Nirahambogen 2. udg. - juli 2011 - Niraham.dk

More documents

Recommendations

Info

holdt, og foran de forsamlede adelsfolk svor de en hellig ed til hinanden om evigt troskab. Som en betingelse for freden skulle det rouliske folk lade sig konvertere til De Sande Guder. Det ville fortsat være dem tilladt at ære og dyrke deres druidetro i Roul-Assin, men de skulle give gudernes præster adgang til deres rige, og lade hver en person i riget omvende sig til den sande tro. Dette vakte stor opstandelse blandt de forsamlede, da druiderne siden tidernes morgen havde været de mest anerkendte religiøse skikkelser i riget, og mange benægtede, at selv deres marsk havde autoriteten til at diktere folkets tro. Yderligere opstandelse medførte den anden betingelse for freden. Roul-Assin skulle fremover afstå retten til at være et selvstændigt rige, og skulle i stedet overgå til at være et narabonsk vasalskab. Roulerne ville således være underlagt den narabonske konges ord og lov, og de skulle støtte op omkring riget, såfremt det var truet af fjender. Til gengæld var kongen af Narabond forpligtet til ligeledes at garantere Roul-Assins sikkerhed. Roulernes rige skulle herudover være selvstyrende og ville ikke blive pålagt yderligere bånd fra Narabonds hånd – politiske såvel som økonomiske - og de ville blive ledet af en hertug, som de selv havde beføjelsen til at udnævne, men hvis indstiftelse krævede accept fra kongen af Narabond. På trods af at der var stor uvilje mod hans gerninger, udpegede roulerne herefter Marsk Aerek som den første hertug af Roul-Assin. MAGIENS CIRKEL Fra akademierne i Etos havde man med Nimarkirkens velsignelse udstedt et dekret i år 1400 EJ, der blev fremsendt til alle Nira- Verdenshistorien 222 hams riger, med forlydender om at magiens cirkel måtte genoprettes. En af Filips første handlinger som regent var således også at tillade magiens cirkel at genoptage sit virke, og Narabonds magikyndige trådte herefter på ny frem i lyset. Siden ødelæggelsen af magiens tårne i årene 1167-1174 EJ havde de resterende magikere levet et liv i hemmelighed, og de havde kun sjældent åbenbaret deres kunnen for omverden, eftersom kirkens straf ramte enhver, der blev afsløret i at dyrke magi af ikke-gudelig karakter. Rygterne om Modeus og hans dæmoniske pagter havde kun bidraget yderligere til den fjendske stemning, og i mange riger var befolkningen så skræmt, at de ikke kun nægtede troldmænd adgang til deres hjem, men også ved flere lejligheder lod dem lide en smertefuld død på bålet. I erkendelsen af det potentiale, som lå i magikernes hænder, genstiftede Filip nu magiens cirklen, men pålagde også de kyndige en række begrænsninger for deres virke – begrænsninger, som var dikteret af akademiet i Etos, og som den i dag stadig påhviler Nirahams magibrugere. Hver eneste magiker i riget skulle give sig til kende for cirklens leder, og de der søgte at leve udenfor cirklens åsyn, skulle betragtes som renegater, og måtte jages og dræbes efter velbefindende. Det blev ligeledes forbudt for magikere at begå sig indenfor mere end én af magiens skoler, og dødemanernes kunst blev forbudt i sin helhed. Lederne af magiens cirkler skulle fremover stå til regnskab for hvert af medlemmernes væren og gøren, og såfremt de havde anledning til at tro, at en magiker havde forbrudt sig mod dekretet fra Etos, skulle dette tilkendegive overfor kirkernes inkvisitioner, der da ville pågribe den frafaldne magiker og stille vedkommende for den inkvisitoriske domstol.
