26.07.2013 Views

Nirahambogen 2. udg. - juli 2011 - Niraham.dk

Nirahambogen 2. udg. - juli 2011 - Niraham.dk

Nirahambogen 2. udg. - juli 2011 - Niraham.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

F A NA B I NA

Fanabina er begæret, foragten og det selviske i alle levende væsener.

Hun er en enerådig gudinde, med en skarp tunge og en

ufravigelig vilje. Der er ingen grænser for hvad hun kan opnå

ved ordets magt alene, og hendes sind er så skarpt og fokuseret

som nogens.

Uanset sine enestående talenter, er Fanabina imidlertid en gudinde,

der vidt og bredt lægges for had. Hun formår at skue ind i

sjælen på alle levende væsener, og se hver eneste af de hemmeligheder,

som de prøver at skjule for verden. Hun behersker også

de mere dystre tanker, som had, jalousi og begær - tanker, som

er ilde set blandt de fleste af Nirahams racer, men som ingen

alligevel kan sige sig fri for.

Hun er en målsat og manipulerende gud. Hendes vilje er ubrydelige,

og har hun først sat sig et mål i sigte, hviler hun ikke før

hun har nået det. Der er ikke det middel, som hun skyer, for at

opfylde sine visioner og drømme, og kun kærer ikke synderligt

for dem, der måtte komme i vejen for hende. Fanabinas veje er

derfor også upersonlige og kolde, og skulle det være, står hun

ikke tilbage for at falde selv sine nærmeste i ryggen.

At leve sit liv i overensstemmelse med Fanabinas vilje kan derfor

både være givtigt og føre mange goder med sig, men det er også

en ensom og udsat skæbne, hvor manipulation og bedrag hører

til hverdagen.

Uanset hendes skånselsløse adfærd, nærer hun dog også en besynderlig

moral. Med sit store vid og uovertrufne talegaver kan

hun opnå mangt og meget ved ordets magt alene, og hun ser

ned på dem, der er nødt til at benytte vold eller fysisk magt til at

nå deres mål. Hun nærer ligeledes en dybfølt foragt for uovervejende

og forhastede personer. Enhver gerning, der udføres i hendes

navn, må være sindrig og målrettet - alt andet er uværdigt.

TILHÆNGERE

Fanabinas tilhængere skal først og fremmest findes blandt de

målsatte og selviske af Nirahams væsener.

Af alle verdens racer, er ingen så hengivne overfor hende, som

sortelverne. Hun er deres store moder, og igennem årtusinderne

har de aldrig svigtet hende. Selv i de farefulde år efter himmelkrigene,

hvor Fanabina var borte, vendte de hende ikke ryggen, og

med deres ihærdige tilbedelse lykkedes det da også for sortelverne

at få hende til at vende tilbage. De føler en sådan samhørighed til

Fanabina og hendes veje, at det næsten er blevet en ufravigelig

del af deres ganske identitet. At en sortelver vender sig fra Fanabina

betragtes således ikke kun som en forbrydelse overfor gudinden,

men også som et brud med racen i sin helhed.

Udover sortelverne har Fanabina også en del tilhængere blandt

Nirahams øvrige racer. Her er tilbedelsen af hende imidlertid

væsentlig mindre udbredt, og som oftest må folk udøve den i

skjul, for at undgå folkets had. Fanabina er i særlig grad blevet

set som de selvstændige kvinders gudinde. Hun bifalder deres

stræben efter magt og anerkendelse i en verden, der ofte er domineret

af uovervejede mænd, der udelukkende hersker ud fra fysisk

råstyrke. Der er imidlertid også mange gamle og bitre koner,

som bruger Fanabinas magt, til at gøre skade og opnå hævn.

Religioner

149

SÆRPRÆG

Når Fanabina manifesterer sig, er det som regel i form af en

aldrende men yndefuld kvinde. Uanset at tidens tand har sat sit

præg på hende, så er hun kun blevet mere indbydende med

alderen. Hendes lange, sorte hår er efterhånden gråsprængt, og

med tiden er hendes ansigt også blevet rynket, men når hun

bevæger sig, er det med en elegance som et ungt rovdyr, og

hendes øjne stråler stadig klarere end nogensinde før.

I modsætning til de øvrige guder, har Fanabina valgt kun at tage

9 mirnere til sig. Disse er kendt som ’de ni serafer’ eller ’de ni

udvalgte’. Hun udvælger sig sine mirnere blandt Nirahams dødelige,

og det er en ære uden lige, at blive ophøjet til en sådan

position. Siden himmelkrigene har den ene af serafernes ni tronstole

stået tom, og der har været utallige bejlere, som har forsøgt

at bevise deres værd overfor Fanabina. Endnu har ingen af dem

imidlertid haft held med deres foretagende, men jo længere tronstolen

står tom, desto mere fanatiske og desperate bliver de håbefulde.

TILBEDELSE

Fanabina forventer af sine tilhængere, at de lever deres liv i overensstemmelse

med hendes vilje. De skal være besindige og snarrådige,

og formå at opnå deres mål uanset hvilke forhindringer,

der står dem i vejen.

Hun kræver imidlertid også regelmæssige og helhjertede tegn på

sine tilhængeres hengivenhed. De må konstant bevise deres værd,

og bringe hende trofæer og beviser på deres kunnen, og hun

forventer også regelmæssige gudstjenester. At være loyal overfor

Fanabina er en ubetinget gestus, og om nødvendigt må hendes

tilhængere være beredte på at gå til alteret og dø, for at bevise

deres hengivenhed.

Farverne lilla og sort betragtes som Fanabinas farver. Ofte er

hendes tilbedere imidlertid nødt til at holde deres loyalitet skjult

for verden, og vil derfor kun bære bånd eller andre diskrete genstande

i hendes farver. April måned, hvor kulden og bitterheden

stadig råder over verden, betragtes som Fanabinas måned.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!