16.07.2013 Views

1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...

1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...

1930'ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

varier<strong>et</strong>. Eksempelvis i ”Panserbasse”: Her har vi <strong>et</strong> snit gennem samfund<strong>et</strong>,<br />

rige <strong>og</strong> fattige, glade <strong>og</strong> desperate, osv. (Schepelern 1994: 3)<br />

- 90 -<br />

Slapstick-reference i Panserbasse fremhæves som eksempler på filmisk bevidsthed.<br />

Schepelern kategoriserer udelukkende ud fra æst<strong>et</strong>iske-formelle størrelser som<br />

handlingselementer, tematikker <strong>og</strong> stilistiske elementer. De to typer lystspil<br />

præsenteres som sideordnede, men man får en klar fornemmelse af en værdiladning.<br />

Således beskriver han d<strong>et</strong> schnéevoigtske lystspil som ubehjælpsomt, klods<strong>et</strong> <strong>og</strong><br />

simpelt over for d<strong>et</strong> O’Fredericks- Lau Jr.ske, der beskrives som moderne filmisk <strong>og</strong><br />

selvbevidst. Generaliseringen tillader Schepelern at lægge <strong>et</strong> klart snit mellem d<strong>et</strong><br />

teateragtige <strong>og</strong> de filmiske. Lystspillene bliver i starten af artiklen d<strong>og</strong> over en kam<br />

vurder<strong>et</strong> som værende under ideol<strong>og</strong>isk lavmål. I en artikel fra år<strong>et</strong> efter opsummerer<br />

han således<br />

men ellers blev filmkulturen praktiser<strong>et</strong> som <strong>et</strong> småborgerligt medium, der for<br />

en uvilkårlig b<strong>et</strong>ragtning sigtede på at forene munter revysang med en fad<br />

lystspilstone fra d<strong>et</strong> l<strong>et</strong>te teater (Schepelern 1995: 9).<br />

Schepelern nævner musikperformance, men d<strong>et</strong> har ingen b<strong>et</strong>ydning for<br />

kategoriseringen, <strong>og</strong> forfatteren synes i d<strong>et</strong> hele tag<strong>et</strong> at opfatte tredivernes<br />

revyinspirerede performance som <strong>et</strong> fremmedelement i filmmedi<strong>et</strong>. D<strong>et</strong> samme kan<br />

siges at gælde Brøgger, der sl<strong>et</strong> ikke inddrager musiknumrenes tilstedeværelse eller<br />

karakteristika i diskussionen af genr<strong>et</strong>ilhørsforhold.<br />

Musiknumrene kommer i meg<strong>et</strong> højere grad til deres r<strong>et</strong> hos Søren Kjørup <strong>og</strong> Ib<br />

Bondebjerg.<br />

Søren Kjørup: Tre ko<strong>medie</strong>r af Schnéevoigt <strong>og</strong> Folkelig underholdning før<br />

fjernsyn<strong>et</strong><br />

I Tre ko<strong>medie</strong>r af Schnéevoigt opstiller Søren Kjørup folkeko<strong>medie</strong> <strong>og</strong> lystspil som to<br />

ko<strong>medie</strong>undergenrer, som Georg Schnéevoigts kunstneriske talent bliver<br />

perspektiver<strong>et</strong> i forhold til. Af hans oeuvre behandles Skal vi vædde en Million -?,<br />

Odds 777 <strong>og</strong> Rasmines Bryllup.<br />

I den ene ende af spektr<strong>et</strong> står Rasmines Bryllup som ren folkeko<strong>medie</strong>. Der er ingen<br />

systematisk begrundelse, da forfatteren tilsyneladende forventer, at læseren ved, hvad<br />

d<strong>et</strong> drejer sig om, men af analysen fremgår, at der er tale om en kærligheds- <strong>og</strong> social<br />

intrige i jævne kår. Herudover er d<strong>et</strong> usofistikerede <strong>og</strong> <strong>danske</strong> fremhæv<strong>et</strong> (Kjørup<br />

1971: 295).<br />

I den anden ende af spektr<strong>et</strong> står d<strong>et</strong> internationale lystspil, repræsenter<strong>et</strong> af Skal vi<br />

vædde en Million -?. Denne undergenre beskrives som omhandlende en erotisk intrige<br />

mellem unge par. Kjørup understeger dennes affinit<strong>et</strong> til musicalgenren <strong>og</strong> vurderer,<br />

at de mest moderne <strong>og</strong> virkningsfulde numre er de integrerede, der sætter de unges<br />

klasseløse lidenskaber i fokus. Sceneoptræden fungerer dårligere i denne genre. Odds<br />

777 fremføres i analysen som en blanding af folkeko<strong>medie</strong> <strong>og</strong> lystspil.<br />

Artiklens hovedfokus er Schnéevoigts kunstneriske formåen, som den kommer til<br />

udtryk igennem de tre ko<strong>medie</strong>r.<br />

Artiklen synes at være inspirer<strong>et</strong> af Sarris’ auteurteori, hvor prøvestene på en<br />

kunstners succes er, hvorvidt instruktøren kan transcendere de genrer, som de arbejder<br />

indenfor eller give dem en kunstnerisk substans. Som n<strong>og</strong><strong>et</strong> af d<strong>et</strong> mest opløftende<br />

ved filmene beskriver han Schnéevoigts evne til at få sagt n<strong>og</strong><strong>et</strong> væsentligt om<br />

figurerne <strong>og</strong> deres følelser med sine billeder, billedforløb <strong>og</strong> sin iscenesættelse<br />

90

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!