MARCUS Årene, som fulgte, var præget af et utal af jagter på renegater, og adskillige af disse er husket for deres blodighed samt for det overvældende antal af simple borgere, kloge koner og troldmænd, der måtte lade livet i den nådesløse jagt. En særligt bemærkelsesværdig person, der ikke frivilligt overgav sig til inkvisitionen, var morticisten Marcus. Han var en mester indenfor dødemagernes kunst, og havde gennem adskillige år skabt sig sit eget lille rige i Sortemosen, der er en fjern sump på grænsen mellem Vestlenet og Darkonien – ikke langt fra Santilliaskoven. Længe havde han været enerådig hersker over denne egn. Ingen af de lokale turde gå nær hans hjem, og de, som i uvidenhed om Marcus’ tilstedeværelse, drog ind i Sortemosen, blev enten jaget bort af hans horder af udøde eller dræbt for siden hen at blive vakt til live og selv indtræde i hans tjeneste. Pesten havde blot givet Marcus en ubegrænset forsyning af kadavere at udøve sine mørke kunster på, og i de skæbnesvangre år var hans horde af udøde vokset til uhørte proportioner. Vestlenets fyrster havde i adskillige år været bevidste om Marcus’ tilstedeværelse, men var for ræd til selv at skride til handling. De spejdere, han havde sendt til egnen, var aldrig vendt tilbage, og fyrsterne tilkendegav, at de ikke ville konfrontere Marcus, og dermed risikere yderligere tab af menneskeliv, før dødemaneren selv tog initiativ til en konflikt. Da dette ikke skete, forblev Marcus hvor han var, og han blev gennem årene kendt som ’Herskeren af Sortemosen’. Ved inkvisitionens indtog i Narabond så man imidlertid sin snit til langt om længe at gøre op med Marcus, og sendte i år 1423 EJ kirkens folk til Vestlenet for at fjerne denne trussel. Inkvisitionen havde imidlertid undervurderet Marcus’ kræfter, og de få overlevende fra mødet med hans udøde horder kunne berette om, hvorledes præsterne havde været håbløst i undertal, og at den magi, som bandt de udøde til denne verden, var mægtigere, end alt hvad de tidligere havde konfronteret. Kort tid efter angrebet på Sortemosen sendte Marcus sine horder ind over lenerne. Om end bevæggrunden herfor aldrig blev kendt, antog man, at det var som hævn for den forstyrrelse, kirken havde pådraget ham. Længe hærgede de udøde, og efterhånden som de drog nordpå, afbrød det handelen med dværgenes rige. Længe havde menneskene i de nordlige egne være afhængige af en konstant forsyning af jernmalm og sølv fra de darkonske miner, men da de udøde overfaldt handelskaravaner på stribe, trak dværgene sig tilbage til deres bjerge og afbrød kontakten til omverden. Frustreret beordrede kong Filip magiens cirkel at skride til handling, da han havde set hvordan hverken hans egen hær eller inkvisitionens mænd formåede at bekæmpe Marcus. I 1435 EJ sendte cirklen således en delegation, anført af Quarn Arathol, mod Marcus, og ved en større træfning i udkanten af Santilliaskoven blev Marcus drevet på flugt og størstedelen af hans hær af udøde knust. Hvad der herefter skete med Marcus er præget af en vis usikkerhed. Mange mener at have set ham falde i slaget, men i de følgende år blev han set gentagne gange i udkanten af Santilliaskoven indtil det i år 7 EH langt om længe lykkedes for elvernes folk at tvinge ham igennem en skyggerift og fange ham i dæmonernes rige. Verdenshistorien 223 KALAN Endnu en person, som i disse tider måtte leve et liv som udstødt, var magikeren Kalan Burgeorn. Kalan var af rindernes æt, som var de slægtslinjer, der var affødt af de fem disciple, som Jarco havde velsignet for deres trofasthed med et unaturligt langt liv og en indsigt i tingenes sande væren. Disse velsignelser var gået i arv, og man havde givet de efterfølgende generationer tilnavnet rindere. I en alder af 257 år var Kalan blevet anerkendt i magiens cirkel, og i år 1149 EJ – 70 år efter sin optagelse – fik han bygget sig et vinthel i hvad der i dag er Sydlenet, og etablerede gennem årene et navnkundigt akademi. Kalan var imidlertid mere begærlig end godt var, og snart begyndte såvel befolkningen omkring hans tårn som de øvrige medlemmer af magiens cirkel at stille sig skeptiske overfor hans ambitioner. Efterhånden som mistilliden til ham voksede, begyndte han at formane simple borgere adgang til