Nirahambogen 2. udg. - juli 2011 - Niraham.dk

R O U L- A S S I N
Langt mod nord, mellem Narabond og Norrland, er det rouliske
rige at finde. Det er ikke stort i størrelse, og sammenholdt med
Nirahams øvrige riger, er det også kun et ungt rige. Roulerne
har ikke desto mindre formået at sætte deres præg på verdens
gang, og særligt har man i det narabonske rige ikke kunnet undgå
at føle påvirkningen fra Roul-Assin.
Roul-Assin blev etableret i årene omkring 750 EJ. Tilhængere af
den gamle druidetro var i flere hundrede år blevet lagt for had,
og deres kultur blev gradvist udvandet efterhånden som verdens
folk tvang dem til at underkaste sig De Sande Guder. Da skete
det imidlertid, at dværgene trak sig tilbage fra nogle af de lavtliggende
egne nord for Narabond, og en broget skare af norrlændinge
og druidetro narabonere begyndte at befolket egnen. Her
kunne de dyrke deres religion frit og uden at risikere forfølgelse,
og visheden herom bandt hurtigt folket sammen i et tæt forbund.
De religiøse rødder har været en centralt bindeled i den rouliske
kultur, og blandt deres folk oplever man nu en følelse af samhørighed,
hvis lige ikke kendes andetsteds i Niraham. Man dyrker
selve tanken om den rouliske kultur som noget enestående, og
hvor eksempelvist Narabond med tiden er blevet til en mangfoldig
blanding af kulturer, så udgør det rouliske stadig en fælles
enhed uden nævneværdige afvigelser.
Denne forherligelse af den rouliske levevis har dog også ført til
en udbredt afstandstagen fra det øvrige Niraham. Man har ihærdigt
modsat sig påvirkninger udefra, og det har været småt nyskabelser
i riget. Roulerne betragtes derfor ofte som tilbagestående
og kulturelt hæmmede af de omkringliggende riger.
Dette synes i et vist omfang at være berettiget, når opmærksomheden
henledes på fraværet af en roulisk højkultur. Roulerne har
stædigt holdt fast ved deres århundrede gamle livsmønstre og
samfundsnormer, og der er ikke meget forskel på hvordan den
jævne rouler lever livet nu og ved rigets etablering for hen ved
1000 år siden. Indenfor krigskunsten står roulerne imidlertid ikke
tilbage for resten af Nirahams folkeslag, og de har gang på gang
vist sig som en anerkendelsesværdig fjende i krig.
Med så overvældende forskelle mellem Roul-Assin og de omkringliggende
riger kan det næppe overraske, at de da også har
fået gentagne muligheder til at bevise deres krigskunst. Særligt
har roulere og narabonere haft tradition for at strides, og det har
ført utallige krige med sig.
Stridighederne med Narabond blev først blev endeligt bilagt for
godt og vel 100 år siden. Det var det største vendepunkt i nyere
roulisk historie, da man efter et halvt århundredes krig mod narabonerne
valgte at underkaste sig Narabonds konge, og dermed
gav afkald på herredømmet over Roul-Assin. Hermed overgik
Roul-Assin til at være en vasal under Narabond.
Dette vasalskab består stadig, og formelt set er hver en rouler
underlagt kongen af Narabonds styre. Narabond påkalder sig
imidlertid kun denne magt i krigstid, og i det daglige er roulerne
reelt set stadig selvstyrende. Magten over Roul-Assin hviler hos
en baron, som vælges af det rouliske folk. Baronen er dog forpligtet
til at sværge troskab til Narabond, og dermed sikres begge
parters ønske om herredømme.
Riger og Kulturer
63