Nirahambogen 2. udg. - juli 2011 - Niraham.dk

N O R R L A N D
Mod nordvest, på den anden side af Darkonien og Rustbjergene,
bor et folkefærd helt ud til Ishavet. De kaldes norrlændinge, og
det land, som de befolker, er kendt som Norrland. Det er et
barskt og krigerisk folkefærd. Livet er ofte hårdt og kort i disse
egne, for landet er dækket af is i de fleste af årets måneder, og
det hører med til hverdagen, at man konstant må være forberedt
på at slås for den sparsomme føde.
De barske vilkår har gjort norrlændingene til et hårdført folk, der
formår at få det meste ud af de ringe betingelser. De er dygtige
jægere og tillige fremragende søfolk. Deres prægtige drageskibe
har sejlet over store dele af Nirahams have, og bag stævnen har
stået vilde krigere, hvis hærgende togter gennem tiden har spredt
skræk og rædsel blandt verdens folk.
I efteråret og vintermånederne lever norrlændingene en isoleret
tilværelse uden megen kontakt med omverden, og de bruger de
kolde dage på at jage og samle hvad der er at finde af føde. Når
foråret kommer og isen smelter, tager de sydpå for at handle og
plyndre. Selvom de primært er berygtede for deres krigstogter, så
er norrlændingene alligevel handelsmænd mere end noget andet,
og de tilvejebringer da også størstedelen af deres livsfornødenhed
gennem handel med de omkringliggende riger.
Beboerne i Norrland lever for det meste i små lokale stammesamfund,
kaldet ’hirder’. Hver hird består som regel af mellem 50
og 100 personer, der bliver ledet af en enkel stærk høvding. For
det meste har høvdingen opnået sit position ved at udmærke sig
som kriger, jæger eller handelsmand, men det sker også, at visse
ældre høvdinge bliver udpeget, fordi de enten er fædre eller bedstefædre
til størstedelen af hirden, og derigennem har en naturlig
autoritet.
Egenskaber som fysisk styrke eller hårdværksmæssige færdigheder,
der skaffe føde til familien, er særligt værdsatte blandt norrlændingene,
men også handlende bliver anerkendt for deres bidrag
til samfundet. Der skelnes ikke mellem mænd og kvinder i
hirden. Norrlændingene bedømmer folk på baggrund af deres
egenskaber, og kvinder har lige så gode muligheder for at høste
anerkendelse som mænd. Efterhånden som de ældes og ikke
længere kan bidrage til hirden, mister individer imidlertid status,
og det er sjældent at norrlændingene bliver særlig gamle.
De barske vilkår har betydet, at norrlændingene har været tvunget
til at skulle stole på medlemmerne af deres hird, og begreber
som ære og troværdighed har derfor en overvældende stor betydning.
Det værste, der kan overkomme en norrlænding, er at han
må bryde sit ord, og den hårdeste straf af alle, er at blive erklæret
æreløs. En persons plads i hierarkiet afhænger i høj grad af hans
ære, så den der opfører sig uværdigt, vil også af de andre norrlændinge
blive behandlet herefter.
Det er kun sjældent, at norrlændinge lærer at læse og skrive. Der
er sjældent det fornødne overskud til at hengive sig til en sådan
uddannelse, og derfor har mundtlige løfter fået en stor betydning.
Særligt de handlende lægger en ære i altid at overholde, hvad de
har lovet, og de betragter det som en fornærmelse, hvis folk ikke
stoler på deres ord. At skrive en aftale ned på papir er udelukkende
et udtryk for mistillid til sin handelspartner, og der bliver set
ned på sådanne uværdige traditioner.
Riger og Kulturer
74