bange for at være fjorten, saa kan jeg da ogsaa blive!
Bivognen
... ja, eller femten.
Disse snarrådige men usuccesfulde forslag tager kun et par sekunder, men skifter
effektivt det emotionelle fokus i scenen. Fra at være opmærksom på de unges møde
og hvordan de vil reagere, indbyder filmens os til at se, hvordan Fyrtårnet og
Bivognen forekommer absurde i forhold til den romantiske kærlighedsintrige. Der
ligger dog bag deres misforståelser omkring heldige og uheldige tal en rørende
naivitet, ligesom deres ønske om at få lov at være med i en social sammenhæng får os
til at føle med de to, der så gerne vil med, men bliver afvist. Scenen har en
kompleksitet, der er karakteristisk for komedien. Denne kompleksitet har
udgangspunkt i, at vi dels ser dem som virkelige figurer, der har et følelsesliv og
samtidig som æstetiske konstruktioner, der har en omkalfatrende effekt på de
sammenhænge, de fungerer i.
Dyreafleveringen ender efterfølgende i et cirkus af undslupne mus, og Fyrtårnet og
Bivognens mislykkede forsøg på at fange dem ødelægger middagsselskabet og
komplicerer de elskendes forening.
Musejagten og dens effekt på middagsselskabet er vist i parallelklippede scener. Mens
middagsselskabet og dets destruktion er vist i normal hastighed og uden
musikunderlægning, accelererer musejagten til fast motion, understreget af
accelererende kommenterende musik (dvd 72). Denne umulige sammensætning kunne
være et prototypeeksempel på filmstilens rolle i trediverkomediens brudfladeæstetik.
Under Fyrtårnet og Bivognens uortodokse kaffelavning forekommer samme
kombination af manipuleret og realistisk repræsentation, idet deres optræden
underlægges forskellige variationer af filmhastighed samt kommenterende musik og
lydeffekter.
Filmen bruger tilsyneladende i begge scener Fyrtårnet og Bivognens tilstedeværelse
som alibi for at indføre stilistisk hurlumhej og for at undersøge deres æstetiske
potentiale. Helt fascinerende bliver spændstigheden i samkørslen med Fyrtårnet og
Bivognens outsiderstatus, der er overtydeligt repræsenteret i deres fysiske fremtoning.
117