tårnet, og med tiden ophørte han også med at tage imod øvrige magikere. Blandt befolkningen talte man om, at han udførte bizarre eksperimenter sent om natten, der fik dyrene til at stikke af, og spædbørn til pludseligt og uden varsel at bryde ud i øresønderrivende gråd. Magiens cirkel lærte snart, at baggrunden for Kalans afvigende adfærd var den, at alderen efterhånden var begyndt at indhente ham. Rindernes unaturligt lange liv var ikke tilstrækkeligt for Kalan, og han havde dedikeret resten af sit liv til at finde en befrielse fra dødens snærende greb. Adskillige før ham havde søgt efter midlet til at opnå evigt liv, men hver og én havde de fejlet, og Cirklen faldt for en stund til ro ved visheden om, at Kalan umiddelbart blot syntes at have kastet sig ud i en umulig opgave. I år 1166 EJ bekendtgjorde Kalan imidlertid overfor sine lærlinge, at han mente at have fundet midlet. De var besnærede af denne erklæring, men deres interesse blev snart vendt til forfærdelse, da de lærte hvori forløsningen lå: Kalans søster skulle bære og føde hans søn, men allerede længe inden fødslen skulle barnet underkastes mægtige besværgelser, således at dets legeme ville blive stærkt. Ved fødslen ville Kalan overføre sin sjæl til barnet, således at han kunne leve videre i sin søns krop. Gennem deres spioner fik magiens cirkel snart kendskab til dette dystre ritual. Tiden var imidlertid præget af de voldsomme folkelige og kirkelige oprør mod magikerne, der var fulgt i sporet på ødelæggelsen af Morekos vinthel, og adskillige tårne var allerede faldet. Cirklen havde derfor ikke mulighed for at undersøge sagen nærmere, og bedømme hvorvidt der var sandhed i Kalans ord. I år 1169 EJ var kirkernes forbandelse af Magiens Cirkel så omfattende, at også befolkningen nær Kalans vinthel var blevet opildnet, og ledet af præster fra Ragil- og Aramkirkerne gik de i procession mod tårnet. Mens præsterne forbandede Kalan og hans gerninger, blev store sten slynget mod murene og brændende fakler kastet ind ad vinduerne. Tårnet brød i brand, og Kalan sendte en skare af frygtindgydende væsener mod de rasende bønder. Det var imidlertid ikke tilstrækkeligt til at standse menneskemængden, og Kalans skabninger blev snart overrumplet og dræbt. Efter at have vist sig for folket og forgæves forsøgt at tale dem til ro, lod Kalan sin magi falde over dem og mange blev dræbt. En pil traf ham imidlertid i
Page 1 and 2:
NIRAHAM IRAHAM BOGEN 2. 2. UDGAVE R
Page 3 and 4:
HVOR MEGET BØR MAN LÆSE? Indledni
Page 5 and 6:
INDHOLDSFORTEGNELSE NDHOLDSFORTEGNE
Page 7 and 8:
NIRAHAM Niraham er en eventyrlig fa
Page 9 and 10:
OM RELIGIONERNE I ØVRIGT Udover de
Page 11:
perne, har man også talt om, at de
Page 14 and 15:
INTRODUKTION Dette kapitel indehold
Page 16 and 17:
Racebeskrivelser 16 M E N N E S K E
Page 18 and 19:
TANKESÆT Menneskers handlemønstre
Page 20 and 21:
Da målet var nået og størstedele
Page 22 and 23:
huser højelverne. Mennesker og elv
Page 24 and 25:
Elverne er for det meste også utro
Page 26 and 27:
HØJELVERE Hvor skovelverne ser sig
Page 28 and 29:
UDBREDELSE Elverne har traditionelt
Page 30 and 31:
de. Da elverne efter Jarcos åbenba
Page 32 and 33:
Racebeskrivelser 32 D V Æ R G E I
Page 34 and 35:
FYSISKE KARAKTERTRÆK En ting, der
Page 36 and 37:
Racebeskrivelser 36 HISTORIE Dværg
Page 38 and 39:
som oftest af en eller flere klaner
Page 40 and 41:
Sortelvere af blandet blod Uanset h
Page 42 and 43:
TANKESÆT Alt ved sortelvernes livs
Page 44 and 45:
Racebeskrivelser 44 iblandt dem og
Page 46 and 47:
Efter mange års pinsler og vedvare
Page 48 and 49:
FYSISKE KARAKTERTRÆK Som det aller
Page 50 and 51:
Mange ser med urette orkerne som du
Page 52 and 53:
ste år har sortblodsfolket imidler
Page 54 and 55:
RIGER IGER OG KULTURER
Page 56 and 57:
O V E R S I G T OV E R R I G E R OG
Page 58 and 59:
hjulpet. I de seneste år, hvor Nar
Page 60 and 61:
Rinderne er ikke kun visere end de
Page 62 and 63:
B A R A Z E L
Page 64 and 65:
Udover at skulle underlægge sig Na
Page 66 and 67:
RELATIONER Igennem årene har Roul-
Page 68 and 69:
R O U L- A S S I N
Page 70 and 71:
Riger og Kulturer 70 RAVENSBURG Pro
Page 72 and 73:
vendt opmærksomheden bort fra Emyr
Page 74 and 75:
N O R R L A N D Mod nordvest, på d
