Nirahambogen 2. udg. - juli 2011 - Niraham.dk

D OM G O R R
I det østlige Niraham findes et andet af dværgenes underjordiske
riger. Dværgene her har været afskåret fra Darkoniens folk igennem
årtusinder, og omringet af fjender på alle sider, havde de
skjult sig kyndigt under jorden og ikke åbenbaret deres tilstedeværelse
for noget andet folkefærd. End ikke Darkoniens dværge
hørte bud fra dem, og i århundreder antog man, at kulturen var
faldet for sortblodsfolkets hånd.
Da himmelkrigene indtraf og Djorka hørte op med at tale til sine
børn, drog dværgene fra Dom Gorr imidlertid til overfladen i
søgen efter råd. De genoptog kontakten til Darkonien, og snart
efter blev menneskene i Det Chatonske Imperium også opmærksomme
på dette folkefærd, der pludseligt var brudt op fra undergrunden
i en fjerne og ubeboet egn.
Det stod imidlertid snart klart for Dom Gorrs dværge hvilken
dyrekøbt konsekvens deres lange isolation havde haft. Deres kultur
var blevet fastlåst i fortidens mønstre, og den verden som
mødte dem udenfor havde forandret sig siden deres sidste besøg
til overfladen.
Tidens tand havde imidlertid også sat sit spor på dværgene selv.
Ved mødet med deres racefæller fra Darkonien stod det hurtigt
klart, at der var opstået store og centrale forskelle i deres respektive
kulturer. Dom Gorr dværgenes træk var blevet mere udtalte -
de var mindre, mere stædige og kortere for hovedet end deres
fæller i Darkonien. Hvor Nirahams øvrige dværge ofte er tænksomme
og besindige, er Dom Gorrs i stedet blevet impulsive og
mere frembrusende i deres adfærd. Det ses eksempelvis hyppigt,
at stridigheder afklares ved en brutal kamp til døden - en tilbøjelighed,
der er utænkelig i Darkonien. Interne stridigheder er også
mere fremherskende i Dom Gorr end Darkonien.
Riger og Kulturer
119
Dværgenes traditionelle samfundsopbygning er heller ikke videre
udtalt i Dom Gorr. Folket nyder ganske vist fortsat en tilværelse
bygget op omkring klaner og familier, men de enkelte dværge
lever i højere grad som individualister, end hvad man kender i
Darkonien. Den indbyrdes loyalitet er i højere grad præget af
praktiske hensyn end af sociale motiver, og der er ikke en videre
æres– eller loyalitetsforpligtelse.
Riget har ingen erklæret hersker. Den overvejende tilbøjelighed
er i stedet, at det er overhovederne for de enkelte klaner og familier
som er magthavere over deres flok og dens territorium. Af og
til sker det, at visse af klanlederne finder sammen i et forbund, og
klanerne bliver forenet om et fælles mål, men det er spinkle alliancer,
der sjældent holder meget længere end til kun lige at opfylde
deres konkrete formål.
Det eneste reelle samlingspunkt i riget er tilknytningen til deres
gud - Djorka. Dom Gorr dværgene er næsten fanatiske i deres
tilbedelse af Djorka, og om end de anerkende eksistensen af de
øvrige sande guder, så betragtes de som noget ringere og uværdigt
sammenlignet med deres store fader. Der tillades ingen afvigelse
fra Djorkas lære, og straffen for at være svag i troen er hård
og nådesløs. Præsteskabet er meget fremtrædende i riget, og de
tager det på sig, at prædike Djorkas bud for folket fra morgen til
aften. Siden himmelkrigene og Djorkas tilbagekomst er disse
tilbøjeligheder kun blevet forstærket yderligere, og det er blevet
god kutyme at bringe hans præster offergaver og andre beviser
på sin hengivenhed til guden.
Dom Gorr har endnu kun haft få års kontakt til omverdenen, og
for nu har både de og de omkringliggende riger forholdt sig
afventende. Chatonerne synes dog at have rakt hånden ud mod
disse dværge, hvilket har resulteret i et spinkelt forbund. Darkoniens
dværge har omvendt taget afstand fra folket i Dom Gorr og
er næsten gået så vidt som til at erklære, at de ikke anser dem
som ægte dværge, og derfor ikke ønsker deres nærvær.