Nirahambogen 2. udg. - juli 2011 - Niraham.dk

Religioner
170
MYTOLOGI
For Iorins folk er det vigtigere at handle end at tænke. Den, der
spilder sin tid på at filosofere over religionen i stedet for at lystre
dens bud, forbryder sig mod sin gud. Iorin-troen har derfor
heller ikke den samme mytologiske baggrund, som visse af verdens
andre religioner.
Alt hvad man ved om religionens historie, er overleveret af Iorin
selv, og kan ikke betvivles. Fra hans mund ved man, at før Iorin
skabt verden var der intet. Alt hvad der nu findes, er resultatet af
hans værk. Han skabte racer og kulturer, og gjorde dem så forskellige,
at de altid ville bekrige hinanden. Iorin åbenbarede imidlertid
ikke sin eksistens for verdens folk, og i hans fravær blev de
forledt af dæmoner og drømmesyn. Efter mange tusinde år viste
ét folkefærd sig imidlertid både stærkere og mere trofaste end
noget andet på Niraham - chatonerne. Han åbenbarede sig derfor
for dem, og udråbte sig til deres gud.
Siden disse tider har Chatos folk ihærdigt fulgt Iorins bud, og de
har med al deres styrke forsøgt at udbrede hans visdom til resten
af verdens folk, så også de kan se lyset.
For at vejlede folket og vise dem den sande vej, manifesterede
Iorin sig på Niraham og tog form af en almægtige gudekejser.
Gudekejseren og Iorin er én og samme person, og den nuværende
kejser er Kejser Anatol - også kendt som barnekejseren. Kejseren
er den øverste autoritet i Det Chatonske Imperium, og hans
ord er lov. Der er ingen grænser for hans viden og magt, og at
forbryde sig mod hans bud, straffes med døden.
Gudekejseren udsteder regelmæssige dekreter til rigets præster,
som dikterer hvordan hans religion skal praktiseres og tolkes.
Disse doktriner er ofte meget omfattende, og de er den endegyldige
sandhed om Iorins lære. De tager stilling til alt, hvad den
simple chatoner har brug for at vide, og det betragtes som kætteri
at betvivle eller stille spørgsmål til gudekejserens bud.
Iorins præster har dermed også en overordentlig stor autoritet i
riget. De videreberetter og fortolker gudens ord til folket, og de
er den endelige autoritet i hverdagsanliggender. At betvivle præstens
ord er således en lige så stor forbrydelse som at betvivle
Iorin selv. Præsterne er desuden velsignede med store gaver fra
Iorins hånd, og med hans kraft kan de betvinge selv den største
modstander af troen. De kan derfor både gøre det ud for dommer
og bøddel, hvis det utænkelige skulle ske, at folket betvivlede
deres ord.
Overalt i Det Chatonske Imperium er der rejste pragtfulde templer,
hvor Iorins bud til sine udvalgte står nedskrevet på utallige
skriftruller, og hvor præsterne hver morgen og aften prædiker
den sande lære for rigets folk.
Iorin og Jorin
At Iorin deler navn med en af de guder, som man kender fra læren
om De Sande Guder, har været gjort til genstand for mange teologiske
debatter. I Chato benægter man imidlertid enhver sammenhæng
- alene tanken om at anerkende andre guder end Iorin selv, er en
kættersk handling, og den falske Jorin kan aldrig blive andet og
mere end blot en fejlagtig og vildledt anerkendelse af den sande gud.