Nirahambogen 2. udg. - juli 2011 - Niraham.dk

D V Æ R G E N E S R I G E R
Som den første race af alle, blev dværgene sat på Niraham. De
bosatte sig i bjergene langt mod vest, og her holdt de sig skjult
for verdens folk igennem årtusinder. Kun elverne kendte til deres
eksistens, og der herskede en sådan fred mellem de to racer, at
dværgene havde al den tid i verden, der skulle til for at brede sig
ud over hele den bjergkæde, der for eftertiden er blevet kendt
som Darkonien.
Dværgene bevægede sig også østover og ind under nutidens
Rustbjerge, men da Fanabina skabte sortblodsracerne og satte
dem på Niraham i bjergene over dværgenes hjem, kom det snart
til konflikter mellem de to racer, og dværgene måtte atter fortrække
mod vest og slikke deres sår. Nogle få dværgestammer forblev
i Rustbjergene og skjulte sig i ufremkommelige egne langt mod
øst, men de var få og splittede, og størstedelen af dem faldt som
ofre for sortblodsracernes had.
I disse tider er den altovervejende del af Nirahams dværge således
bosat i riget under Darkoniens bjerge. Kun nogle få af de
øvrige riger har overlevet tidens gang, og af disse er det kun
Dom Gorr der har en sådan størrelse og betydning for verdens
gang, at det vil blive gennemgået her.
Det er værd at bemærke sig, at rigernes navne - Darkonien og
Dom Gorr - både anvendes om dværgenes riger under jorden og
om selve bjergkæderne. Uanset at dværgene kun sjældent opholder
sig på overfladen, så kræver de ikke desto mindre herredømme
over alt det land, som de er bosat under, og de betragter det
som en provokation, hvis fremmede bevæger sig ind over bjergene
uden tilladelse. I det følgende vil betegnelserne således blive
anvendt frit, og vil både kunne henvise til geografiske lokationer
og til selve rigerne.
Orker og dværge bygger i bjerge,
men vi skal jage dem alle sammen væk.
Thi mens vi synger muntre i klynger
rejser vi borge, og så skal de ha´ smæk.
Ja, lad os bore dybe og store
huller i blåsten og gråsten og flint.
Thi mens vi synger muntre i klynger,
knuser vi klippen til grus og til splint.
Hør hvor det knager, skifer i flager.
Kom alle dværge, vi vinder til sidst.
Thi mens vi synger muntre i klynger,
sprænger vi bjerget med magt og med list.
Klippen skal bæve under vor næve.
Huler skal åbnes med slag og med bræk.
Orker og dværge bygger i bjerge,
men vi skal jage dem alle sammen væk.
Orker og dværge
Tekst: Henrik Wergeland
Dansk oversættelse: Ole Peinow
Musik: B. E. Phillip
Riger og Kulturer
115
D A R KO N I E N
I Nirahams nordvestlige hjørne finder vi dværgenes legendariske
rige Darkonien. Riget er beliggende dybt i jorden, og består af
en myriade af gange og prægtige haller, der igennem årtusinder
er blevet hugget ud i den hårde granit. Riget er hjemsted for
størstedelen af alle Nirahams dværge, og hvor end de ellers måtte
begive sig hen i verden, tager de altid fortællinger om Darkoniens
pragt med sig. Ingen andre end de, der er af dværgenes
blod, bliver imidlertid givet adgang hertil, og det er derfor med
rette blevet genstand for eventyrlige historier over hele Niraham.
Riget omfatter samtlige af bjergene vest for Narabond og Roul-
Assin, og i egnene nord for det rouliske rige findes tillige enkelte
og spredte kolonier hvor de darkonske bjerge går over i Rustbjergene,
der er orkernes land. Dværgene selv opholder sig næsten
udelukkende under jorden. Her har de deres hjem, og om
end bjergkæden, der huser dem, tillige bærer navnet Darkonien,
så er det først og fremmest deres prægtige underjordiske rige, de
hentyder til, når navnet benyttes. Dværgene har enkelte udposter
på overfladen, der anvendes som vagtstationer og til at handle
med de øvrige racer, men de er få og ligger meget spredt. På
trods af, at dværgene ikke begiver sig meget omkring på overfalden,
så beskytter de dog stadig ihærdigt landet her, og ingen
uvedkommende bliver tilladt adgang uden at være blevet skænket
tilladelse hertil af folket. De dværge, der er fast bosiddende over
jorden, betegnes som højlandsdværge eller bakkedværge, og det er
primært dem, der handler med de øvrige racer og forestår dværgenes
diplomatiske ærinder.
Riget under jorden består af et omfattende system af grotter og
gange, der for den udefrakommende må synes ustrukturerede og
forvirrende, men hvor det at finde rundt for dværgene er simpel
barnelærdom. De store udhuggede grotter huser et utal af byer,
hvor dværge er bosat i tusindvis og hvor de kan nyde det fornemme
arbejde, der er lagt i at forme byen. Husene er høje, og
deres granitmure glatte og lige. Vand og frisk luft strømmer ind i
hulerne gennem skjulte kanaler, og overalt er gaderne oplyst med
fakler og magiske runesten, der bader det store rige i et behageligt
lys.
Særligt dværgenes store haller vækker en konstant følelse af stolthed
i de, der har deres daglige gang her. Dværgene har altid
udmærket sig indenfor minekunsten, og de har anvendt deres
færdigheder til at bygge så enorme haller, at flere tusinder af
dværge ville kunne forsamles her. Det er i hallerne, at man fejrer
de største højtider, og tillige hvor de enkelte klaner mødes, når
de har behov for at afklare et problem i fællesskab. Hallerne er
rigt udsmykket med guld og ædelstene, og i væggene er indgraveret
sindrige mønstre i den hårde granit.
Også smedekunsten har været et af dværgenes vartegn, og deres
smedjer er endnu et monument over dværgenes færdigheder.
Konstant hører man den gennemtrængende lyd af hammer mod
ambolt i riget, og det fortælles, at man selv over jorden kan man
mærke træerne ryste til de taktfaste slag. Der er stor stolthed forbundet
med smedningen af redskaber og våben, men kunsten er
også omgæret af megen hemmelighed og mystik. Hver smed har