Page 76 and 77:
STYRE Om end Norrland kun er løst
Page 78 and 79:
E M Y R Øst for Narabond finder vi
Page 80 and 81:
I dag er Emyrs folk endegyldigt kon
Page 82 and 83:
T H A R K I E N Mod sydvest finder
Page 84 and 85:
for at alle bystaterne kunne leve s
Page 86 and 87:
K A M I R R Sydøst for Narabond fi
Page 88 and 89:
K A M I R R
Page 90 and 91:
RELIGION Paraverne er alle tilhæng
Page 92 and 93:
Z A R A’ BA S H Langt mod syd - i
Page 94 and 95:
Z A R A’ BA S H
Page 96 and 97:
G O T H I A Vest for Narabond finde
Page 98 and 99:
A I H L A N N B AC H I R Siden tide
Page 100 and 101:
E S O S Så langt mod syd, som det
Page 102 and 103:
Fælles for Eisloniens elverfolk er
Page 104 and 105:
Syd for Eislonien findes Ianno pass
Page 106 and 107:
Riger og Kulturer 106 S A N T I L L
Page 108 and 109:
STYRE Santillias elvere er formelt
Page 110 and 111:
S A N T I L L I A
Page 112 and 113:
for akademiet har udvist en sådan
Page 114 and 115:
B U R A N U S
Page 116 and 117:
sine fremgangsmåder, der overlever
Page 118 and 119:
D A R KO N I E N
Page 120 and 121:
S O RT E LV E R N E S R I G E R I t
Page 122 and 123:
fortsat de mest magtfulde, men man
Page 124 and 125:
T Z E S T- S TA R N I A
Page 126 and 127:
STYRE Som alle Nirahams sortelvere,
Page 128 and 129:
S O RT B L O D S F O L K E T S RI-
Page 130 and 131:
RELIGION Siden Gorrum åbenbarede s
Page 132 and 133:
En beskrivelse af Nirahams religion
Page 134 and 135:
SKABELSESBERETNINGEN Det følgende
Page 136 and 137:
JARCO Da guderne havde skabt Niraha
Page 138 and 139:
Religioner 138 DE NYE GUDER De prof
Page 140 and 141:
GENOPSTANDELSEN I tiden efter himme
Page 142 and 143:
J O R I N Jorin er lysets og styrke
Page 144 and 145:
D J O R K A Djorka er den skabende
Page 146 and 147:
T A R A Tara er herskeren over de f
Page 148 and 149:
R A G I L Ragil er handling og fora
Page 150 and 151:
G I R A K Girak er løgnen, bedrage
Page 152 and 153:
F L A R N Flarn er herren over de k
Page 154 and 155:
RINA Rina var den livgivende kraft
Page 156 and 157:
ET LIV MED DE SANDE GUDER Tilværel
Page 158 and 159:
Sande Guders lære at gøre. Samtli
Page 160 and 161:
D RU I D E T RO E N I de tidlige ti
Page 162 and 163:
DRUIDERNES POSITION Skovelverne har
Page 164 and 165:
D EN RO U L I S K E D RU I D E T RO
Page 166 and 167:
SKABELSESBERETNINGEN De rouliske dr
Page 168 and 169:
SKABELSESBERETNINGEN I urtidsdagene
Page 170 and 171:
Religioner 170 MYTOLOGI For Iorins
Page 172 and 173: Gorrum er en særdeles aktiv gud, o
Page 174 and 175: Religioner 174 Elver blev sat til a
Page 176 and 177: K A S M A N I Langt mod syd, blandt
Page 178 and 179: VERDENS ERDENS- ERDENS HISTORIEN
Page 180 and 181: D EN F Ø R S T E E P O K E ÅR 25.
Page 182 and 183: Elverne i Eislonien kæmpede stadig
Page 184 and 185: folket. Det resulterede ganske vist
Page 186 and 187: Verdenshistorien 186 der i år 831
Page 188 and 189: vedvarende krige mod orkerne. Da fo
Page 190 and 191: strækkeligt forsvar. Orkerne kunne
Page 192 and 193: D EN A N D E N E P O K E ÅR 0 EJ -
Page 194 and 195: Efter at have taget en hjertelig af
Page 196 and 197: dentlig farefuldt, hvis han blev ge
Page 198 and 199: så blev folket her også mere og m
Page 200 and 201: NARABOND I den nordlige del af Nira
Page 202 and 203: delæren bevæget sig i to forskell
Page 204 and 205: igets nordlige regioner. Delegation
Page 206 and 207: D EN T R E D J E E P O K E ÅR 1000
Page 208 and 209: PLEN I et forsøg på at styrke sin
Page 210 and 211: ZARABISK FELTTOG I det fjerne syd u
Page 212 and 213: AKADEMIERNE Udover at det zarabiske
Page 214 and 215: Efter i adskillige år at have søg
Page 216 and 217: D E T U R BU L E N T E ÅR ÅR 1200
Page 218 and 219: Verdenshistorien 218 Flere hundrede
Page 220 and 221: I al hemmelighed overførte han her
Page 224 and 225: skulderen, og han måtte hårdt så
Page 226 and 227: N A R A B O N D S F O R FA L D 1 EH
Page 228 and 229: Blandt ligene af de dræbte kultist
Page 230 and 231: MALLERE En af de kulturer, der nød
Page 232 and 233: Verdenshistorien 232 kin til at led
Page 234 and 235: DEN BRÆNDTE MAND Efter det skæbne
Page 236: Dette afsnit af Nirahambogen er des
show all

Nirahambogen 2. udg. - juli 2011 - Niraham.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?